FOTO Thomas Schumann
Flytninger og fusioner på Aarhus Universitet har det seneste år skabt forvirring og frustration blandt mange studerende. Der hersker stadig tvivl om formålet med flytningerne, samt hvor længe de vil vare.
TEKST Thomas Schumann
Mange studerende har ved semesterstart oplevet en del forvirring. Kontorer er blevet flyttet, hele studier har skiftet placering og er blevet flyttet fra en ende af Universitetet til en anden. Nogle studerende har oplevet ikke at være skrevet op på hold og har derfor ikke vidst, hvor og hvornår de skulle møde op til undervisning.
Hvad er meningen?
Formålet med den historisk store omstrukturering blev fremlagt i marts 2011, da rektor Lauritz B. Holm-Nielsen holdt en tale for de ansatte ved Aarhus Universitet: ”Vi skal skabe et Universitet, der forener dyb faglighed med interdisciplinært samarbejde i tæt og fleksibelt samspil med omverden.”
Tanken er, at fagenes faglighed bevares, samtidig med at de flytter tættere sammen og skal samarbejde mere. Det er imidlertid denne tanke, der har ført til flyttemænd, flyttekasser og administrative systemer på Aarhus Universitet, der ikke fungerer.
Den har også betydet en fusion af de forhenværende ni fakulteter til de nuværende fire: Arts, Business and Social Sciences, Health og Science and Technology. Herunder hører 26 institutter, som er blevet lagt sammen af de forhenværende 55. Institutternes administration er blevet flyttet til Tåsingegade, og fag er rykket fra den ene ende af Vestre Ringgade til den anden. Især har fag som Økonomi og Teologi været ramt, idet begge nu hører ind under nye fakulteter. Flytningerne begyndte i oktober sidste år og slutter i oktober i år. Det hele kommer til at koste cirka 1,25 milliarder kroner.
Kritik og erkendelse
Kritik har der været fra mange studerende. Per Dalbjerg, der er formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, bryder sig ikke om de større institutter: ”At vi er imod flytninger, kommer ligeså meget af, at vi er imod, at man har lavet de her kæmpe institutter. Vi kan bedre lide, at man har mindre enheder, hvor man sikrer et godt netværk imellem studerende og forskere,” forklarer han.
Per Dalbjerg fortæller også, hvad han anser som ulempen ved flytningen: ”Vi tror, at den forringer studiemiljøet og medfører et øget frafald. Studiemiljø og frafald hænger jo sammen.”
At der er sammenhæng mellem studiemiljø og frafald er Svend Hylleberg enig i. Han er dekan på Business and Social Sciences og sammen med de tre øvrige dekaner på Universitetet ansvarlig for flytningerne: ”Der er ingen tvivl om, at nogle ting er gået galt. Jeg vil blankt erkende, at der er nogle ting, som ikke har virket, og der er også noget, som stadig ikke virker,” siger Svend Hylleberg.
Og han fortsætter: ”Det er også helt klart, at hvis studiemiljøet ikke fungerer, så er der nogle studerende, der vil forsvinde. Og ud fra en ren forretningsmæssig holdning er det en dårlig forretning. Så studiemiljøet skal fungere.”
Lys for enden af tunnelen
Svend Hylleberg mener samtidig, at når hele omstruktureringen er på plads, så vil det være en fordel for de studerende i forhold til studiemiljøet: ”Vi er ved at betale for et kæmpe læsepladsrum i Nobelparken, der også skal være fredagsbar for nogen. Sådan er der en hel række initiativer.”
Også fagligt vil omstruktureringen komme de studerende til gode, mener Svend Hylleberg: ”En af tingene, vi arbejder på, er at undersøge, om man kan skabe nye fagkombinationer. Lige nu arbejder man indenfor Business and Social Sciences med fagkombinationer af Statskundskab, Jura og Økonomi. Med Arts diskuterer vi, om man kan lave en kombination af filosofi, politik og økonomi. Men det er noget, hvor vi må tænke os meget grundigt om. Er det en kombination, der har en efterspørgsel, eller er det bare noget, vi finder på?”
Det er svært at vide, hvor det hele ender. Men indtil videre er omstruktureringen et ’work in progress’, og vi må vel væbne os med tålmodighed. I hvert fald lidt endnu.
