Tekst: Anne Sophie Saugbjerg
Foto: Justin Yang
Hvordan er det egentlig at være bynomade i Aarhus? Delfinen slog et smut forbi Klostertorvet til en snak om livet med de mennesker, som bor der. Selvom de er forskellige, så deler de livet udenfor.
Klostertorvet er et transitsted, som de fleste busser i Aarhus kører gennem. Det er et sted man opholder sig, fordi man skal et andet sted hen. I hvert fald for de fleste af os. Os med skemalagt hverdag og en retning i livet. Men så er der nomaderne. En borgertype der tilsyneladende ikke har et fast sted at bo. De vandrer rundt i byen og slår sig ned, hvor der er plads. De lugter måske lidt mærkeligt. Råber nok lidt højt. Nogle gange jager politiet dem væk, andre gange flytter de selv. Aarhus midtby er deres hus, og Klostertorvet er deres dagligstue.
Godmorgen by!
Klokken er ni om morgenen, og jeg hopper af cyklen ved Klostertorvet i Aarhus. Jeg er spændt på, om de er her – nomaderne. Jeg låser cyklen, og sætter mig hen i et busskur. Formiddagslyset er skarpt, men her er alligevel gråt og koldt. Så spotter jeg en. Ved første øjekast ligner han en morgentræt anonym, som skal med en bus. Men så får jeg øje på ølflasken i hans hånd, som hænger tungt for enden af en slap arm. Der kommer flere til. En hel gruppe på min side af fortorvet. Humøret er højt. Fyren på den anden side af fortovet får liv i ansigtet, øllen rejses til hilsen, og han udbryder et opløftet ”Godmorgen!”
Gruppen forsøger at smalltalke med fyren på den anden side, men deres samtale bliver afbrudt af krydsende busser, som ingen af dem skal med.
Der er mange med i klubben
Siden år 2009 har SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) afdækket, hvor mange hjemløse der er i Danmark. Opgørelsen foretages hvert andet år, og den nyeste tælling er fra år 2015. Ifølge den seneste rapport er der registreret 6.138 hjemløse i Danmark. Det er 318 personer flere end i år 2013, hvor sidste rapport er fra. Hertil må medregnes et antal af uregistrerede hjemløse borgere. Der er flest hjemløse i storbyerne, og halvdelen af de danske hjemløse befinder sig i København. Ca. en tiendedel af de danske hjemløse er registreret i Aarhus og ifølge SFI er antallet stigende. Deres nyeste rapport viser, at selvom antallet af hjemløse er stigende, så afviger kønsfordelingen ikke stort fra tidligere år. Det ses, at 78% af de hjemløse er mænd og 22% er kvinder. Det er da også en udadvendt ung mand, som jeg kommer i kontakt med først.
Danser hjernen væk
Jeg har sat mig hen på den yderste bænk overfor Café Smagløs. Her hører jeg to unge mænd diskutere ihærdigt. Den ene hedder Josef, har lange dreadlocks og er fra Etiopien. Den anden hedder Jakob, har store blå øjne og et charmerende smil. De kan ikke finde ud af om Josef var far til Jakob, eller om det var omvendt. Jeg bryder ind som gammeltestamentlig ekspert og svarer, at Jakob var far til Josef. Så er samtalen i gang, og Jakob er ikke ked af at fortælle.
”Bare fordi man er taber, er man ikke dum,” fremsætter han. ”Arrrrrj, du må da ikke kalde dig selv for taber,” udbryder jeg og bliver lidt pinlig over, hvor åndssvagt det lyder. Jakob trækker på skuldrene. ”Hvad vil du da ellers kalde os. Det er jo det vi er,” siger han illusionsløst. Jeg ser på hans velholdte sko. De ser solide og varme ud modsat mine hullede sneakers, som jeg ikke kan være det bekendt at gå i længere. Ved busskurene danser en mand lidt malplaceret rundt. Han virker beruset, men det er svært at sige. Måske er han bare skør. Jakob ræsonnerer og fortsætter så:
”Hvis man er intelligent, men alligevel er endt her, så er man nødt til at gøre sig dum. Ellers kan man ikke holde til den her tilværelse. Det er meget forskelligt, hvorfor man er her. Nogen gav bare op.” Jakob er fra et solidt hjem, hvor han havde et tæt forhold til sin mor. Da han flyttede hjemmefra for at uddanne sig, havnede han i et opslugende misbrug og hverdagen blev uoverkommelig. Herfra har han haft et omflakkende liv og kommer gerne i miljøet på Klostertorvet.
Ingen er ens
Det er fristende at skære alle på Klostertorvet over én kam. Men det er individuelt, hvorfor man er havnet der. Ifølge SFI er der ofte tale om komplekse problemstillinger bag den enkelte borgers hjemløshedssituation. SFI skelner mellem individuelle sårbarheder og samfundsmæssige forhold, som kan føre til, at en borger havner i hjemløshed. Af individuelle årsager anføres psykisk sygdom og økonomiske vanskeligheder som stærke årsager til hjemløshed. Disse udgør henholdsvis 36% og 33% af de samlede årsager til, at en borger i Danmark har risiko for at ende i hjemløshed. Hertil kommer skilsmisser og et svagt socialt netværk. Af samfundsmæssige forhold er mangel på en bolig eller et passende boligtilbud en væsentlig årsag til hjemløshed.
Identitet i forvandling
Vejret er mildnet. Det er blevet lidt varmere, og her er ikke længere gråt. Jeg ser hen på interiørforretningen Tidens Møbler, som lige er åbnet. Conrad ligger og soler sig i en af udstillingsmøblerne. For en time siden krammede vi. Han sendte mig et tandløst smil og blev så glad, at han prøvede at kramme en anden tilfældig person, som skulle med bussen. Hun ignorerede ham dog.
Jakob har været udenfor det etablerede system i et stykke tid og har erfaret, at dette gør ham til en gene for andre borgere. Dog spiller konteksten en væsentlig rolle for, om ens tilstedeværelse betragtes som ønsket eller uønsket.
”Her den anden aften sad jeg og spillede ukulele foran Magasin du ved… Sammen med nogen venner. Så kom politiet og smed os væk. Vi havde ikke gjort noget galt, vi sad blot og sang. Lidt senere gik vi tilbage til Magasin og spillede videre. Så begyndte folk at komme hen til os og lytte.Der var et kærestepar og andre glade folk, som skulle hjem fra byen. Der var meeega god stemning. Så kom politiet tilbage, men de lod os blive denne gang. Nu accepterede politiet os. Som om vi var blevet til noget andet eller nogen andre, end vi var før.”
Hvor godtfolk er
Josef har været stille indtil nu, men spørger mig så, om jeg vil have en øl. Klokken er 10:00 om formiddagen, og han stikker mig en grøn Turborg. ”Ej, men du skal da lige møde de andre,” siger Jakob glad. Jeg bliver introduceret til en gruppe mennesker, der holder til i et busskur, selvom ingen af dem skal med bussen. Jeg er forbavset over, hvor inkluderende deres gruppe er, og hvor lette de er at tale med. Selvom der er barske historier imellem, så fejler humøret ikke noget her til morgen. For en stund er jeg med i et udendørs fællesskab, som ikke kræver noget af mig og ikke forventer, at jeg har en plan for, hvor jeg er i morgen.
Trods inklusionen, så glæder jeg mig til at komme indenfor igen. Til at tage mit hverdagspanser på, som består af studie, job og fritidsinteresser.
Klokken 10:20 siger jeg farvel til Jakob, Josef og resten af buskurrets godtfolk, som bliver, hvor de er. Jeg cykler videre. Resten af min dag er skemalagt.
