Klokken 3.45: Jeg vågner lettere desillusioneret. Hvorfor var det lige, jeg skulle op nu? Jeg står ud af min seng og går ind i stuen. Min kammerat Jonas har overnattet på sofaen. Vi skal til Kapsejlads for første gang. Vi har glædet os, men mens jeg står og brygger kaffen, bliver vi begge enige om, at det der Kapsejlads virkelig skal kunne noget, før det er det her værd.
Klokken 4.15: Vi hopper ind i taxaen, som vi har bestilt til døren. En nødvendig ting. Vi har en flaske Små Sure, to kasser øl og en helvedes masse tøj med. Og så har vi selvfølgelig også en festivalstol, tæpper og to tasker med mad. Dælme nej, om vi skal gå helt fra Frederiksbjerg med alt det.
Klokken 4.30: Vi griner lidt, da vi stiger ud af taxaen ved Uniparken. Hvad er det egentlig, vi har gang i? Vi har grønne bøllehatte på. Hold op, hvor ser vi dumme ud. Men vi bliver nødt til at vise at vi holder med vores hold: Studenterlauget.
Klokken 5.00: Vi har fundet de andre fra vores studie. 15-20 stykker fra BScB har lavet en lille camp oppe mod Statskundskabernes kantine på ’den forkerte side af vejen’. Sådan får vi det i hvert fald fortalt af et par stykker, der går forbi på vej op mod toiletterne. Der er ikke noget at gøre ved det. Om end vi selv synes, vi har været tidligt oppe, så var der allerede fyldt af mennesker på ’den rigtige side’, da vi kom. Det gør os egentlig ikke noget. Vi har en vej, hvor vi kan spille øl-bowling, og en nogenlunde udsigt til søen. Alt er så godt. Efter 3 øl kan jeg næsten ikke mærke kulden, og da fællessangen begynder kvart i 6, er vi alle ved godt humør. Der synges I Østen Stiger Solen Op og Jutlandia. Vi snakker lidt om, at det er mærkeligt med sådan en morgen-fællessang. Ikke lige hvad vi havde forventet til Kapsejlads – dog skråler vi alligevel lidt med på et par linjer.
Klokken 8.30: Møde med fodboldholdet. 7 drenge. Spontant arrangeret, da jeg støder på to af dem. Vi er en flok gutter med det til fælles, at vi alle kommer fra Bjerringbro og er endt her i Aarhus. Vi drikker noget, der hedder Gurllars. Egentlig er det bare vodka og appelsinjuice. Men tricket er, at man fylder munden op med appelsinjuice, og så hælder man ellers vodka ned oveni. Glas? Unødvendigt. ”Man kan slet ikke smage vodkaen,” siger de. Gu’ **** om man kan. Jeg gjorde det nok forkert.
Klokken 10.30: Efter at have siddet i vores camp et stykke tid, beslutter Jonas og jeg os for at gå en lille tur rundt om søen. Intentionerne er gode. Personligt håber jeg på at fange et syn af Anders & Anders. Der er sort af mennesker, og allerede nu er der godt fyldt med affald langs stierne. Vi bevæger os igennem psykologi-land. De gule hatte er talrige, men vi svinger vores grønne SL-bøllehatte stolt.
Klokken 12-ish?: Et par timer er gået, og jeg er godt bedugget. Solen er ikke helt brudt igennem skyerne endnu, men jeg fornemmer det ikke. De sidste par timer siden turen rundt om søen har jeg brugt på at drikke. Nogle af pigerne har et eller andet hjemmebryg med. Noget værre stads. Lidt lunkent. En smule klistret ned ad plastikflaskens side. Lyserødt. Ad. Dog kan man denne gang slet ikke smage vodkaen, som de ellers proklamerer, der skulle være rigeligt af. Der har også været et marching band forbi. Lige pludselig begyndte en mand at spille på sin tuba bag mig, og før jeg får vendt mig om, står der et helt orkester. Min veninde Kaja og jeg kan ikke lade være. Vi rejser os for at danse foran dem.
Herfra må jeg desværre droppe klokkeslættene, kære læser. Dog er der stadig mere at fortælle.
Anders &Anders’ stemmer lyder fra højtalerne. Det er tid til at få gang i Kapsejladsen. Der er rigtig meget støj og højlydt snak rundt omkring os, men det er heldigvis til at høre, hvad der foregår. Studenterlauget bliver ikke kaldt op til første heat. Så er vi egentlig lidt ligeglade. Vi hygger videre, mens vi i stedet vender hvilken sang, der er den bedste i år. Jeg advokerer stærkt for UMBI, men det er svært at overbevise alle.
Pludselig hører vi SL-sangen. Vi er et par stykker, der går ned mod søen for at kigge. Desværre går vi lige forbi en camp, hvor mine to rumboer og nogle af mine kammerater sidder. Da jeg endelig er færdig med at snakke, er heatet slut. Spørg mig ikke, hvordan det gik SL. Beklager.
Jeg får dog set, UMBI vinde. De hopper alle i vandet til sidst. Hele publikum jubler. Der bliver sprøjtet vand ud over alle. Anders & Anders råber UMBI’s navn. Deres sang spiller i højtalerne. Jeg skal eddersparkme love for, at de var hurtige til at bunde øl.
Herfra virker det som om, at folk så småt begynder at tage hjem. Efter lige at have sagt hej til mine rumboer igen, går jeg op i vores camp. Trætheden er så småt begyndt at melde sig. Jeg tror, at klokken er omkring 15-16 stykker på dette tidspunkt, så vi har også været i gang i 12 timer. Jeg lader mig lokke med hjem til en veninde sammen med nogle studiekammerater. Jeg når lige at tænke, at jeg nok burde tage hjem i seng, men hvad pokker, vi gør jo kun det her én gang om året. Vi får selvfølgelig hurtig sat endnu et spil øl-bowling i gang i hendes baghave, og derfra går aftenen ellers bare videre. Vi spiser pizza. Går ind til byen. Tager til en privatfest. Er på diskotek. Og før jeg ved af det, ligger jeg først i min seng igen klokken 03.00. En hård dag. Men en god dag.
Jeg beklager min lettere plettede hukommelse, kære læser. Jeg er klar over, at jeg er gået glip af en del. Der var snak om noget nøgenløb, var der ikke? Skulle Vigiland ikke også have spillet? Og der må vel have været en eller anden form for præmieoverrækkelse? Ja ja, jeg tænker, at det nok er sådan Kapsejlads skal opleves. Man kan ikke få det hele med første gang. Uanset hvad går jeg derfra med en følelse af spænding over, at jeg kan være med igen næste år. Det kan dog være, at Jonas og jeg bare skal dele en kasse. Og så igen, hvor er det sjove i det?
