.. At man bliver så forbandet stresset af det!
Forleden dag tikkede der en mail ind i min indbakke fra min studievejleder: ”Kender du følelsen af at være stresset på studiet?” Jeg måtte indrømme, at selvom det var et af de knap så befriende punkter at få afkrydset på to-do-listen, så kunne jeg ikke desto mindre sætte det velkendte flueben ud for spørgsmålet.
TEKST Helle Breth Klausen
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er prototypen på en studerende. Jeg er tosset med at læse, jeg kan ikke få nok af at lære, jeg elsker at skrive, og så er jeg ret tilfreds med selv at kunne forvalte min (studie)tid. Når det er sagt, så er der da også nogle omstændigheder ved studielivet, som helt sikkert ikke ender i venindebogen under ”ynglingsfag”, for eksempel stress. Indtil for et par år siden havde jeg det med stress, som de fleste nok har det med spidskål – man ved, det eksisterer, men når det kommer til stykket er det ikke dét, der står øverst på hverken indkøbslisten eller bonen fra Netto. Efterhånden som eksamensperioden atter er over mig og julen nærmer sig med hastige skridt, er det imidlertid gået op for mig, at jeg måske alligevel har fået lidt spidskål med mig hjem fra Netto.
En stress-mail i anden potens
Mailen fra studievejledningen mindede mig om, at der faktisk er en betegnelse for det der med at ligge søvnløs om natten over Words manglende indryk og den manglende kilde på citatet af ham teoretikeren, jeg klokken tre om natten ikke kan huske, hvad hedder. Den første følelse, der skyllede ind over mig, da jeg læste mailen, var lettelse og en tanke à la: ”Pyh! Så er der hjælp at hente, lad mig endelig læse videre”. Men da næste sætning i mailen lød: ”Så inviteres du til et to timers eftermiddagsarrangement”, må jeg indrømme, at jeg fik lidt stress. Ja, jeg er så stresset, at jeg får stress over at skulle til et arrangement om stress(håndtering).
Hvor ironisk det end lyder, begyndte jeg at bladre febrilsk i kalenderen og overvejede, om jeg kunne sove lidt mindre om natten, hvis jeg til gengæld kunne nå at få skrevet det der analyseafsnit for så lige akkurat at kunne nå til stressarrangementet. Al den stress i jagten på at bekæmpe den. Jeg blev enig med mig selv om, at det var ret stressende at skulle stresse over at stresse af. Jeg måtte tage andre midler i brug.
404 – Siden ikke fundet
Hvis ikke jeg kunne komme til stresshåndteringen, måtte stresshåndteringen jo komme til mig, så jeg gik fluks i gang med at søge online efter gode råd og hurtige tips til, hvordan man forebygger, nedtoner eller helt undgår at få stress som travl studerende. I den forbindelse faldt jeg over Aarhus Universitets egen stresstest på studerende.au.dk og tænkte, at den om nogen måtte være min skræddersyede løsning. Det skulle vise sig, at siden, hvorpå stresstesten skulle forestille at befinde sig, selv var gået ned med stress. I hvert fald var det hverken opmuntrende stressless-ord eller spørgsmål om min trivsel, der poppede op på skærmen. I stedet var det den velkendte ”404 – Siden ikke fundet”-fejl.
Det undrede mig måske i virkeligheden ikke. For hvis ikke universitetet selv skulle gå ned med stress over al den omstrukturering, der har præget institutionen det seneste år, så ved jeg ikke, hvem der skulle. På den ene side frustrerede og stressede det mig, at der ikke var nogen hjælp at hente hos den annoncerede stresstest. På den anden side var situationen så komisk, at både bekymrings- og eksamensrynker samt nedbidte negle fik sig en pause. Og det gjorde jeg og min stress også.
Næste gang, du ramler ind i en overbelastet server eller ringer forgæves til en sekretær, der klokken 12 på en tirsdag er ”gået for i dag”, så overvej, om det kunne være fordi, henholdsvis server og sekretær er blevet så stressede, at fejlen ”404” har meldt sig. Hvis det er tilfældet, så send for guds skyld ikke en mail til dem, der spørger, om de er stressede – det er lige til at blive stresset af!
