Spring til indhold
Hjem » Artikler » Musik, film, kunst – Steven Wilson

Musik, film, kunst – Steven Wilson

Tekst: Christian Damgaard Kristoffersen

Foto: Morten Rygaard

Steven Wilson d. 12.04.15 på Train

Hvis Edgar Allan Poe havde levet i dag, så havde han været Steven Wilson-fan. Steven Wilsons mørke og melankolske univers fornægter sig ikke. Heller ikke på en aften, der skulle vise sig at blive decideret hyggelig – et tillægsord, som man på forhånd måske ikke havde forventet skulle blive så relevant, som det var tilfældet.

De, der ikke er bekendte med Steven Wilsons soloarbejde, vil muligvis kende ham som hovedmanden og forsangeren i det alternative rockband Porcupine Tree, der gennem 90’erne og 00’erne bragte deres helt egen lyd ind på musikscenen. Denne aften bragte Wilson så sit univers, der et stykke af vejen kredser om dystre, men også følelsesladede temaer, til Aarhus.

Koncerten blev indledt med en blid keyboardintro, og derefter var Steven Wilson og hans band ellers klar til at give publikum et show uden lige. Musikken blev under store dele af koncerten understøttet af video, hvilket gav en helt speciel oplevelse. Pink Floyd benyttede også video som en væsentlig del af fortællingen i deres optræden, men derudover er det et fåtal af musikere, der virkelig kerer om den visuelle del af deres performance. Det gør Steven Wilson til gengæld – og det med bravur. I de tilhørende videoer kunne publikum følge en pige i storbyen. Både hendes glæde og kærlighed, men primært hendes ensomhed – et tema, som er centralt på det album, ”Hand. Cannot. Erase.”, som Wilson er på tour med.

105 Steven Wilson --- Photo Morten Rygaard All copyrights

Ligesom helheden i den audiovisuelle performance var helheden i musikken central i koncerten. Wilsons karakteristiske overgange mellem numre og i selve numrene gjorde sig godt – især tilsat det visuelle aspekt. Denne måde at folde en kontinuert fortælling og helheds-sanseoplevelse ud på er noget, som få musikere mestrer. Derfor var det også naturligt, at de fleste numre til aftenens koncert var fra ”Hand. Cannot. Erase.”, idet det er et konceptalbum. Dog var koncerten krydret med forskellige numre fra det meste af Wilsons karriere. Bl.a Porcupine Tree-nummeret ”Lazarus”, som blev fremført stærkt og smukt og med den følsomhed, som også er en vigtig del af Steven Wilsons musik.

Det rockede metal-udtryk, som også er centralt i Wilsons univers, blev der også lukket fuldt op for. Trommeslageren Marco Minneman gav 110 procent og både guitar, bas og keyboard fik alt, hvad remmer og tøj kunne holde. Diversiteten i Wilsons musik blev illustreret med touch af alt fra groovy blues over (indspillet) korsang og smukke kompositioner til abstrakte lydbilleder og fede guitarsoli. Alt dette stiller dog visse krav til tilskueren. Som koncertgænger til en Steven Wilson-koncert må man også selv yde en indsats ved at følge med og være opmærksom på, hvad der bliver spillet og vist. Kombinationen af og vekslen mellem harmoni og disharmoni kræver en vis koncentration. Denne empowerment af publikum er dog på sin vis befriende, da det er en anderledes måde at opleve en koncert på. Dertil kommer, at det er en af kunstens klare opgaver at udfordre og give publikum nye perspektiver og redskaber til udvikling. Og kunst må siges at være det rette prædikat ift. Steven Wilsons live shows – på sin egen helt særegne måde.101 Steven Wilson --- Photo Morten Rygaard All copyrights

Som en lille ekstra treat var bandet desuden i rigtig godt humør. Wilson er ikke altid den mest udadvendte type under sine koncerter, men denne aften røg der med jævne mellemrum vittigheder og anekdoter ud over scenekanten, hvilket skabte en dejlig stemning. Man kunne til tider blive i tvivl om, om man i virkeligheden var til hyggeaften hjemme hos Wilson selv. Dertil kommer, at lyden var perfekt indstillet, så harmonien mellem de mange forskellige instrumenter, som Wilsons musik trækker på, ikke på noget tidspunkt blev forstyrret – og det selvom der blev skiftet ofte.

Sammenlagt er der ikke andet at sige end, at Steven Wilson live er en oplevelse. Nuvel – hans musikalske univers har sit helt eget særpræg, men hvis man er til det, så bør man så afgjort gøre sig selv den tjeneste at tage til koncert med ham. Lignende dedikation til at skabe en komplet oplevelse for publikum, finder man sjældent.