Spring til indhold
Hjem » Artikler » Indgreb i selvstyret

Indgreb i selvstyret

Skærmbillede 2014-10-28 15.00.13

AU’s rektor, Brian Bech Nielsen, anerkender, at der skal gøres noget ved dimittendledigheden, men mener, universitet kunne have løst opgaven selv. Dekanen på Arts, Johnny Laursen, stemmer i og mener fortsat, at modellen lægger op til “uhørt detailstyring”.

Tekst Jacob Kragh Linde & Kristoffer Dahl Sørensen

Uddannelses- og Forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen (R), fremlagde regeringens dimensioneringsmodel i slutningen af september, er bølgerne blandt landets universitetsledere gået højt. Manglende inddragelse, for lidt omstillingstid, og et for entydigt fokus på for kortsigtede ledighedstal er blandt kritikpunkterne. D. 24/10 fremlagde hun derfor en ny, kompromissøgende model i håb om, at parterne bedre kunne nå hinanden.

“Jeg vil bestemt anerkende, at ministeren har flyttet sig,” siger rektor på AU, Brian Bech Nielsen til Delfinen. Her tænker han specielt på, at forhandlingerne har betydet, at AU og de øvrige universiteter nu får en fireårig indfasningsperiode både på kandidatdelen og på bachelordelen.

På trods af tilfredsheden med et blødere indfasningsforløb og en grundforståelse for regeringens målsætning om at minimere dimittendledigheden, mener rektor, at det fortsat er en markant dimensionering, der lægges op til. “Den rammer humaniora hårdt, og vi må se, hvad vi kan gøre for at rette op på det,” siger Brian Bech Nielsen.

Det var meget svært at leve med det udspil, regeringen først kom med. Vores nationale vidensberedskab vil fortsat blive svækket

“EN VANSKELIG SITUATION, VI ER BRAGT I”
Justeringerne i dimensioneringsmodellen får ikke dekan på Arts, Johnny Laursen, til at juble. I en kommentar på AU’s hjemmeside d. 30/9 udtrykte han stor bekymring for modellens konsekvenser på de humanistiske uddannelser. Disse bekymringer har han stadig. “Det var meget svært at leve med det udspil, regeringen først kom med. Vores nationale vidensberedskab vil fortsat blive svækket – både hvad angår Danmark som nation, men også kendskabet til de nationer, der er rundt om os,” siger han og fortsætter: “Udover omfanget i udspillet hindres danske universiteters konkurrenceevne, mobilitet, fleksibilitet og optagelse af internationale studerende og professionbachelorer. Det vanskeliggør mobiliteten på tværs af bachelor- og kandidatfag”.

Studiepladsreduktionerne, der vil ramme Arts, har allerede skabt store frustrationer blandt medarbejderne. Alligevel nævner rektor, Brian Bech Nielsen, at Arts ikke nødvendigvis kommer til at sidde med fremtidens problemer alene. “Vi tænker os som et helt universitet. Derfor overvejer vi lige nu i hviket omfang, vi kan afhjælpe konsekvenserne af dimensioneringen som en fælles opgave,” siger han.

Det må glæde Johnny Laursen, der yderligere mener, at diskursen om humaniora i den offentlige debat ofte er fejlagtig. “Der har været mange misforståelser omkring humanisters bidrag til arbejdsmarkedet og om deres bidrag til dannelse og Danmark som kulturnation. Beskæftigelsestallene viser, at der har været en stor fremgang for humanistiske kandidater på det private arbejdsmarked. Endelig risikerer man med indgrebet at svække landets vidensgrundlag om fx dansk litteratur, poesi, musik, samfundsforhold og historie,” siger dekanen på Arts.

Dybest set ville vi godt gøre det hele selv. Dimensionering er jo et kernepunkt på et universitet, og det ville vi rigtig gerne selv gøre. Det er jo et indgreb i selvstyret. Det skal ethvert universitet være på vagt overfor – det er vi også

KAN OG VIL SELV
Økonomiske og faglige bekymringer er ikke det eneste, der har skabt utilfredshed blandt ledelsen på AU. Både rektor og Arts-dekan fastslår, at reduktionen af studiepladser – ideelt set – hellere skulle have været en sag for AU frem for ministeriet. “Dybest set ville vi godt gøre det hele selv. Dimensionering er jo et kernepunkt på et universitet, og det ville vi rigtig gerne selv gøre. Det er jo et indgreb i selvstyret. Det skal ethvert universitet være på vagt overfor – det er vi også,” siger Brian Bech Nielsen.

Skærmbillede 2014-10-28 14.59.34Johnny Laursen er af samme opfattelse. “Jeg synes, det er en helt uhørt detailregulering. Det er i modstrid med universiteternes selvstyre. Ønskede man en effektiv dimensionering, ville det have været en bedre løsning at lave en rammestyring,” mener han. Trods den dybereliggende kritik af ministeriets indgriben, medgiver rektor dog, at ledelsen har et medansvar for den situation, AU nu befinder sig i. Det samlede optag af bachelorstuderende på universitetet er de seneste seks år steget med 40%. I 2009 blev 5.133 optaget, hvorimod hele 7.166 fik en studieplads i 2014. En del af den stigning skyldes fusionen med Ingeniørhøjskolen i 2010.

Alligevel mener rektor, at problematikken ikke er startet på AU. “Vi har ikke øget optaget på de humanistiske uddannelser, der nu skal dimensioneres, over en lang årrække,” siger han, men vedkender, at optaget generelt set er vokset og at grænsen for længst er nået.

Han hentyder til en prognose, der forudser, at 29% af en ungdomsårgang vil tage en lang videregående uddannelse, er for høj. I stedet ser han, at regeringens 25%-målsætning er mere hensigtsmæssig.

AFVENTENDE PRESSESTRATEGI
Meningerne om de 4.000 færre studiepladser har affødt forskellige holdninger i den offentlige debat. KU har i offentligheden været en af de hårdeste kritikere af modellen, hvorimod AU har været mere stille. Brian Bech Nielsen forklarer, at det ikke skyldes, at AU er enig med regeringen. Det skyldes derimod en vurdering af, at det bedste udbytte for universitetet ville opnås med en mere nedtonet udmeldingsstrategi i respekt for forhandlingsprocessen, forklarer rektor, der med strategien håbede at minimere risikoen for, at forhandlingerne efter ministerens første udspil ikke faldt på gulvet.

Besindigheden har dog haft den konsekvens, at flere ansatte har været frustreret over, at AU ikke “har kommet stærkere ud,” som Johnny Laursen forklarer det. Han oplever, det har været svært at melde konkret ud både til medarbejderne og medier pga. den store usikkerhed og de mange forskelligartede tal, som har været forbundet med modellen. Den afventende strategi har dog ifølge dekanen ikke resulteret i, at AU er endt ude på sidelinjen. “AU har deltaget i forhandlingerne. Derfor skulle det, vi kom med, være sagligt,” forklarer dekanen, der fortæller, at man nu er i gang med drøftelser med samarbejds og decentrale organer om konsekvenserne af den reviderede model, der bliver lagt ned over universitetet.

Denne historie indgår i Delfinen #192, som udkommer mandag d. 3/11