Du har måske hørt om bandet. Overværet en af deres mange koncerter i Århus. Kender nogen, der kender nogen, som kender dem. Måske har du set dem i lokal-tv. Gået forbi dem på Roskilde Festival og undret dig over, hvor gakkede de var. Delfinens udsendte tog en snak med de lattermilde drenge fra musikbandet Are You Still Puzzled?. En snak om legetøjsinstrumenter, spas og gøgl samt glæden ved at spille og underholde et evigt taknemmeligt publikum.
af Gitte Van Le
foto Anja Karup Nielsen
Efterårssolen varmer lidt endnu, mens jeg venter på det århusianske band Are You Still Puzzled? på Kasernen. Det er midt på eftermiddagen. Kasernen, den store græsplæne og de gamle, røde bygninger, er mennesketom. En mørk varevogn kommer dumpende ind på pladsen, og gennem bilruden man kan lige ane nogle opsøgende ansigter, som kigger sig omkring. To drenge hopper ud af vognen, en tredje dukker pludselig op andet steds fra. De hilser på hinanden, griner, og ser ud til at være i hopla. De nærmest hinker i højt humør hen til mig. De er afslappet klædt – ingen vilde farver eller skørt legetøj under armen. De fortæller, at deres outfits og musikinstrumenter er i vognen, og at de er klar til Delfinens foto-shoot efter interviewet. Vi finder en bænk udenfor undervisningslokalerne, hvorpå de tre drenge (det fjerde medlem kunne desværre ikke deltage) sætter sig henslængt, mens indforståede bemærkninger og jokes flyver gennem luften. Frem og tilbage.
Delfinen er nysgerrig: Hvilken historie ligger bag jeres bandnavn Are You Still Puzzled?
Johann: ”Tha Shit (aka Rasmus, red) og jeg, vi sad en aften med Are You Still Puzzled-projektet og skulle finde på et navn. Vi fandt frem til Still Puzzled ud fra en sætning, som vi fandt i The Hitchhikers Guide to the Galaxy, og så gik vi ind på MySpace for at oprette en profil – for det skulle man jo have – men navnet var taget!”
”Ja, og så tror jeg, at vi bare prøvede os lidt frem, indtil vi fandt et navn, der ikke var MySpace som ikke var taget. Vi har så senere erfaret, at det passer godt til det, vi laver, for folk er altid rimelig puzzled, når de går fra vores koncerter,” tilføjer Rasmus.
De andre nikker og griner med.
Nu vil jeg spørge jer om noget, som bands bare overhovedet ikke vil svare på, fordi de vil være originale. Hvordan vil I karakterisere jeres musikgenre?
Rasmus tager diktafonen til sig og siger ivrigt: ”Det kan jeg faktisk godt svare på. Vi spiller Toys’n’tronica.”
De andre fremviser det store smil.
”Det er godt svaret.. Skide godt! Jeg ville have sagt det samme på dansk. Legetøjselektronisk musik, eller legetøjselektro. Det må være det,” siger Kristian anerkendende.
Hvad med inspriationskilder?
”Rødvin og Mandrillen”, svarer Rasmus
”Malk de koijn”, lyder det fra Kristian
”Det var jo oprindeligt Johan og jeg, der startede hele konceptet. Før det spillede vi med i et andet band, som var et gængs rockorkester, men pludselig fik vi lyst til at lave noget helt andet, prøve at bryde alle rammer. Og jeg ved godt, at der er vildt mange indie-musikere, der tit siger ’vi bryder alle rammer’, men de gør det jo ikke. De spiller jo bare indie. Hvis man hører vores musik, kan man ikke høre særlig mange af spor af den musik, vi lytter til. Og som i øvrigt er meget bred. Konceptet er så syret i sig selv. Det ligger så langt væk, at det ikke minder om noget.” uddyber Rasmus.
Johan: ”Jeg lytter til Björk, Beck… Men dét, som de er så gode til er, at de er eksperimenterende. Det er ikke fordi vi bruger Björk- eller Beck-elementer på nogen måde, men det er inspirerende, at de altid går nye veje… Det er mere tanken og tilgangen til musikken.”
