Spring til indhold
Hjem » Artikler » Motivation i en mørk måned

Motivation i en mørk måned

Du sidder på læsesalen, nærmest trængt op i en krog og omringet af bunker af læsemateriale, som alt sammen er livsnødvendigt for lektionen i morgen – i hvert fald ifølge din underviser. Du ved, at når du engang er kommet igennem læsestoffet, venter en ny opgave. Imens er vejret udenfor gråt og koldt, regnen pisker mod vinduet og overdøver lyden af de få bobler i den, efterhånden døde, Pepsi Max foran dig. Puh, der er langt til vinterferie.

Har du oplevet at miste motivationen? Bare rolig, du er ikke alene og der heldigvis måder hvorpå du kan genvinde den. 

Genvind din motivation

En anden brugbar måde at fremme din motivation på er, ved at synliggøre din fremgang og på den måde opnå en følelse af tilfredsstillelse. Dette kan du fx gøre gennem Post- it metoden. Her tager du en blank overflade, hvor du på den ene side kan skrive “Mangler” og på den anden side “Færdig”. Opgaverne noteres i form af en overskrift på dine Post- its, og når opgaven er færdig, kan du fjerne Post- it noten fra “mangler” til “færdig”. 

Overspringshandlinger – vær go’ ved dig selv

Overspringshandlinger er naturlige og vi har alle prøvet at udskyde studieaktiviteterne til fordel for noget, vi i situationen havde mere lyst til. Nogle bebrejder sig selv for at overspringhandle, men overspringshandlinger kan faktisk være nyttige, hvis de bruges konstruktivt i dit studiearbejde. Det kræver selvfølgelig selvkontrol og at du ikke lader dem tage overhånd. Så herunder kommer to konkrete råd, til hvordan du kan overspringshandle med god samvittighed:

  • Sæt tid af til at overspringshandle: sæt en alarm til 30 min, hvor du skal koncentrere dig om dit arbejde, sæt derefter 10 minutter af til at overspringshandle. Gentag efter behov.
  • Brug din overspringshandling som en belønning: Sæt nogle konkrete mål for dagen, eksempelvis som en lille to do- liste. Hver gang du når et mål, kan du belønne dig selv med en overspringshandling. 

Scan QR-koden og find flere tips på AU Studypedia (studypedia.au.dk).

 https://studypedia.au.dk/studievaner/studiemotivation

Tags: