Flere og flere unge mennesker møder psykiske udfordringer. Dette kan både manifestere sig i stress, angst og depression. Nogle gange bliver problemerne så store, at de bliver invaliderende og står i vejen for det liv, de unge gerne vil leve. Men der er heldigvis hjælp at hente. Delfinen mødte Turi Nørholm til en snak om de typiske psykiske gener studerende møder, og hvad man kan gøre ved dem.
Tekst og foto: Trine Møller
Lokalerne i Ryesgade, hvor en gruppe af psykologer og psykoterapeuter holder til, er store, lyse og rare. Store sofaer, kunst på væggene og the på kanden. Det første der møder mig, er en yngre kvinde, som med tårer i øjnene taknemmeligt tager afsked med Turi. Det er en varm afsked og varme er noget, der straks rammer en, når man møder cand.pæd.psyk og psykoterapeut Turi Nørholm. Hun smiler stort og byder mig hjerteligt velkommen. Turi er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men så i sit arbejde en masse sårbare unge, der havde brug for hjælp, men ingen der havde tid til at tage sig af dem. Det fik hun lyst til at gøre noget ved, og gik i derfor en anden retning, og siden har hun viet sit liv til det. Og hun elsker det.
Angstens væsen
Turi fortæller, at tendensen til angst er steget betydeligt de otte-ni år, hun har været praktiserende. Unge oplever afmagt, hjertebanken og decideret panik. De kan ikke sove om natten, og tilstanden tager til. Helt almindelige dagligdagssituationer føles som en eksamen. Ifølge Turi handler angsten om uvelkomne følelser. Følelser som man ikke kan håndtere, og derfor lukker af for. Og så starter projektionen. I stedet fører de det over på noget, de kan styre f.eks. kalorier, træning eller selvskade. Man finder noget, man kan styre, fordi man ikke kan styre sine egne følelser. I forlængelse af angsten ses et andet klassisk problem, nemlig stress. Stressen er ofte produceret af den unge, som har kæmpe forventninger til sig selv. Men Turi ser også samfundstendenser som en forklaring: ” Førhen var der mere en tendens til, at det var samfundets skyld, hvis tingene gik galt. Det er ikke fordi, det er løsningen at sige, at det er samfundets skyld, men i dag er det jo din egen skyld. Gode karakterer, om du lykkes i livet- alt er dit eget ansvar. Og det er næsten for tungt et pres at bære, at du alene bærer skylden for alt. Lidt mindre pres på de unge ville være en fordel. Hvorvidt man lykkes, handler jo om mange ting. Det handler om evner, talent, støtte og en masse andre faktorer.”
Magter ikke at tømme opvaskemaskinen
Den sidste af de klassiske problematikker, som Turi møder, er unge ramt af depression, som udgør ca. en fjerdedel af Turis patienter. Når man bliver så presset, at man ikke føler, at man slår til, og får så meget modstand, at man ikke kan magte situationen, kan det udvikle sig til en depression. Man ser ikke længere lys for enden for tunnelen og mister ethvert håb til egen fremtid. Dette kan skyldes f.eks., at man ikke føler, at man slår til fagligt eller i sociale sammenhænge. Og så giver man op, og tænker at man simpelthen ikke magter at løfte livet. Turi fortæller, at hun møder unge mennesker, som ikke kan overskue at tømme opvaskemaskinen. De vil bare gerne indlægges, så nogle andre kan tage sig af dem og så de ikke længere skal tage valg. ” Det er der, hvor alt mod, håb og energi bare er taget ud af dem. Nogle når helt til specialet, og så kan de bare ikke mere.” Men selv her er der håb. ”Hvis nogen kommer til mig og siger, at det hele er for meget, så gælder det om at tage det fra det generelle til det specifikke. Det er kunsten i psykologien. For det kan sagtens være, at det i virkeligheden er en lille del af programmet, der vælter læsset. Kan vi fjerne eller flytte den lille ting, der gør, at det er for meget? Nogle gange er det bare at flytte en sten i skoen, og så løber de videre.” Og det er her den professionelle kommer ind i billedet. Eller menneskeeksperter, som Turi kalder det. For selvom den unge har det rigtig dårligt, og det virker til, at hele læsset er ved at vælte, eller allerede væltet , er det ofte bare små ting, som en professionel kan se skal reguleres. Men det er vigtigt at søge den hjælp, for ellers kan et lille problem ende med at vokse sig stort, og så kan det ende i medicinering og diagnoser.
Den manglende egenomsorg
Turi nævner også selvskade som et stigende problem. Man bliver vred på sig selv, fordi man ikke præsterer godt nok. Man er misfornøjet med sig selv, pisker sig selv og straffer sig selv. De unge er hårde ved sig selv og hårde ved hinanden. De kræver hele tiden mere af sig selv. De skal være dygtige til det hele. De skal have gode karakterer, træne, spise sundt. Turi ser en løsningsnøgle i begrebet egenomsorg:” Det har aldrig været så komplekst at være ung, som det er i dag. Man skal præstere på alle områder. Men i stedet for at piske sig selv, skal vi fokusere mere på egenomsorg. Hvordan passer jeg på mig selv? Egenomsorg er at være god ved sig selv. Det er individuelt, hvad det vil sige at være god ved sig selv. ” Turi ser alle sine klienter som eksperter i sig selv og eget liv. Det hun kan hjælpe med, er at fremkalde det, man allerede ved om sig selv. I egenomsorgen ligger også, hvordan man tænker om sig selv. I tankerne ligger der en stor kilde til forandring og til hjælp ud af angst, stress og depressionsproblematikkerne. Mange unge har lavt selvværd og det Turi kalder negative automatiske tanker. Ifølge Turi er noget af det, der står allermest i vejen for folks glæde og lykke her i livet disse tanker. Vi skal stoppe op og se på sandhedsværdien af de tanker, vi har. Og så skal vi huske, at vi har tanker, men at vi ikke er vores tanker. Man skal ikke tage de negative tanker som sandheder i sit liv. Ellers kan de negative tanker tage over og komme til at styre ens liv. Negative tanker medfører dårlige følelser, og så ender man ofte med at handle skidt. Og det er nogle voldsomme sætninger, unge menneskers hjerner ytrer: ” Det er utrolig mange negative tanker, jeg hører unge have om sig selv, og de står i vejen for, at de kan få de liv, de gerne vil have. Det er utroligt, hvor hård man kan være mod sig selv. Men man kan lære en sorteringsmekanisme og det kan ændre hele ens følelsesliv omkring én selv. Det giver selvværd og dermed mere balance.”
Følg glæden
Ifølge Turi er der to primære dele i det psykologiske puslespil; det kognitive og så det følelsesmæssige. Og det er vigtigt at huske dem begge to, når man søger efter løsninger. For hjertet og hjernen har tit to forskellige svar:” Rigtig mange kommer ind med tvivl om hvilket studie, de skal vælge. Og så spørger jeg- hvad siger hjernen? De svarer f.eks. at vi har rigtig meget brug for kemilærere. Hvis jeg så spørger, hvad hjertet siger, kan det f.eks. være, at de elsker det kreative. Det bedste resultat findes mellem det dine følelser siger, og så fornuften. Følelser og hjerne sammen har de bedste løsninger. Hvis de to ting ikke taler sammen, så ender man ofte med at droppe ud af studiet, fordi man glemmer, at følelserne tit har en masse at skulle have sagt. Du skal have et drive og en lyst for at nå målet. Jeg spørger tit lidt provokerende, hvor glæden ligger. Hvad gør dig mest glad? For det er altså vigtigt. Hvis man følger glæden, vil der være større sandsynlighed for, at man rammer rigtigt.”
Fremdriftreformens fremtidsperspektiver
Turi kan genkende præstationsangsten fra sin egen studietid, men oplever alligevel, at der er tale om en helt anden konkurrence og et helt andet pres i dag. Fremdriftsreformen gør ikke presset mindre, og Turi hører ofte unge snakke om den. De unge ærgrer sig over, at de skal hurtigt videre og hurtigt igennem. De føler sig pressede, og føler hele tiden, at nettet bliver strammet omkring dem. Turi skulle selv igennem en uddannelse for at finde sin rette plads, fordi det tit kræver en dannelsesrejse at finde ud af, hvem man egentligt er, og hvad man skal her i livet. Turi frygter, at de unge ikke vil have tid til at trække vejret og mærke ordentligt efter:” Når man ikke stopper lidt op, så træffer man også nogle forkerte valg, som kommer til at koste og der ryger su-point. Det er svært at vide, hvad retning man skal i, når man ikke har sig selv på plads endnu. Der er ikke plads til meget dannelsesrejse, og hvad kommer vi til at betale for det? Jeg tror, at mange vil tage en uddannelse, hvor de efterfølgende vil finde ud af, at det var forkert. Og det er også spild af ressourcer. Der vil være mange valg, som er truffet alene på det rationelle, fordi man ikke har givet sig selv tid og plads til at lytte til andet.”
Tag ansvar for dine problemer
Turi har stor respekt for det, at man tager sine problemer alvorligt og beder om hjælp. Og det er en rigtig god ide at gøre det i tide, inden problemerne vokser sig fuldstændig uoverskuelige. Tit kan små ændringer og justeringer flytte en helt masse. Og det er helt legalt at bede om hjælp, man behøver ikke klare det hele selv. Man skal sætte grænser for sig selv og lytte til sin krop. Faresignalerne viser sig tit i kroppen ved stress og overbelastning, og overhører man dette, er det meget sværere at komme op igen, når man får angst, stress eller depression. Pludselig står man med et alvorligt problem. Se signalerne før du bliver syg. Et alternativ til den klassiske terapi, er gruppeterapien, hvor de unge mødes i grupper og deler deres problematikker under kyndig vejledning af terapeuter:” Det har vist sig at være en særdeles effektiv teknik, da den unge, udover det terapien byder på, også erfarer, at han eller hun ikke er alene med problematikken”. Turi beundrer de unges ærlighed i dag. De fortæller åbent, hvad de føler. Turi oplever også, at det ikke er forbundet med så meget tabu som tidligere at gå til terapi. En opfordring må lyde herfra til at opsøge hjælp, hvis studierne, relationerne eller livet generelt trykker. Der er ikke noget galt i ikke at kunne klare det hele selv.
