Spring til indhold
Hjem » Artikler » My(s) Roskilde Festival 2 – Fra campingferie til musiknørderi

My(s) Roskilde Festival 2 – Fra campingferie til musiknørderi

Tekst og foto My Maya Tvarnø

Efter at have sovet i et telt på et fire centimeter tyndt liggeunderlag og efter at have været omgivet af andre mennesker, musikanlæg og overfyldte festivaltoiletter i seks dage er min krop efterhånden ved at give op. Måske har det også noget at gøre med de uendeligt mange guldøl, der er blevet drukket i lejren, de lidt for sene nattevandringer og manglen på søvn. Man er jo ikke 20 år længere.

Jeg har læst på Aarhus Universitet i tre år, men vælger alligevel at tage turen over Storebælt til det forjættede land, Djævleøn, hver sommer. Faktisk har jeg en teori om, at udsigten til en uge på Roskilde Festival er hovedårsagen til, at jeg kommer igennem eksamensperioden uden at få et psykisk sammenbrud. Roskilde er min selvforærede belønning. Her er ingen krav, ingen forventninger, ingen regler og – måske vigtigst af alt – masser af fest, musik og venner. Det er med andre ord én lang eksamensfejringsfest.

Danmarks største reunion

De fleste af mine venner tager på Roskilde. Både dem jeg kender fra Aarhus, og de venner jeg har, der bor i andre dele af landet. Københavnerne er klart overrepræsenterede. Det er lige før, at Roskilde Festival hver år danner Danmarks største reunion. Det er snarere undtagelsen end reglen, at du ikke støder ind i nogle, du kender, når du er på udforskning på campingpladsen. Når man går en tur op til Servicecenteret for at købe verdens bedste hvidløgsbrød (til info er det er værd at tage på Roskilde Festival bare for at gå på jagt i madboderne), tager det tit dobbelt så lang tid som planlagt, fordi du på vejen støder ind i gamle venner fra højskole, efterskole eller gymnasium.

Mange tager også på lejrcrawl med forskellige studiecamps, eller er samlet i lejre med deres studie eller hold – for at nævne et par stykker jeg er faldet over i løbet af ugen, kan nævnes både Dramaturgi, Statskundskab, Datalogi og Historie. Deres argument for at tage turen år efter år er det samme som mit: “Det er jo Roskilde!”. Som om der ikke findes andet at bruge sin tid og energi på i uge 27.

“Hjælp, jeg skal giftes!”

Faktisk er nogle af publikummerne så knyttet til Roskilde, at de vælger at blive gift her. I år har norske Ace og hans – nu – kone, Christine, fået lov til at holde bryllupsceremoni på Orange Scene. Mandag blev jeg inviteret til polterabend. Det var åbenbart kommet det halve af Roskilde for øre, at en pige fra lejren er pole dance instruktør. De ankom veloplagt til Camp Crazy Legs, der i år har indbygget en stripperstang i deres hjemmelavede træhus med tagterrasse, som de har brugt månederne inden Roskilde på at bygge i det nye fusionsområde Dream City. Instruktøren Lærke glemmer for en stund de ømme festivalmuskler, og slår sig løs på stangen med en smidighed, der får forbipasserende til at stoppe og istemme sig bifaldet – eller måbe i chok. Reaktionsfordelingen er nok 50/50.

Begge mine yngre brødre er også på Roskilde. Hver dag sender jeg ansvarlige sms’er for at holde de unge mennesker i ørerne. Mest fordi min mor ville gøre mig arveløs, hvis jeg ikke passede lidt på dem. Min favoritformaning er: “Husk at drikke vand, ellers dør du!”. Det kan man godt glemme i sommervarmen, når man er omgivet af lunkne pilsnere, vodkajuice og gajolshots.

Fra camping til musik

Udover at drikke øl og støde ind i gamle venner er musikken selvfølgelig det store trækplaster til Roskilde Festival.  Torsdag begyndte musikken for alvor på Roskilde. Fire dage med musik i alskens genrer venter forude. Før var mit største problem, hvem der skulle hente en guldøl til mig inde i teltet hvor mit studies camp lå, og om jeg skulle spise makrelmad eller nudler til frokost. Nu skal jeg høre musik. Og min liste er lang. For lang. Mens jeg sidder og skriver det her, kan jeg i baggrunden høre danske Vinnie Who, der har fået æren af at åbne Orange Scene. Senere skal jeg se Drenge. Og Savages, C2C og Ingrid. Indimellem skal jeg også nå at spise en Skiburger. Og brændende kærlighed. Uh, og stegt flæsk med persillesovs!

Men først tror jeg lige, at jeg skal sidde på Tribunen foran Orange Scene og drikke en øl. En guldøl. Nu starter anden del af festivallen.

My Maya Tvarnøs største problem i løbet af camping dagene på Roskilde var, hvordan den næste guldøl skulle hentes. Nu er musikken skudt i gang, og problemet har ændret sig til at nå at høre alt det, hun har sat sig for.