Tekst og foto My Maya Tvarnø
Efter to bade, elleve timers uafbrudt søvn og en solid omgang hjemmelavet morgenmad er jeg efterhånden ved at føle mig som et normalt menneske igen. Jeg er på sommerferie hos mine forældre, og ankom direkte fra Roskilde Festival søndag aften efter ni dage på ”Smatten”.
Musikoplevelser
Som forventet, nåede jeg ikke at se halvdelen af mit planlagte musikprogram. Sådan ender det altid. Man bliver lokket med til andre bands, eller ender med at sidde lidt for længe i sin camp, og går glip af noget, som man egentligt havde hørt, skulle være ”det nye Neil Young”. Hvis det er det, kommer han jo nok til Danmark igen. Men på trods af en mindre skuffelse over min egen til tider manglende musikalske entusiasme, har festivallen alligevel budt på solide – og nogle gange overraskende – musikoplevelser.
Torsdag var en meget sløv musikdag for mit vedkommende, og blev der ud over ødelagt af dårlig lyd under Savages på Pavillion og tekniske problemer på Cosmopol, der udskød C2C-koncerten så længe, at vi endte med at give op, og gå tilbage til campen. Fredag blev dagen til gengæld overskygget af bandet The Blue Angel Lounge, der klokken 02.00 om natten formåede at tryllebinde både mig og resten af publikum med deres tunge og psykedeliske rock. Koncerten blev ikke mindre dårlig af, at jeg tidligere på dagen havde investeret i et dragekostume i en af boderne på festivalpladsen, og som resten af festivalen udgjorde mit overtøj i nattetimerne. Mine brødre synes, jeg var ret åndssvag, men i det mindste var jeg nem at finde.
Lørdag blev jeg lokket med til flere hiphop-koncerter af den mere street del af min camp. Om eftermiddagen spillede Flatbush Zombies på Cosmopol, og senere nåede jeg, til mit held grundet tilbagevendende tekniske problemer og forsinkelser på samme scene at se den unge og aggressive upcomming rapper Angel Haze. Sjældent har jeg set så tight en kvindelig rapper med så meget energi på scenen. Inden da havde jeg set det svenske psykedeliske rockband Goat på Pavillionscenen, som – også – fik mig til at danse. Helt alene, i mit dragekostume, efter jeg var blevet væk fra min bror.
Rockede ”Gå nu hjem!”-oplevelser
Søndag, den sidste dag på Roskilde Festival, er altid en underlig dag. På den ene side, kan jeg ikke vente med at komme hjem til civilisationen, og orker næsten ikke at bevæge mig op på festivalpladsen for at se de sidste bands. Og på den anden side har jeg ikke lyst til at tage hjem, og kan næsten ikke bære tanken om, at der er et helt år (!) til, at jeg skal genforenes med Roskilde Festival. Begge følelser bliver forstærket af, at jeg får to brag af en rockoplevelse på Orange Scene til at tage hjem på. Som om Roskilde smider et par rockede ”Gå nu hjem, My!” i hovedet på mig. Men fulgt af et efterfølgende ”Vi ses til næste år!” lige efter.
Først får jeg sneget mig helt op foran ved hegnet til bandet Black Rebel Motorcycle Club. Man kan mærke, at publikum er ved at være trætte, men ingen kan stå stille da vi kollektivt istemmer os omkvædet på ”Whatever happend to my rock’n’roll”, og jeg bliver da også så svedig, at jeg efter koncerten tømmer to glas vand over hovedet. Søndagen er af en eller anden grund altid ubegribelig varm.
Efter de amerikanske rebeller finder jeg min veninde, og vi sætter os med en flæskestegssandwich foran Orange for at høre Queens of the Stone Age. Her går der dog heller ikke længe, før vi sniger os op til de yderste hegn, og danser. På trods af min store kærlighed til Black Rebel Motorcycle Club, er der ingen tvivl om, at det mere erfarne band QOTSA i langt højere grad formår, at komme ud over scenen og fange publikum hele vejen fra forreste række og helt ned bag i på Tribunen.
Tilbage i civilisationen
Nu sidder jeg hos mine forældre, på en rigtig sofa, har fjernsynet kørende i baggrunden, og skal have lækker hjemmelavet aftensmad i aften. Og jeg skal vågne i morgen uden tømmermænd og uden morgenmad bestående af dåsemakrel og morgenøl. Og på trods af at det er fantastisk og befriende at være tilbage i civilisationen, og kunne nyde sommerferien i mere ordentlige forhold, er der en lille del af mig, der hårdnakket påstår, at jeg sagtens ville kunne klare en uge mere.
Kære Roskilde. Vi ses til næste år.
Ugens musikalske højdepunkt: The Blue Angel Lounge og Black Rebel Motorcycle Club
Ugens musikalske overraskelse: Angel Haze
Ugens festlige højdepunkt: Ladies Night i Camp Cock-Block, og polterabend i Camp Crazy Legs
Ugens spiselige højdepunkt: Flæskestegssandwich og dåsemakrel med mayonnaise
