Jeg er lidt af en blues-jomfru, men kunne alligevel ikke lade være med at slå til, da jeg så, at Atlas fik besøg af selveste ”The Mississippi Blues Child” alias Mr. Sipp. Og det var på alle måder en god førstegangsoplevelse.
Tekst: Trine Møller
Foto: Sebastian Dammark
Mr. Sipp er knaldhamrende dygtig på en guitar. Han spiller med liv og sjæl og en energi, der river hele salen med. Det er feel-good-musik af bedste skuffe, og jeg sad med et kæmpe smil på læben og konstant roterende og rokkende fod. Han er et festfyrværkeri. Det er livsbekræftende musik, og det er svært ikke at blive glad i låget af. Han leverer en stærk blanding af blues, soul, funk og rock´n´roll.
Atlas er den perfekte ramme for koncerten med sine små borde med levende lys. Jeg får placeret mig helt forrest, hvor jeg både kan mærke bluesstjernens parfume i næsen og se svedperlerne dryppe ned af hans pande. Jeg er også helt tæt på det fantastisk dygtige band, som spiller bragende godt sammen. De er alle iklædt butterfly, jakkesæt og briller og byder i løbet af aftenen på flere soloer. Her går musikalsk talent og leg op i en højere enhed. I en tid hvor Medina og Justin Bieber præger musikbilledet, er det skønt og befriende med rigtig musik spillet på rigtige instrumenter og ikke en maskine. Musik som er baseret på ægte glæde og passion.
Mr. Sipp er brilliant på en guitar, og han lever sig fuldstændig ind i sit spil. Han både danser og kommer med pludselige råbende udbrud samtidig med, at han lirer de vildeste soloer af. Han er ligeledes en stor entertainer, som formår at få sit publikum med. Der er både fællessang og klappen, og til et af de sidste numre, får han stort set hele salen til at danse. En meget charmerende scene udspiller sig, da ham og bassisten udfører synkrondans, og hele salen syder af begejstring. På et tidspunkt går han ned blandt publikum og synger, og det er tydeligt, at det er vigtigt for ham, at vi får en god oplevelse, og at han gerne vil være tæt på sit publikum. En rigtig fin detalje i forhold til dette er, at Mr. Sipp og hele bandet efter koncerten går rundt og giver alle tilhørere hånden og takker for en god aften.
Mr. Sipp startede med at spille guitar som seks-årig, hvilket har båret frugt. I 2015 modtog han JMA’s årlige pris i hele tre kategorier; årets mandlige artist, årets artist og årets nationale artist. Denne musikalske rejse beskiver han på et tidspunk under koncerten, hvor han med voldsomt hylende guitar og dramatisk stemme fortæller, hvordan han via hårdt arbejde har kæmpet sig til der, hvor han er i dag. Det bliver en anelse for amerikansk og selvpromoverende for mig, og er det eneste lavpunkt, koncerten byder på.
Mr. Sipps skriver selv sine numre og de bliver alle leveret med stor begejstring. Dog gør ”Miss Jones”og ”It’s my guitar” sig særligt bemærkede med deres fængende beat og iørefaldende refræn. Ligeledes er et musikalsk højdepunkt det gamle Sam Cooke nummer ”A change is gonna come”, som leveres med en særlig inderlighed og skønhed, som får hårene til at rejse sig på mine arme.
Koncerten var en stor oplevelse fyldt med varme, kærlighed og ægte virkelig velspillet musik lige fra hjertet. Det er Mr. Sipps første koncert i Skandinavien, men forhåbentligt ikke den sidste.