Tekst : Trine Møller
Foto: Hasan Jensen, Homage Photography
Det er en veloplagt og passioneret Jooks, der hopper ind på Radars scene. Ingen nykker eller dikkedarer her. Præcis kl. 21 er han klar og tydeligvis spændt. Det er hans første koncert i lang tid, og det er første gang, han skal rappe sig gennem materialet fra sit nye album ”Dyr” live for et publikum. Han starter med nummeret ”Etableret”, som i høj grad repræsenterer albummets univers og tematikker. Det er nemlig præcis, hvad Johan Forsby aka. Jooks er blevet. Og det han præsenterer os for her, er et noget anderledes indhold i de ellers velkendte raprammer. Jooks leger med den moderne manderolle og viser os, at man sag-tens kan være maskulin, fuld af lidenskab og hamrende sexet, selvom man er gift, har to børn og livet ind imellem går op i bleskift, gylp og grå hverdag.
Jooks er en ordekvilibrist. På magisk vis skaber han sprogbilleder, som rammer, punkterer og kritiserer tendenser i samfundet. Der er dybde og tyngde i teksterne, når han kommenterer på forbruget af lykkepiller i verdens lykkeligste land Danmark. Der er budskaber, der er værd at lytte til, når han reflekterer over vores meningsløse brug af de sociale medier:” Verden den brænder/mens vi liker lort på Facebook/liker lort på Facebook.” Og der er værdier, som er værd at tage op til overvejelser, når han inden nummeret ”Dyr” prædiker, at man sagtens kan være et passioneret menneske med drømme, dyrisk lyst og lidenskaber, selvom man er blevet voksen og familiefar.
Det er fem år siden Jooks udgav solo-debutalbummet ”Privilegeret”. Et samfundskritisk album, som både rummede elementer fra det typiske rapunivers med ho’s, hård druk og hate mod andre rappere, en kærlighedserklæring til kvinden i hans liv og en sang om at miste en man elsker til kræft. Jooks var heller ikke dengang bange for at vise en mere nuanceret maskulinitet, hvor der både er plads til machomanden og den følsomme poet, der mister og elsker og formår at sætte ord på begge dele.
Det er tydeligt, at koncerten er en releasekoncert for Dyr. Hele pladens materiale bliver spillet, kun med inddragelse af enkelte gamle elementer fra fortidens godtepose. Mange af numrene på pladen er stærke, især titelnummeret ”Dyr”, men de minder dog lidt om hinanden i det musikalske udtryk, hvilket gør sig fint på pladen, men fungerer knap så godt live. Nummeret ”Lige nu”, som handler om søndag morgener uden tømmermænd, skiller sig dejligt ud med sin lidt lettere sound, og fungerer fint som afslutningsnummer. Jooks runder dog lige sin fortid i gruppen Rent Mel med nummeret ”Ta’ det af” og fra det tidligere soloalbum spilles ”Træk vejret”, som for alvor sætter festen i gang hos publikum. Ligeledes trækkes fra dette det tveæggede sværd ”Hun vil ha’ en rapper”. Popnummeret som folk elskede at hade, og som for nogles vedkommende desværre vil være det, de primært kender Jooks for. Uanset hvad er det rart med et par numre, man kender i et repertoire af helt nye numre, man som koncertgænger skal forholde sig til.
Men alle numrene bliver leveret med charme og overskud. Han hopper. Han danser. Han har tæt kontakt med sit publikum. Ved hver klapsalve lyser den beskæggede, brede maskuline mand op i et drenget smil af ren eufori over begejstringen for sit hjerteblod, musikken. Han får på scenen besøg af Bai-D og Orgi-E fra Suspekt, som han har haft et tæt samarbejde med de senere år. For undertegnede giver Suspekt mindelser om prollede fester i barndommens provinsby, hvor nogle fyre gjorde en dyd ud af at kunne hele teksten til ”Kinky fætter” med sexistisk præcision. Dog er det en positiv overraskelse, da Orgie-E tilsyneladende er en habil rapper med en sprød stemme og udmærkede ordevner. De lidt mere modne tekster med knap så meget fokus på egen tissemand klæder ham. Især nummeret ”Mand 2.0”, et samarbejde mellem Orgi-E og Jooks, vækker begejstring i salen med ordene: ”Verden er af lave/mentale dværge/har dem lige i skridthøjde/gæt hvad vi skal lave/ men middelmådighed fortjener middelmådig sæd/så jeg stopper før jeg kommer/ for det gode gemmer jeg til min kone/ så hun føder et par konger til min trone/der er ingen før dem/ det børn før berømmelse/min kvinde før penge.”
Det er svært at stå for Jooks, hvis man har en forkærlighed for det danske sprogs uendelige potentiale indenfor lyriks skønhed. Og det er livgivende med en kunster, som forstår at bruge det og dets mange nuancer i en ellers tiltagende anglofil verden. Jooks leverer det i rapform med kraft, charme og overlegne sprogfornemmelser. Han brænder for det, han laver. Han er empatisk. Han er intelligent. Han er hamrende sexet. Ingen vattet familiefar her.
