Spring til indhold
Hjem » Artikler » Kulturkrig i Århus

Kulturkrig i Århus


Til september sender Århus sin ansøgning om at blive europæisk kulturhovedstad 2017 til EU. Kritikere mener ikke, at kommunen har formået at inddrage befolkningen i en debat om kulturen i Århus. Det skyldes, at ingen ved, hvad projektet kommer til at koste, eller hvad temaet bliver.

Af Vanessa Salome Christophersen
Collage af Anne Bay Davidsen

I 2012 bliver de to europæiske kulturhovedstæder for 2017 udnævnt. En af dem bliver dansk. Århus og Sønderborg er de eneste byer, som kæmper om titlen. Indtil videre har Aarhus Kommune kridtet banen op ved at kortlægge kulturlivet i Århus og ved at diskutere visionerne for Århus som kulturby 2017.

Ifølge Jens Kaiser, redaktionschef på JP Aarhus, er debatten om kulturen i Århus mest foregået bag de grå mure på rådhuset.

”Det er et skoleeksempel på, hvad manglende kommunikation betyder”, siger han.

JP Aarhus har lavet en rundspørge om Kulturby 2017. Den viser, at indbyggerne ikke kender projektet.

Det kan der være flere grunde til. Som en af hovedårsagerne peger Jens Kaiser på, at Aarhus Kommune endnu ikke har lagt et fast budget. Hvis projektet skal blive en succes, må kommunen indstille sig på at poste penge i det.

”Der er stor forskel på at køre på et budget på 200 millioner og et på en halv milliard”, siger Jens Kaiser.

Medlem af kulturudvalget i Aarhus Kommune, Aage Rais-Nordentoft (S), mener, at det er en god forretning at skyde penge i kulturby-titlen. Pengene kommer flere gange hjem, end de gives ud. Men byrådet har endnu ikke besluttet, hvor mange penge, de vil spendere.

Det er et problem, mener Jens Kaiser. Når man ikke ved, hvor mange midler, der er at gøre godt med, er det svært at forholde sig til projektets omfang og ambitionsniveau. Lige nu bliver århusianerne holdt hen.

”Man skal kunne gå ind og diskutere og påvirke det. Det kan man ikke, når man ikke kender rammerne”, siger Jens Kaiser.

Århus bliver steriliseret
Andreas Lemche er en af de få århusianere, som har forsøgt at sætte gang i debatten. Han er kaospilot og stifter af kulturformidlingssiden eventuelt.org. Sidste år lavede han en udstilling, der skulle skabe debat om kulturlivet i Århus og de 13 fokuspunkter, kommunen har opstillet for kulturby-projektet. Udstillingen blev vist på LYNfabrikken og på Café Drudenfuss.

”Århus mangler noget, der gør byen speciel”, siger han.

Andreas Lemche mener ikke, kulturinstitutioner som ARoS, Musikhuset og Festugen er med til at gøre byen til noget særligt.

”Århus skal skabe sin egen scene. Byen har masser af uudnyttet potentiale, og Aarhus kommune bør tage flere chancer og satse på mere skæve tiltag”, siger Andreas Lemche.

Aage Rais-Nordentoft er enig med kritikeren i, at Århus skal satse på sin egenart. Ifølge byrådsmedlemmet forsøger Aarhus Kommune i høj grad at åbne op for undergrunden. Som eksempel nævner han Godsbanen. DSB’s gamle godsbaneareal bag ARoS bliver i de kommende år omdannet til et såkaldt kulturproduktionscenter.
”Godsbanen er lagt an på en måde, så den åbner sig for vækstlaget”, siger Aage Rais-Nordentoft

Netop godsbanen er det eneste resultat, Andreas Lemche har set af ambitionerne om at blive europæisk Kulturhovedstad i 2017. Men Andreas Lemche mener, at planen for godsbanen er alt for pæn.

”Der er for lidt plads til skæve initiativer. Man skal lade være med at sterilisere alting”, siger Andreas Lemche.

Kommunen skal ikke være så bange for at tage chancer og bygge videre på det eksisterende. Andreas Lemche nævner blandt andet Mølleparken, der for nogle år siden blev renoveret for at komme problemer med junkier i parken til livs.

”Nu har man steriliseret det, men der er stadig buske, og der er stadig junkier tilbage”, siger Andreas Lemche

Giv de unge en kreativ legeplads
I stedet mener Andreas Lemche, at Århus skal satse på de mange studerende, byen har at byde på.

”Mange ting er for bureaukratiske lige nu”, siger Andreas Lemche.

Han foreslår, at man giver unge kulturplads. De skal have lettere adgang til kommunale bygninger, der står tomme.

”Det kunne være spændende at gøre en del af havnen til en kreativ legeplads”, siger Andreas Lemche.

På den måde kunne de unge byde ind med projekter og være med til at skabe vækstlag.

Aage Rais-Nordentoft (S) er uenig i, at Aarhus Kommune er for bureaukratisk.

”Jeg synes bestemt ikke, vi rent politisk prøver at beskytte de mest konservative institutioner”, siger han.

Aage Rais-Nordentoft pointerer, at skabende kunstnere på ethvert niveau kan søge om midler, så længe den kunstneriske kvalitet er i orden. Andreas Lemche mener derimod, at det er for svært for unge mennesker at føre deres gode idéer ud i livet.

”Kommunen giver en underskudsgaranti i stedet for penge. Det tager motivationen fra at prøve at få kultur til at give overskud”, siger han.

Andreas Lemche er i tvivl om, hvorvidt Kulturby 2017 overhovedet kommer til at betyde noget for Århus. Det afhænger af, om kommunens projekter er gode, og om de bliver til noget. Han mener, det vigtigste er, at kulturen bliver sat til debat,

”Kommunen skal kunne tage stillig til, hvad byen vil være”, siger Andreas Lemche.

Ifølge Aage Rais-Nordentoft kan kulturprojektet 2017 få stor betydning.

”Den kan sætte nogle aftryk blandt byens kunstnere og forskere og almindelige mennesker”, siger han.

Aage Rais-Nordentoft håber, at borgerne i byen tager kulturhovedstadsprojektet til sig.

”Det skal ikke være kultur for nogle. Det skal være kultur for alle. Kulturby 2017 skal skabe fællesskab i byen”, siger han.

Jens Kaiser er dog nervøs for, at Århus satser for bredt. Han har en formodning om, at projektet især kommer til at handle om erhverv og turisme, men samtidig er mangfoldighed og religion blevet draget ind.

Århus sender sin ansøgning til september og efter et års overvejelser i EU, bliver kulturhovedstaden 2017 udnævnt.

Tags: