Han gør det igen. Den lille mand med den store stemme. Søndag d. 14. april gæstede Mads Langer for anden gang i træk en udsolgt og fuldstændig tildækket Store Sal i Musikhuset Aarhus. Den lille skibonit formåede fra start til slut at tryllebinde publikum og havde sågar en overraskelse gemt i ærmet hen mod showets slutning
TEKST Camilla Palmann
Salen er fyldt til randen. Fra top til bund. Hovedsageligt af piger, der har slæbt deres kærester med til en tre timers magisk musikoplevelse i Langers selskab. Sådan ser det ud fra min fornemme siddeplads ved salens anden række – ikke længere end en armslængde fra scenekanten i den forbløffende flotte sal.
Til at begynde med sættes scenen med islandsk opvarmning, da bandet Ásgeir Trausti – det i øjeblikket hotteste islandske navn – går på og spiller en blanding af akustiske og elektroniske numre. Alt sammen i stor kontrast til Langers rockede debutnummer, Dire Straits.
Slangeskind og sprød musik
I et outfit bestående af slangeskindsstøvler og stram læderjakke træder Langer med bandet på scenen. Det rockede intronummer bliver afløst af stille, melankolske toner samt lyden af guitarspil, og det fungerer i bedste Langer-stil. “Det her var et forsøg på en glad sang,” får den sympatiske musiker sagt med et smil på læben, og endnu engang lyder lige så dystre, men dog stadig fængslende og nærværende sange fra både Langers gamle plader og fra det nyeste skud på stammen, In These Waters. Titelnummeret af samme navn bliver også spillet midtvejs i koncertens forløb og er særligt specielt, da nummeret er en duet mellem Langer og den tidligere X Factor-vinder, Ida. Den unge sangerinde er dog ikke til stede under selve koncerten, men en musikvideo af hende projiceres op på scenens bagvæg, således at hun synger sin del af sangen og Langer ligeså, hvilket giver publikum en følelse af nærvær.
Toppen af poppen
Efterhånden som aftenen skrider frem, bliver de engelske popsange skiftet ud med danske numre. Sange, som Langer refortolkede i programmet Toppen af poppen på TV 2; et program, hvori Langer nåede helt ind i familien Danmarks stuer som den charmerende, unge jyde med guitaren. Blandt numrene fra programmet, er Langers version af Peter Bellis København. Dette nummer bliver under koncerten passende omfortolket til en hyldest til Aarhus, hvilket Langer med det samme krediteres for i form af lange klapsalver fra salen. Langer spiller også sin egen version af Sanne Salomonsen-nummeret, Overgiver mig langsomt. Scenen mørklægges og tilbage er kun spotlight på klaveret, hvor Langer som ene mand spiller og synger sit hjerte ud. Det er med denne sang, den charmerende musiker for alvor formår at smelte salens pigehjerter med sin enorme indlevelsesevne og smukke sangstemme. I de danske sange forsvinder den melankolsk-dystre stemning. Den opvejes yderligere af den afslappede musikers personlige historier, der fortælles ind mellem numrene. Også her når Langer ud over scenekanten. Han fortæller, at han er meget taknemmelig for, hvor langt han er nået i dag, og at han tydeligt husker, hvordan han legede navnerunde for de 20 fremmødte fans på en café i Mejlgade for ikke særlig lang tid siden. Det er altså en musiker, der har begge ben solidt plantet på jorden, publikum møder, og han husker da også sit koncertritual, nemlig at tage et billede af salens fans til »mormor«.
En gæst på scenen
I den afsluttende del af koncerten har den ydmyge sanger gemt en overraskelse til publikum, hvilket er aftenens suveræne højdepunkt. Overraskelsen viser sig at være en duet mellem Langer og gæsten og vennen, Tim Christensen. Sammen performer duoen et veludført mashup af Langers Fact Fiction og Tim Christensens Silverflame fra Dizzy Mizz Lizzy-dagene. Mashuppet og overraskelsen af Tim Christensens entré på scenen får publikum til at kvittere med højlydte applauser, der er velfortjente efter en suveræn aften på ægte Langer’sk manér. Så forstår man godt, hvorfor han i øjeblikket spiller for fulde huse.
