Tekst: Mie Olsen
Foto: Presse
”Et eller andet sted ska’ man jo begynde.” Per Vers begynder med tracket ”Tæt på 2” i en refleksion over den teknologiske tidsånds konstante ”fear of missing out”. Hiphopperen stiller kritisk spørgsmålstegn ved nutidige former for digitalt samvær i en legende og nysgerrig tone. Med sit lune jyske smil opfordrer han torsdagens fredagspublikum til at omfavne de nye tider og vise verden, at de har en fest med deres pixels.
Han er nede på jorden og tryllebinder fra starten med sit nærvær. Atmosfæren på Atlas er på én gang hyggelig og pulserende i tunge hiphop flows og fremadkastede hoveder. Per Vers formår at sample lokale hverdagstanker ind i internationale storby flows helt gnidningsfrit, så publikum føler sig bundet til jorden, men samtidig svævende. Det glamourøse og eksotiske blandes med det trivielle og alt for kendte, og humoren er til at tage og føle på, når han mikser dansk lyrik med Frank Sinatras kæmpe hit ”New York, New York” i fortællingen om sin sønderjyske fødeby Gram. Alt imens publikum underholdes af det hjemmelavede spil Gram Turismo på storskærm. ”If you can make it here…” VIP står for Vers I Provinsen, ingen tvivl om det.
Publikum kender den nye plade godt, og i gamle som nye hits bevarer koncerten nerve hele vejen igennem. Den danske rapper stiller med et dynamisk musikalsk hold på turneen; sangerinden Ayoe Angelicas runde og feminine vokal giver teksterne et jazzet præg, human beatboxeren Nappion leverer fængende, rytmiske flows, og Emil de Waal, Dan Hemmer og Gustav Ljunggren gør hverdagslyrikken til en musikalsk oplevelse, der åbner op for nye forståelser af det spækkede tekstunivers. Per Vers deler desuden scenen med rapperne Kasper Spetz og Mund de Carlo, to nutidige danske rappere, der også har en forkærlighed for hverdagslyrik og er personligt nærværende.
Aftenens musikalske højdepunkt er dog ordsmedens egen magtdemonstration i at lege med sproget, specielt når han ud fra publikumsskrevne sedler improviserer om alt fra at finde manden i sit liv til Frank Hvams karriere. Hans skæve takes på helt konkrete hverdagssituationer som at kaste vrede fugle efter grise på iphonen og drikke bajere fredag aften fremavler nysgerrighed, og derfor er det beklageligt, at bandet desværre overdøver teksterne af og til. Det vidunderlige ved Per Vers er dog i sidste ende, at han lunt, humoristisk og uprætentiøst leverer tankevækkende overvejelser om den virkelighed, vi til dagligt vader rundt i. Man er med ham hele vejen.
