Billede: Privatfoto
Størstedelen af universitetsstuderende har nok på et eller andet tidspunkt spurgt sig selv: Hvad skal jeg egentlig bruge min uddannelse til? Hvad er mine kompetencer? Og hvordan får jeg mit drømmejob? Vi har taget en snak med Malene Kaae Søgaard, karrierevejleder på BSS, som til daglig svarer på disse og mange flere spørgsmål
Jeg mødes med Malene Kaae Søgaard, som er karrierevejleder på BSS, på Det Kongelige Bibliotek, og vi falder hurtigt i snak efter at have fundet et roligt kopirum med et par stole. Vi skal snakke om, hvordan hun til daglig hjælper rigtig mange studerende med at finde deres karrierevej. Hun er så nem at falde i snak med, at jeg næsten glemmer mit første spørgsmål, men det lykkes mig at få gravet det frem, og interviewet går igang.
Hvad er karrierevejledning helt konkret?
“Karrievejledning er jo mange ting. Det handler om at hjælpe det enkelte menneske på vej til det det, de godt kunne tænke sig at arbejde med efter endt uddannelse, men det handler også om identitetsskabelse. Hvem er jeg? Hvad kan jeg med mine kompetencer? Og vigtigst af alt, hvad har jeg egentlig lyst til at arbejde med? Det er sådan nogle samtaler, men det er også hjælp til konkrete værktøjer, såsom at skrive en ansøgning og afklare kompetencer.”
Hvem er det, du snakker med i din vejledning?
“Det er alle studerende med alle mulige former for spørgsmål, lige fra ’jeg er vildt meget i tvivl om, om jeg har valgt den rigtige uddannelse’ til ’jeg har fundet nogle studiejob-stillinger, kan du hjælpe mig med at skrive en god ansøgning?’ Det kan også være specialestuderende, der sidder fast i opgaveskrivning eller skal have hjælp til at finde en praktikvirksomhed, men der er også rigtig mange ’hvad kan jeg blive?’-samtaler.”
“Og det, der tit sker med de studerende, som gerne vil have hjælp til en konkret ansøgning, er, at samtalerne ender med at dykke ned i helt andre spørgsmål. For når du skriver en god, motiveret ansøgning, så skal du jo skinne igennem på papir, og det er virkelig svært. Og i samtalen om ansøgninger bliver spørgsmål som ’hvad er det, du synes er spændende ved det her job?’ hurtigt til ’hvad er det for et liv, du gerne vil leve?’ ’Vil du have faste mødetider eller fleksibilitet?’ ’Vil du gerne kombinere din uddannelse med dine hobbyer?’ Og ’hvornår gør man egentlig det?’”
På grund af de uoverskueligt mange muligheder tror jeg da også, at der er mange, der er bange for at vælge ’forkert’?
“Vi er på et universitet med uddannelser, der åbner op for rigtig mange forskellige døre. Mange, jeg møder i vejledningen, er nervøse for at lukke disse døre, samtidig med at, de mange muligheder skræmmer dem. Men man lukker ikke nogle døre ved at vælge ‘forkert’. Så er det nemlig bare at vende om og gå i en anden retning. Der er ikke nogen virksomheder, der i dag forventer, at man bliver der i 25 år, for sådan ser arbejdsmarkedet ikke ud længere. I dag snakker vi meget om livslang læring, og det med at vi hele tiden skal lære nye kompetencer. Man kan ikke læse sig til livet, og ligesom man kan have erfaring med en dårlig kæreste, så må man nogle gange prøve noget for at finde ud af, om det var det rigtige.”
“Mange snakker om studierelevante jobs, men at stå nede i Føtex ved kassen, det lærer du jo også enormt meget af. Det er samspillet med andre mennesker. Hvordan var din leder? Spillede I godt sammen eller ej? Man finder først ud, af hvilket arbejdsmiljø man bliver motiveret af, når man har prøvet at stå i situationen. Og så sker der jo intet ved at finde ud af, at det ikke lige var dig. Så er man den erfaring rigere.”
Hvordan har din egen vej til karrierevej set ud?
“Min vej er faktisk et godt eksempel på, hvordan arbejdsmarkedet er, og hvad man skal tænke over som ungt menneske og studerende. Jeg har en cand. merc. i International Business fra CBS og en bachelor i HA-int. i spansk her fra Aarhus BSS, og jeg har aldrig vidst, hvad jeg ville. Jeg var selv rigtig meget i tvivl, og jeg valgte min uddannelse, netop fordi den var bred. Men vi blev skolet meget til den klassiske konsulent verden, og det fandt jeg så ret hurtigt ud af, at det havde jeg faktisk ikke lyst til, for det var ikke der, mine værdier var.”
“Jeg endte med at blive ansat i en virksomhed i Sønderjylland, hvor jeg var med til at implementere et nyt faktureringssystem. Det handlede i bund og grund om kommunikation, og jeg byggede bro mellem IT-afdelingen og den her virksomhed samt deres datterselskaber. Jeg nåede at være der i 4 år, men blev så mor, og kunne ikke længere pendle fra Aarhus.”
“Så blev jeg ansat i et konsulentfirma i Aarhus, og der brændte jeg mine naller. Jeg endte faktisk med at sidde og græde ude på køkkengulvet. Jeg havde gode kollegaer, men min leder og jeg var et dårligt match. Der blev jeg ramt på mine værdier, og blev mere end nogensinde ramt af tvivlen ’hvad pokker skal jeg?’. Og siden jeg blev færdig, havde jeg faktisk været frivillig hos Djøf som mentor, og det kunne jeg mærke gav mening for mig. Jeg kunne se det gav enormt meget glæde til dem, jeg hjalp. Til en grillfest i Skanderborg kommer jeg så til at tale med en, som arbejder på universitetet. Kort efter bliver jeg ringet op, kommer til samtale, og bliver ansat som karrierevejleder her på Aarhus BSS.”
Hvad er så dine bedste råd til os studerende?
“Husk at stoppe op, og reflektér. Det glemte jeg selv, dengang jeg sad på køkkengulvet. Og det roser vi jer for, jer der booker en tid hos karrierevejledning, for der er det jer selv, der lige stopper op.”
“Og luk så lidt øjnene for, hvad der er det rigtige eller perfekte job. Det handler om at prøve noget af og få foden indenfor for at få erfaring og skabe sig et netværk. Og når man får lidt erfaring, har man også et bedre kendskab til sig selv. Reflektér over hvem du er, for det er noget af det, en arbejdsgiver kigger efter. Unge, velreflekterede mennesker. Man taler om robusthed, men robusthed handler i virkeligheden om, at man også skal være god til at sige fra og definere.”
“Og snak så med jeres studiekammerater, og vær åben om det, der er svært – at man kan føle sig lidt fortabt og fortvivlet. For det er menneskeligt. Og det ville faktisk være næsten underligt, hvis man ikke havde det sådan.”
