FOTOS Tim Brandt Photography
Hver lørdag kan man i Aarhus opleve en af livets store glæder. Og så koster det kun 50 kroner. Delfinens chefredaktør tog sammen med en af magasinets skribenter til vinsmagning på den hyggelige Løve’s Bog- og VinCafé og havde en forrygende eftermiddag i vinens vidunderlige verden.
TEKST Rasmus Lund Nielsen og Rasmus Bach Frandsen
Hjertet er den muskel i kroppen, der arbejder mest, og derfor skal den simre længe for at blive mør. Men med tid og tålmodighed bliver det en både rustik og delikat ret.
Stærkt inspireret af gårsdagens ’Brødrene Price’-program har vi købt ind til at lave svinehjerter i paprikasauce senere på aftenen. Men inden vi giver os i kast med at dissekere og tilberede hjerterne, føles det naturligt at begynde et helt andet – men dog ikke alt for fjernt – sted: Nemlig ved forkælelsen af vore egne hjerter. For det kræver hjerte at tilberede hjerte.
Klokken er halv tre og regnen pisker ned uden for vores kollegievinduer. Vejret er rustikt, men beslutningen er taget: Denne eftermiddag skal vi til vinsmagning på Løve’s Bog- og VinCafé. På med regntøjet, op på cyklen og så af sted. Vi når at blive temmelig våde, inden vi når derned, men det gør ikke noget. For på den hyggelige café får man hurtigt varmen – og i dag er ingen undtagelse. Omgivet af gode bøger står stearinlysene tændt på bordene, og jazzen summer stille i baggrunden.
I hjørnet sidder nogle folk med en kop kaffe og arbejder, mens andre – ligesom os – er kommet i et tilsyneladende mere løssluppent ærinde: Vinsmagningen. Der er tæt pakket i caféen, så vi finder først et bord tæt ved døren. Men da et bord længere inde i rummet og varmen pludselig bliver ledigt, søger vi hurtigt derhen.
Det begynder let og slutter tungt
Et af de privilegier man har, når man går til vinsmagning, er, at man i halvprætentiøse vendinger kan få lov at sidde og kloge sig på både vinen, man drikker og ikke mindst livets store spørgsmål. For det er undertegnedes erfaring, at indtag af vin og en undren over tilværelsens – om man så må sige – ulidelige lethed er to uadskillelige størrelser!
Vinsmagningen koster beskedne 50 kroner, og i dag guides vi igennem fem vine fra den italienske vinproducent Luigi Giusti. Det begynder let og slutter tungt. Vi skal smage en hvidvin, en rosévin og tre rødvine. Vi henter det første glas hos den storsmilede kyper, der altid står for vinsmagningerne hernede. Han står godt gemt blandt cafeens mange gæster, og vi skal næsten helt ind i baglokalet for at finde ham. Hvidvinen er både frugtig, fin og følende, men forsvinder desværre for hurtigt fra glasset. Den næste vin, rosévinen, anses af undertegnede som et hyggeligt lille intermezzo, inden vi bevæger os over til det, vi egentlig kom for. Anden akt: Det krydrede, det rustikke, det storslåede, det røde.
Rødvin og en tapastallerken
Til det første glas rødvin bestiller vi en af cafeens lækre tapastallerkener. Tallerkenen er fyldt med gode oliven, paté, oste, parmaskinke, artiskokhjerter(!) og et rustikt brød. Den er som et præludium for aftenens senere måltid og går godt i spænd med vinen, vi drikker, der har tydelig eftersmag af både røg og hyldeblomst. Igen forsvinder vinen uheldigvis for hurtigt fra glasset, og vi må krybe op til kyperen og bede om den fjerde påfyldning.
Omkring os er stemningen høj. Folk nyder at diskutere vinen, de drikker, og der må snart meldes udsolgt til vinsmagningen. Vi bekræfter hinanden i, at det var godt, vi kom tidligt. Efter det fjerde glas vin, som var aldeles fremragende, – tørt – henter vi eftermiddagens femte og sidste glas. Det har vi glædet os til. Og vi skuffes på ingen måde. Der er stor forskel mellem den første og den sidste af de røde vine. Vinen, vi får nu, er mørk og intens. Den har en kompleksitet og dybde, som de to foregående vine ikke har haft – men rummer stadig tonerne af den friske hyldeblomst. Den er en ren fornøjelse.
I takt med, at vinene er blevet mørkere og mere intense, er også vi begyndt at diskutere dybere og mere komplekse anliggender. Mens vi sidder med det sidste glas i hånden, kigger vi rundt i lokalet og ud på gaden, hvor regnen nu er blevet afløst af solen. Skal vi virkelig allerede hjem nu? Vi bliver enige om, at der stadig er for mange uafklarede filosofiske spørgsmål til, at vi med sindsro kan begive os hjem for at dissekere vores svinehjerter. Vi skynder os at finde vinkortet og bestiller en kraftig, tysk rødvin at fortsætte diskussionen med. Og da flasken et par timer senere er tom, føler vi os langt bedre rustet til vores næste projekt – middagen.
Hjem til hjerterne
Vi putter det nu tørre regntøj i tasken og går ud i aftensolen for at finde vores cykler. Derhjemme ligger hjerterne klar. Og kniven. Det første, vi gør, da vi kommer hjem, er at skære hjerterne i små tynde skiver og brune dem i en stor gryde. De får følgeskab af forskellige grøntsager og krydderier. Og lidt rødvin – naturligvis. Mens hjerterne simrer sig møre, summer vi videre i sofaen om dagens begivenheder. Vi åbner en flaske rødvin mere og venter. Om et par timer vil middagen være klar.
For at opsummere: Hvad har svinehjerter med vinsmagning at gøre? Mere end man umiddelbart skulle tro. Vinen bringer os tættere på – og understreger med sin kompleksitet, intensitet og dybde – livets store spørgsmål. Ved vinsmagningen i dag fik vi åbnet vore hjerter, kom tættere på os selv. Vi fik skåret livet i små stykker, som vi måtte bruge tid på at analysere og forholde os til.
For at lave hjerte kræver hjerte. Og det gælder både menneskehjerter og svinehjerter. Men med tid og tålmodighed bliver svinehjerterne såvel som livet en rustik og delikat ret.
