Mange studerende kan formentlig genkende følelsen af glæde over endelig at få tilbudt en lejebolig i byen. De glade dage kan dog hurtigt vende, hvis man havner i en konflikt med sin udlejer.
De to jurastuderende Mike Vestergaard og Mads Klokkerholm lancerede henover sommeren den digitale platform DIGURA, som netop har speciale i lejeret. Her kan man som lejer hurtigt og gratis få vurderet sin sag og få hjælp til at gå videre med den, hvis ens rettigheder er blevet krænket. Det er ganske risikofrit, da DIGURA kører efter princippet “No Cure No Pay”:
“Vi tager altså kun betaling, hvis vi opnår en besparelse eller en tilbagebetaling til brugeren,” forklarer jurastuderende Mads Klokkerholm.
Teknologien udregner potentialet
For at få en vurdering af, om der er potentiale i ens sag, skal man udfylde en række spørgsmål online på DIGURAs hjemmeside. De to iværksættere har fået udarbejdet en software, der på baggrund af en lang række afgørelser i lignende sager kan regne ud, om man som lejer har noget at vinde eller ej. Derfra kan lejer selv tage stilling til, om sagen skal tages videre til huslejenævnet, eller i særlige tilfælde boligretten.
Foruden en vurdering af sagen laver softwaren også automatisk en sagsmappe med retspraksis, lovtekst og et udkast til både svar og processkrift. Arbejdstiden i hver sagsbehandling er dermed kortere og hele processen mere effektiv.
Ideen til softwaren opstod i forbindelse med de to jurastuderendes arbejde hos Lejerens Frie Retshjælp, fortæller Mads Klokkerholm. Her var der mange af de samme sagstyper, der gik igen, og de kunne hurtigt se en fordel i at digitalisere processen, når der var tale om objektive elementer i forhold til retspraksis:
“Det kunne eksempelvis være, at udlejer ikke har lavet en indflytningsrapport. Så siger loven meget klart, at hvis han udlejer mere end én beboelseslejlighed, så har lejer krav på at få sit depositum tilbage,” eksemplificerer Mads Klokkerholm og banker let fingerspidsene i bordet,” enten har man lavet den, eller også har man ikke.”
Mads Klokkerholm bor selv til leje i Aarhus. Han flyttede som så mange andre hertil for to år siden i forbindelse med sin studiestart på AU. Foto: Rikke Nielsen
Stadig behov for juristerne
Foruden de objektive elementer, som kan digitaliseres, er der også er nogle subjektive elementer inden for lejeretten, som kræver argumentation. Det kunne være sager, hvor der til eksempel er skimmelsvamp i lejemålet, forklarer Mads Klokkerholm:
“Der skal man mere subjektivt ind og argumentere for, at det her skimmelsvamp er væsentligt, og at det går ind og forringer værdien af det lejede.”
Softwaren kan dermed ikke erstatte jurister i retspraksissen, men være et værktøj til at effektivisere den.
Håber at kunne rykke på en grænse
DIGURA tager kun mod betaling, hvis servicen resulterer i en besparelse eller tilbagebetaling til lejeren. Her opkræves mellem 20 og 25 procent af lejers besparelse eller tilbagebetaling i kompensation for servicearbejdet.
Som service tilbyder de derudover en fast prismodel for at gå i dialog med udlejer, hvis der til eksempel ikke er tale om en økonomisk sag. Mads Klokkerholm fortæller, at det nogen gange kan være grænseoverskridende for en lejer at gå i konflikt med udlejer. Han fortæller til eksempel om et nyligt scenarie, hvor udlejer ikke havde troet på, at der manglede varme i et lejemål. Udlejeren var derfor selv gået indenfor:
“Boligen er jo ukrænkelig efter grundloven – du må ikke bare træde ind i en andens bolig, der skal du i udgangspunktet have adgang fra lejeren eller fogedrettens tilladelse – og der kunne vi hjælpe en klient med at informere udlejer om, at det var ulovlig selvtægt. Så nu kan klienten altså blive fri for uventet besøg af sin udlejer.”
Mads Klokkerholm pointerer, at udlejerne ikke altid har en intention om at være urimelige, “men vi ser en tendens til, at nogen enten ikke har helt styr på loven eller synes, at den er for besværlig.”
I sådanne tilfælde kan DIGURA tage dialogen og få henvist til de rigtige bestemmelser og retspraksisser.
“Vi håber, at vi kan rykke grænsen for, hvornår man går i konflikt med sin udlejer,” fortæller Mads Klokkerholm,” vi mener jo så bare, at lejer gør krav på det vedkommende er berettiget til.”
Mike Vestergaard (tv.) og Mads Klokkerholm læser begge til jura på henholdsvis AAU og AU. De udgør nu ejerkredsen af DIGURA. Foto: Rikke Nielsen
Det startede med Retshjælpen
Oprindeligt kommer både Mads Klokkerholm og Mike Vestergaard fra Aars i Nordjylland, men det er ikke hjemmefra, at deres samarbejde er opstået, fortæller Mads Klokkerholm og smiler:
“Det er lidt sjovt. Vi er fra samme lille by i Nordjylland, men vi har ikke rigtig snakket sammen i de yngre år. Det gjorde vi først i forbindelse med Lejerens Frie Retshjælp, som Mike startede op i starten af 2017. Derefter blev jeg tilknyttet og fik ansvaret for at starte en afdeling op her i Aarhus. Det gjorde jeg sent i foråret 2017.”
Retshjælpen kører fortsat, men Mads Klokkerholm trådte ud, da DIGURA blev lanceret 1. juli. De to iværksættere begyndte deres arbejde med DIGURA i januar måned. Det tog knap et halvt år at bygge det op. Mads Klokkerholm fortæller bekendende, at de også har arbejdet hårdt på det ved siden af deres studier, og for den sags skyld også i ferien:
“Jeg har ikke haft lige så meget tid til at holde sommerferie som i de andre år på universitetet, men det har egentlig passet mig super fint – vi har været heldige med sommervejret herhjemme.”
Effektivisering med måde
I fremtiden håber den jurastuderende Mads Klokkerholm på, at projektet kan skaleres op på andre retsområder.
“Vi vil gerne se, hvor langt DIGURA kan nå i forhold til, ikke bare at digitalisere juraen, men at gøre den mere effektiv,” fortæller han og fortsætter, “det er en forholdsvis konservativ branche. Forstået på den måde at man går op i de her gamle dyder, og tingene gerne skal ske på den gammeldags måde. Man har været lidt afvisende overfor digitale processer, men alt andet lige, så er man nødt til at acceptere, at det er fremtiden, fordi at der er penge at spare.”
Mads Klokkerholm peger på, at man også ser en digitalisering af flere processer i andre brancher. Det er dog ikke alt, der skal digitaliseres, mener han.
“Det er vigtigt for os at sige, at man ikke skal forsøge at gå ind og afskrive det subjektive element i det. Det skal jo være digitalisering med måde og inden for rimelighedens grænser. Vi har stor respekt for juraen som disciplin – det er en argumentationsbranche, og det skal der også være plads til.”
