Entusiastiske taler fra ølkasser, energiske klapsalver, håndskrevne bannere. De studerende gjorde deres for at blive hørt på dagen, hvor universitetets bestyrelse vedtog planerne for universitetets nye struktur. Reportage fra ”Skæbnedagen”.
Af Villads Andersen
”Nu skal de voksne snakke”, stønner en frustreret demonstrant, da hun sammen med de andre demonstrerende studerende bliver smidt ud fra bestyrelsesmødet.
Inden da har 40-50 fremmødte indtaget mødelokalet for at markere deres utilfredshed med den proces, der på mødet kulminerer med, at Aarhus Universitets bestyrelse vedtager at samle universitetsfagene i fire hovedområder.
”Ideen om en faglig udviklingsproces fejler i og for sig ikke noget, men udførelsen her har været til dumpekarakter”, tordner Frit Forums repræsentant Christian Madsen senere fra talerstolen, i dagens anledning er en hærget ølkasse.
Hundrede meters march
Det hele begynder med friske rundstykker og stærk kaffe en overskyet torsdag morgen på pladsen foran stakladen.
Studenterrådet ved Aarhus Universitet har indkaldt de studerende til demonstration. Programmet er tætpakket med taler ved repræsentanter for både ansatte og studerende. Alle ønsker indflydelse på den afgørelse, som skal træffes senere samme dag.
Efter velkomsten ved Studenterrådets formand Thea P. Frederiksen, overtager de studerendes repræsentanter i Universitetsbestyrelsen podiet.
”Vi skal have mere indflydelse på vores studie”, lyder det bestemt, inden der er afgang til det forestående bestyrelsesmøde.
Tropperne marcherer i samlet trop de få hundrede meter, der er til Frandsensalen, hvor bestyrelsesmødet afholdes. Stemningen er anspændt.
Hurtigt ind, hurtigt ud
Demonstranter forskanser sig med håndskrevne bannere rundt langs lokalets fire vægge. Rummet er tætpakket, da bestyrelsens medlemmer én for én gør deres entré. Nogle reagerer med anerkendende nik, mens andre sender skulende blikke. Demonstranterne har gjort indtryk.
Mødet begynder. Der er hvisken i krogene, danskvand på bordene, kaffe på kanden, frisk frugt på fade og nervøsitet i luften. Bestyrelsens formand, Jens Bigum, byder bestyrelsen og de studerende velkommen.
”Vi har fået mange henvendelser fra studerende, og vi betragter det som en positiv ting, at de studerende engagerer sig”, lyder det anerkendende men lavmælt fra formanden. Han forsikrer afværgende demonstranterne om, at bestyrelsen har taget de studerende med i deres overvejelser forud for dagens historiske afgørelse.
Så går det stærk. Før de studerende ved af det, er dagsordenen godkendt og de to første punkter overstået.
”Så er vi nået til punktet om den faglige udviklingsproces, som er et lukket punkt på dagsordenen. Jeg må derfor sige tak, fordi I kom, men bede jer om at forlade mødet”, er de sidste ord, de talrige demonstranter får med på vejen, inden de trækker sig fra bestyrelsesmødet og bevæger sig tilbage mod pladsen foran stakladen. Her har flere sluttet sig til demonstrationen, som nu tæller over 80 studerende. Stemningen er ophidset.
FUP er en Cirkusforestilling
Demonstranterne samler sig foran talerstolen. Studenterrådet åbner for salg af øl og sodavand. Talerne præsenteres. Studenterrådet ved Københavns Universitet er mødt talstærkt op og roser deres århusianske medstuderende for den viljestyrke, de har vist. Selvom de studerende ikke må overvære resten af bestyrelsesmødet, giver de ikke op.
De fremmødte klapper ivrigt, da Jesper Weltz fra Aarhus School of Business træder hen til mikrofonen. Han er ikke imponeret over den måde, bestyrelsen har inddraget de studerende.
”Processen har mindet om en cirkusforestilling” proklamerer han i sin tale. HUM-rådets repræsentant, Peter Thuborg, har heller meget tilovers for processen:
”Det har været en usynlig proces. Vi er nødt til at bide os fast for vores indflydelse”, siger han.
De fremmødte er enige. De klapper og pifter før, under og efter talerne.
Universitetets hjerteblod
De studerende står fast og er ikke alene. Universitets ansatte er også betænkelige ved den nye struktur.
”Man skal se sig rigtig godt for, før man piller ved universitetets hjerteblod”, siger lektor i Statskundskab, Tonni Brems Knudsen, til demonstranterne og roser de studerende for deres engagement i sagen:
”Der er fortsat brug for medspil og modspil til ledelsen”, siger han. Medspil og modspil er netop, hvad de studerende har tænkt sig at give. De vil fortsat kæmpe for at sikre sig så meget indflydelse som muligt.
”Nu skal vi kræve vores ret til at blive hørt! Vi vil universitetet det bedste, men vi vil også være med”, slår Thea P. Frederiksen fast.
