Billederne af lille, druknede Aylan, giftige debatter om flygtningekvoter, Europa i oprør, aldrig har en film som Mediterranea syntes så forbandet aktuel. En stærk film, der sætter navne og ansigter på to unge skæbner, der, som tusindvis af andre, vover livet i kampen for at skabe sig et nyt og bedre liv i det forjættede Europa.
Af Anna Eva Heilmann
I filmen møder vi de to hovedpersoner, Ayiva og Abas, i Algeriet, hvor de netop er ankommet fra hjemlandet Burkina Faso. Herfra følger vi dem på en lang og farefuld færd på fods gennem ørkenen mod den libyske kyst, hvor en båd skal tage dem til Italien. Mod Europa vil de, for at tjene penge til familien derhjemme, og for finde det Europa de har oplevet gennem billeder på Facebook.
Båden når de, efter at blive overfaldet af banditter, og herefter følger en turbulent tur over Middelhavet, hvor de kun i sidste øjeblik bliver reddet af den italienske kystvagt, givet tre måneder til at finde en lovlig arbejdskontrakt og et koldt, vådt telt at sove i.
Ayiva og Abas finder sort arbejde på en appelsinplantage, og begynder langsomt at tjene penge nok at opgradere teltet til et lurvet kammer, og ordentlige arbejdshandsker. Især Ayiva kommer godt ud af det med chefen, og han stiger i graderne nok til at blive inviteret til middag hos familien, en arbejdskontrakt bliver det dog aldrig til. Abas har det sværere med at forene det romantiserede billede af Europa, med den våde, hårde og kolde realitet, og i frustrationen falder han i selskab med andre lige så frustrerede unge mennesker – prisen bliver grufulde italienske tæsk.
Mediterranea er filmet som en dokumentar, er observerende og usentimental. Der er ikke de store plot-twists eller klimaks, selv voldsomme scener synes naturlige og ikke overraskende. Det er måske dette, der gør Mediterranea så uhyggelig. Man sidder med den ubehagelige fornemmelse, at denne historie på ingen måde er speciel eller unik, at den finder sted lige nu, mange steder, tæt på os.
Mediterranea handler om hvordan det er at ankomme til et fremmed land, hvor man ikke er videre ønsket. Den handler om mødet med venlige mennesker, men også mødet med had og fjendtlighed, om kampen mod hjemlængsel og frustrationen over ikke at være i stand til at ændre særligt meget. Det er en hård film, en højaktuel film, en afsindig vigtig film.
Øst for Paradis Filmimport har besluttet, at de første 4 ugers indtægter fra den kommende film ”MEDITERRANEA” vil blive doneret til Dansk Flygtningehjælp. Filmen får premiere 15. oktober ibiografer landet over, og for hver billet, der sælges i hele landet, går importfirmaets andel ubeskåret til at hjælpe de syriske flygtninge. Det er håbet, at filmen udover at give økonomisk afkast til Dansk Flygtningehjælp også vil være med til at give et mere nuanceret billede af ”de fremmede”.
