Delfinens udsendte får sværere og sværere ved at holde eget maveindhold i mavesækken, mens naturvidenskaberne på podiet lader op til anden disciplin: Blendet grillbar.
af Svend Lokjær
foto af Anne Bay Davidsen & Claudine Zia
Det plasticindpakkede møblement bliver tørret af, og fem nye deltagere finder vej til scenen.
”Retten består af en bearnaise-burger, en bakke pommes frites med dip, en ristet hotdog med det hele og en Cocio, alt sammen blendet nænsomt med cola,” lyder introduktionen til den skidenbrune væske, som serveres i enliters-krus oppe på podiet.
Denne herlighed af tømmermænds-forsagende fastfood ligner umiddelbart en stor udfordring for deltagerne. Én prøver fra begyndelsen at fjerne den tvivlsomme smag ved at blande op med den udleverede cola. Missionen lykkes langt fra, og uret har kun lige rundet tredive sekunder, da han må ofre en stor del af det allerede indtagne i sin spand til applauser fra publikum. Længere henne når en anden deltager ikke helt at rette sigtet ind efter sin spand, men sender i stedet en salve bræk ud over podiegulvet. Der lyder et brøl af latter fra samtlige tilskuere.
Underholdningsmæssigt er disciplinen dagens højdepunkt. Vinderen, en ung fyr med ganske kraftig skægvækst, har hele underansigtet dækket af den brunlige masse, som efterhånden er smurt godt ind i skægget. Hvilke dele af massen, der har sat sig fast på vej ind og hvilke, der har hængt i på vej ud af maven, er svært at gennemskue. Den samme unge mand får en rungende ovation fra publikum, da han ved fremvisningen af brækposerne river posen ud af hænderne på sin assistent og sender endnu en skylle gråbrunligt opkast ned i sækken. Det er svært ulækkert – og svært underholdende.
Ikke en kur mod tømmermænd
Disciplinen ”To i fjerde minus tre” har, ganske ufortjent ifølge ceremonimester Poul Lindholm Pedersen, fået ry for at være en glimrende kur mod tømmermænd. Menuen lyder på tretten forskellige to deciliters drinks, hvor højdepunkterne blandt de tretten er krusene med henholdsvis sildelage, olie-eddike-dressing og kold automat-the.
Denne disciplin er tilsyneladende heller ikke for sarte maver. Alle fire deltagere når at sende en ordentlig skylle af udefinerbar væske i spandene, allerede inden de er nået halvvejs gennem menuen. En enkelt ung mand lider tydeligvis undervejs. Efter hver mundfuld må han holde sig for munden og kæmpe for ikke at kaste op. Størstedelen af gangene er kampen forgæves. Blandt publikum morer vi os dog kosteligt mod slutningen, hvor fyren har fået forbundet begge hænder, ansigt, adskillige glas samt brækspand i et sirligt netværk af bræk- og snotstrenge.
En anden deltager får modstand fra uventet side. Halvvejs igennem begynder hendes næse at bløde, og hun må opgive at hælde de sidste fem drinks ned. Hun vinder dog publikums gunst ved at hælde de resterende glas ud i håret i stedet. Regler er regler.
Halvvejs igennem dagens menu, og efter en god times underholdning, forlader Delfinens udsendte Bodycrashingen, velvidende at vi blandt andet går glip af publikumsfavoritten ”Akademikere ville vælge Whiskas”. Men det rækker for nu. Skribentens sidste tanker går til den flok modige studerende, som har ofret deres fysiske velbefindende de næste par dage, for at vi andre kunne have noget at grine af. Tak for det.
