Spring til indhold
Hjem » Artikler » KOLLEGIE LIFE

KOLLEGIE LIFE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Lune boller, leverpostejsmadder, frysepizza og mænd i morgenkåber. En salig duft af bacon og en ordentlig omgang øl. Det kan du være sikker på at møde på 2.1

TEKST Linnea Fonfara

Siden 1935 har de ligget der, i den øvre del af Universitetsparken. For Parkkollegierne er fremtiden endnu uvis. Før denne artikel når AU’s mørke kroge, bliver fremtiden for Parkkollegiernes Kollegium 1, 2 og 3 besluttet.  Men hvad sker der egentlig inde bag de vedbendsbevoksede, gule mure med de små, hvide altaner? Delfinen har fået et eksklusivt indblik i livet på en af gangene.

Fra dengang til nu
Der er sket meget, siden kollegierne kun var for mænd, overnattende gæster forbudte og huslejen kun sølle, symbolske 55 kroner. Engang havde hver kollegie-omgang en rengøringsmadamme, der tog sig af værelser såvel som fællesarealer. Nu betaler vi 1850 kroner per måned, har kun rengøring på gang og badearealerne, men dog mulighed for at lade naboen følge med i vores natlige laden, gøren og stønnen gennem de  papirstynde vægge.

En sprød duft af bacon breder sig
15 værelser + et køkken + to toiletter & to brusere + syv piger + otte fyre = Kollegium 2, første sal.
Den sødlige duft af bacon strømmer lifligt næseborene i møde. Lidt opvask hist og her. Elkedlen pruster og damper; den leverer kogt vand til mangen en kop Nescafé. I køkkenbogen finder du gerne en reprimande fra ugens køkkenvagt, hvis du ikke har taget din opvask.

“Der er en særlig, herlig stemning i køkkenet
“Stop being asses and do your dishes!”, lyder det blandt andet fra forrige uge, hvor jeg havde køkkenvagt. Selvfølgelig indpakket af blomster og hjerter – tonen skulle jo nødig blive for hård. Men altså, du skal ikke lide af opvaskofobi, hvis du gerne vil bo på kollegium.

Kollegielivet er dog langt fra kun sure karklude og muggen opvask. Der er en særlig, herlig stemning i køkkenet. Der er altid en, der er god for en torsdagsøl (eller onsdagsbajer for den sags skyld). Og der er altid plads til en for- eller efterfest. Køkkenet er ikke kun reserveret abe-fest og ballade. Her ser vi også tv-serier, film, spiller spil og læser lektier (ja ja, det hedder det jo ikke på universitetet) til stearinlys. Vi diskuterer på tværs af studier, danner nye perspektiver og forlader derfor sjældent køkkenet dummere (undtagen fredag og lørdag).

Og selvfølgelig laver vi mad. Masser af mad. Masser af bacon. Og æg. Jeg tror kolesteroltallet ville nå uanede højder, hvis al vores mad blev regnet sammen. Pasta bliver der også kogt en del af. Kort sagt: Al den mad man betegner som ‘studentermad’ samt, hvad vi får af SU-venlige kulinariske cravings. Af og til – men slet ikke ofte nok – har vi fællesspisning. Forrige søndag tog vi hul på grillsæsonen med grillstegt steg og pølser til dessert.

Traditioner
Som på alle kollegier, holder vi de traditionsrige Tours des Chambres. Sidst var temaerne alt fra dansk statsborgerskab over The Big Lebowski til stalker-tema. Det er en gedigen og ganske prisværdig kollegietradition – om ikke andet, så for at se, hvordan de andre bor. Noget helt særligt, vi har på vores gang, er den årlige julefrokost. Nuvel og bevares, julefrokost er vel ikke så specielt? Jo, på 2.1. er det. Her holder vi nemlig julefrokost med alumner fra 1969-76. I slutnovember fik vi besøg af syv dejlige, lettere gråstænkede herrer 60+. De kom, festede og gik – den sidste aldeles slingrende ved 03-tiden, og bidrog naturligvis med alskens røverhistorier fra deres kollegietid foruden taler og sange.

For mig er det ret simpelt: Når du flytter på kollegium, bliver du enten forelsket i eller får et søskendeagtigt forhold til dine gangfæller (også selvom de glemmer deres opvask). Selvfølgelig er der nogle, du ikke ser så meget til, men i grove træk tror jeg, det er sådan. De slidte, og til tider beskidte, rammer du møder ved første øjekast, afvæbnes hurtigt af den stedlige charme og de venlige, imødekommende kollegianere. Da jeg skulle flytte ind på kollegierne i universitetsparken, lød det fra en veninde:

“Der har alle de bedste mennesker boet”. Jeg ved ikke, om vi er de bedste, men vi er i hvert fald en god blanding. Her er alt fra unge mænd, der ikke kan vaske deres eget tøj (og spørger til kartoffelkogning), til livstrætte, studiekyniske gamle drenge. Så piger, flyt ind!