Black Swan er en detaljerig og spektakulær film, hvor der er en mening bag hver eneste scene og en storslået cinematisk sanselighed i hvert af de dramatiske øjeblikke. Der er således ikke et moments kedsomhed i historien om Ninas (Natalie Portman) stræben efter succes som ballerina. Opnåelsen af succes kompliceres af hendes samtidige personlige konflikter som både perfektionist og sexuel afviger samt et fortløbende voksende pres for at lade sit begær komme til udtryk i sit liv og i sin dans.
Svanesøen skal opføres i Ninas balletkompagni. Rollerne bliver fordelt af balletmesteren, og der er kun én hovedrolle, som både skal danse den uskyldsrene hvide svane og den forførende sorte svane. Nina, som er en af de bedste dansere i balletgruppen, træner ihærdigt for at få rollen. Hele hendes liv er centreret om at slå igennem som balletstjerne, og er indrettet derefter. Ninas forventningsfulde mor anretter en halv grapefrugt og et æg til morgenmad til Nina, som hun dog nogle gange kaster op, når presset fra moderen, balletmesteren eller de andre dansere bliver for stort. Samtidig dukker der af og til nogle uforklarlige sår op på Ninas krop, og den dirrende usikkerhed under Ninas perfektionisme tiltager. Alt er heller ikke, som det skal være i balletten, hvor Nina fanger balletmesterens opmærksomhed med sin kontrollerede og disciplinerede dans, som kendetegner den hvide svane, men som i følge balletmesteren ikke indfanger den sorte svanes forføriske væsen. Som dagene skrider frem mod den store aften, tiltager frekvensen af mystiske forvandlinger med Ninas krop og sind – ofte sat i værk af hendes dragen mod den altid mørkklædte danser Lilly. Både moderen, Lilly og balletmesteren vil hver især have noget fra Nina, og samtidig er der noget dystert inde i hende, som vokser i takt med hendes tab af kontrol over sig selv.
Et hav af spørgsmål både i og udenfor filmen rejser sig undervejs i dens tematisering af blandt andet anerkendelsesfiksering og sex, men som tilskuer forføres man først og fremmest af filmens æstetik og intensitet. Black Swan er præget af en utrolig flot og stemningsfuld kameraføring og lydside, der i den grad understreger Ninas sindstilstand, og lægger en dyb og mørk grundstemning i filmen. Denne tekniske overlegenhed skaber med Natalie Portmans eminente skuespil og instruktørens grænsesøgende makabre scener en virkelig gennemført, nærværende og nervepirrende film.
Anmeldt af Anders Skeel
