Tekst: Signe Schøler Frederiksen
Delfinen sendte sin anmelder til en af de største og mest traditionsrige studierevyer på Aarhus Universitet, Medicinerrevyen. Den traditionsrige revy løb af staben først i november, og hvis du ikke nåede at overvære den, kan du her finde ud af, om det var en fejl.
Medicinerrevyen så for første gang dagens lys i 1983. 30 år senere sidder jeg sammen med cirka 800 andre tilskuere til jubilæumsforestilling i Tivoli Friheden. Ved siden af mig sidder en sekretær fra jura, som fortæller, at den i dag kendte tv-læge, Peter Qvortrup Geisling, i sin tid var med til at starte revyen. Jeg forstår således allerede inden showets start, at jeg har med en seriøs studenterrevy at gøre.
Åbningsnummeret stadfæster min fornemmelse: Ti syngende og dansende skuespillere akkompagneret af et farvestrålende orkester iklædt stramme discodragter sparker showet i gang med en velkomstsang til publikum. Jeg imponeres flere gange af især orkesteret, som omfatter alt fra blæsere og fløjter til violin. Musikken er under ledelse af kapelmester Frederik Kraglund, og udgør generelt et godt fundament igennem hele forestillingen. Skuespillerne gør imidlertid også sit og kaster på satirisk vis lys over aktuelle emner fra samfundsdebatten, herunder udfordringerne i forhold til at gøre karriere og samtidig være forældre i familier med “dine børn”, “mine børn” og delebørn, HPV-vaccinen samt hundelovgivningen.
Medicinerrevyen behandler imidlertid også emner, som er særligt studierelevante –ikke bare for medicinerne, men også alle andre. Hvilke universitetsstuderende kender for eksempel ikke til tvivlsomme cykelhandlere og regninger på svimlende beløb? Klamme kollegier med oceaner af opvask, som ingen tager ansvaret for? Netto-butikker med endeløse køer? Eller en tur igennem Strøget, som synes næsten umulig på grund af de mange unge mennesker fra Amnesty International, der ikke engang selv ved, hvad de støtter?
Naturligvis tager medicinerrevyen også fat i medicinerrelaterede emner som forsøg med mus samt behandlingen af patienter. Medicinerne formår at stille sig kritisk overfor deres eget studie, idet der bliver gjort grin med hjerteløse læger, som ikke er i stand til at omgås deres patienter med medfølelse. Tillad mig at citere: ”Ikke flere dage i haven – du har kræft i maven!”
