”Uden mad og drikke, duer helten ikke” – et gammelt ordsprog, som mange kender til. Men hvad sker der, når muligheden for mad og drikke på ens studie ikke er der? Det er ganske simpelt. Studerende tager sagen i egen hånd, hvilket Aske Bejder Kristensen og Mads Urenfeldt Bækgaard fra Musikvidenskab gjorde i foråret 2014. I dag bestyrer de Kaserne Caféen.
Af: Ida Borchersen Hansen, Musikvidenskab 5. semester.
Forårssemestret 2014 blev en hård start for de studerende på den gamle kaserne på Langelandsgade. Der var nemlig ingen mulighed for feltrationer som friskbrygget kaffe, diverse sukkerindtag, frisksmurte sandwich, kolde drikke osv. Efter et ustabilt efterårssemester med overvægt af lukkedage lukkede og slukkede kantinen på den gamle kaserne. De studerende måtte derfor ty til kaffemaskinerne, som stod ved forelæsningslokalerne samt medbragte madpakker og snacks. Frustrationen hos de studerende var nem at finde, specielt midt i forelæsningerne, hvor kaffens magiske kick kunne gøre en forskel fra absolut ingen koncentration til en ren notemaskine. På dette tidspunkt var der flere studerende, som havde skrevet flere ideer til, hvorledes en ny kantine kunne opstartes, men initiativet blev ikke taget, og derfor forblev en masse ideer kun ord på papir.
Soldaterne går i træningslejr
Initiativet til at starte Kasernens kantine op tog sin begyndelse helt tilbage i efterårssemestret 2013. Her var der revy, hvor alle studierne gik sammen om et fælles projekt. Et helt efterårssemester fyldt med et stort fællesskab, som endte i februar med opførelser. Efter en masse arbejde med at få revyen klar stod to medlemmer af bestyrelsen tilbage, Mads Urenfeldt Bækgaard og Aske Bejder Kristensen, som ikke vidste, hvad de skulle bruge deres tid på efter revyens afslutning. Deres tanker begyndte derefter at kredse omkring at starte kantinen op igen. ”Vi tænkte, at det kunne jo være meget sjovt at prøve”, siger de begge to i munden på hinanden. Bygningen, som er stedet for scenerne, blev tom efter afslutningen på revyens opførelser. Der var stadig studiegrupper, som mødtes i den tidligere kantinens hal, men efter skribentens egen erfaring var stemningen af hygge ikke tilstede.
Mads og Aske summede i ca. tre ugers tid om åbningen af en café, før de begyndte at lægge en strategi. Der var nogle penge, som skulle sparkes ind i projektet, hvilket skulle undersøges, samt et koncept som skulle udvikles. De havde også brugt tid på at snakke med de studerende og ”tjekke temperaturen”, som Mads beskriver det, hvilket gav en del positiv respons. ”De studerendes nysgerrighed og interesse for involvering i en ny café har klart haft indflydelse på vores engagement i caféen”. På den måde havde de to studerende gjort deres strategiske forarbejde, før slagplanen skulle præsenteres for AU’s administration.
Soldaterne går i krig
Deres forarbejde var gjort, og i marts måned begyndte arbejdet med at præsentere konceptet for AU’s administration, tage ernæringsbrev og hygiejnebevis og sidst men ikke mindst betale indskuddet, hvilket de to nyudklækkede indehavere selv skulle komme op med. De fortæller dog, at det ikke var det store, men det var mere til nyt køkkeninventar, og selvfølgelig skulle alle soldaterne tage hygiejnebeviser, hvilket der også skulle penge til.
Et stort stykke arbejde fra to studerende, hvor Aske var på tilvalg på Matematik og Mads i gang med sin kandidat. Dette havde flere konsekvenser for dem. De fortæller, at det kunne tænkes, at de har brugt mere tid på Kaserne Caféen end måske lige at lave diverse opgaver eller have læst til en forelæsning. Men den prioritering fortryder Aske ikke: ”Spørgsmålet er så, om jeg havde gjort det, selvom jeg ikke havde caféen”. Tid er altafgørende for at starte sådan et projekt op, men det er denne skribents personlige opfattelse af de to indehavere, at de har et rigtig godt og tæt samarbejde med en masse kommunikation, som gør det muligt for dem at have et studie og en café på samme tid.
Soldaternes ansigt udadtil
To mand er ikke nok til at drive en café, som skal have åbent fem dage om ugen. De havde fra starten fem fodsoldater, som næsten alle repræsenterer hver deres studie, der er at finde på kasernen. Trods et fuldtidsstudie kræver det alligevel en del engagement for dem at være i caféen. De har brugt ca. en weekend på at tage et hygiejnekursus, de står ret ca. kl. 07.30 for at bage morgenboller, og de står i caféen frivilligt.
Det, at der står velkendte ansigter bag disken, gør caféen mere personlig og skaber en bedre kontakt til nye samt gamle studerende, som er noget man ikke møder i en typisk kantine, fortæller Mads. Og netop det at skabe bedre kontakt til kunderne/de studerende var en del af konceptet og navnet bag caféen.
Konceptet gik ud på at skabe hygge og et fællesskab i de smukke bygninger, som kasernen er. Førhen var caféen en kantine, men for at undgå den kliniske følelse og udtryk, hvor der kun spises, ville de to indehavere have, at det var et sted, hvor de studerende kunne hygge sig og bare sidde med en kop friskbrygget kaffe. Det viste sig også, at de andre studerendes idéer også havde cafénavnet som en del af en ny åbning af kantinen. Det må give indtrykket af, at det var det, de studerende ville have.
Det er et fuldtidsarbejde at studere, men en vigtig del af det er også det, der ligger udover forelæsningerne, hvilket er samværet. Dette kan ske ved brætspilsaftener, som Mads og Aske har tænkt sig at sætte i gang en gang om måneden i dette semester. I foråret var der en gang imellem musik til frokosten, hvilket er med til at få en afslappende stemning til maden og giver lidt udover det sædvanlige. En af de andre ting som Kaserne Caféen tager med over fra foråret til efteråret, er deres isboks med diverse pindis. Indehaverne har reklameret hen over sommeren med at komme ud til diverse arrangementer på kasernen med deres isboks. De viser på den måde engagement i de studerende, selvom der er sommerferie.
Hvad kan vi se frem til?
Det, der kommer til at møde de studerende i det nye semester, er velkendte ansigter bag disken, måske fra deres eget studie, konkurrencer om ugens gratist, ferniseringer, musik til maden og alt det, der kan gøre Kaserne Caféen til det fællesskab, som de to indehavere ønsker.
At være studerende på den gamle kaserne er blevet en tand mere hyggeligt, end det i forvejen er, og dette er på baggrund af de frivillige soldater bag disken og de to generaler, Aske Bejder Kristensen og Mads Urenfeldt Bækgaard, af Kaserne Caféen.
