Den første tanke der poppede op i vores hoveder, da samtalen på Delfinens kontor faldt på farverige personer var Uffe Elbæk. Den innovative kraft som står bag Århus-projekterne Frontløberne og Kaospiloterne og partiet Alternativet. En mand med drivkraft og modet til at tænke utraditionelt og anderledes. Vi mødte ham til en snak om Århus, kreativ drift og behovet for forandring.
Tekst og foto: Anna Eva Heilmann og Trine Møller
København er kold. Og smuk. Vi bevæger os mod Christiansborg, hvor vi har fået audiens hos Uffe Elbæk. Vi går forbi et sneklædt Thorvaldsens Museum, inden Borgen tårner sig elegant op. Vi trykker på dørklokken og melder vores glamorøse ærinde,og et øjeblik efter bliver vi lukket ind. Vi kommer sikkert igennem security, og bliver placeret i en lille ventehal. Alle er venlige og imødekommende. På trods af al sikkerheden og alvoren er stemningen munter og rar. ”Er I her for at snakke med Uffe?”, spørger en energisk ung mand. Småløbende viser han os gennem gange og små korridorer. Tingene går stærkt her. I forbifarten ser vi statsministerportrætterne. Især Simone Aaberg Kærns velkendte Anders Fogh portræt med flyet i baggrunden sætter sig i erindringen. Vi bevæger os ned af en trappe og hen af en gang. Det her er Liberal Alliances gang, fortæller vores guide os, og hilser hjemmevant på Simon Emil Ammitzbøll, der passerer os på gangen. Alternativets gang er meget passende grøn. Vi bliver ført ind i deres bibliotek, hvor et stor grønt stof-Å står i hjørnet. ”100 % økologisk”, lover en plakat, der står opmagasineret op af radiatoren. Vi bliver tilbudt the, kaffe og rundvisning, og energisk siger han, ”at vi lige skal se udsigten fra tagterassen, mens vi venter.” Fem min. senere kommer Uffe. Han undskylder ventetiden, men vi forsikrer ham, at vi har været i de bedste hænder.
”Tak fordi du havde tid til at se os.”
Han griner lidt:” Det har jeg har faktisk næsten ikke. Vi har utrolig travlt. Det er nogle meget lange dage lige for tiden.” Han er iført grå sweatshirt og cowboybukser. Han tager et par hovedpinepiller. Han ser træt ud. Vi lover at køre lige hårdt og på. Trods trætheden skinner passionen og engagementet tydeligt igennem. Uffe Elbæk er utrolig venlig og imødekommende. Han smiler og kigger en direkte i øjnene, når han snakker.
Den artige ungdom
En tydelig rød tråd i Uffe Elbæks liv er skabertrangen og iværksætteriet. Elbæks blå bog er præget af en kreativ drift. Han var en af initiativtagerne til iværksætterprojektet Frontløberne, en legeplads for iværksættere og faderen til lederuddannelsen Kaospiloterne. Og så er han medstifter af partiet Alternativet. Uffe mener, at denne kreative drift stammer fra hans opvækst i et højskolehjem. Ligeledes mener han, at tiden prægede ham: ”Jeg var fjorten år i 1968. Netop det var jo et specielt år. Et år med muligheder og plads til at tænke på nye måder.” Og er der noget Uffe er fortaler for, så er det andre og nye måder at gøre og tænke tingene på. En ny måde at tænke kærlighed på. En ny måde at tænke politik på. Og en ny måde at tænke uddannelser og universiteter på. Uffes øjne lyser. Han undrer sig over, at unge mennesker ikke har gjort oprør. ”Jeg kan ikke forstå, at I ikke sætter jer mod fremdriftsreformen, at I ikke siger nej. At I ikke bare siger, nu gør vi det på den her måde, nu laver vi eksaminer på den her måde”. Han reflekterer over, om det kan skyldes en individualistisk tendens i tiden. Han konkluderer, at folk i dag ikke evner at finde sammen i fællesskaber. Vi er så artige og 12-tals-pæne, konstaterer han. ”Dengang vidste vi, at hvis vi skulle skabe forandring, så skulle vi gøre det i fællesskaber. Så skal man finde sammen med dem, som tænker som en selv.” Vi tager opfordringen til os. Vi må hjem og lave noget oprør.
Kærlighed til Århus
Uffe har tilbragt en stor del af sit liv i Århus. Han har været en vigtig del af det århusianske iværksættermiljø, og han nærer en stor kærlighed til byen. Elbæk ser byen som en sandkasse, en kreativ legeplads, hvor mennesker kan eksperimentere. Dertil er miljøet så lille, at de innovative mennesker ikke kan undgå at støde ind i hinanden, og det giver et dynamisk miljø. Uffe sammenligner Århus med San Francisco-”og det er sagt med stor kærlighed”, siger han med et stort smil. Hvis han skal sammenligne Århus med storebroren København, synes han, at Århus kan noget særligt: ”Jeg boede en overgang i San Francisco i forbindelse med mit arbejde med kaospiloterne. Der er ting, der er mulige der, som ikke er mulige andre steder. Imod New York hvor der er lidt mere spidse albuer. Og det passer meget godt som et billede på Århus-København forholdet. Århus er mere afslappet, mindre højtideligt.” Han slutter med at konstatere, at man kan alt i Århus, hvis bare man vil.
”Vi står overfor et nødvendigt skift”
Den kreative legeplads er også en gennemgående tendens i Uffes eget arbejde. Der er fokus på eksperimenter med alternative måder at gøre tingene på. Uffe snakker om nye måder at tænke økonomi på og et opgør med hele den politiske kultur. Men for ham er det ikke bare leg og eksperiment, det er dødeligt alvor. Der er brug for et skifte, en omstilling. Der er brug for et velfærdssamfund 2.0. For ifølge Uffe kan vi ikke fortsætte som hidtil. Det kan ende rigtig galt, hvis ikke vi gør noget. Hvis ikke vi gør tingene radikalt anderledes. Klimaforandringer og flygtningestrømme vil præge fremtiden. Uffe påpeger, at de flygtningestrømme vi i denne tid ser fra Syrien blot er toppen af isbjerget. Hvis vi tænker på de fremtidige klimaflygtninge, så står vi overfor millioner af mennesker. ”Jeg ved godt, at I gerne ville have et farverigt interview, men det her er jo ganske seriøst.” Uffes ord er mørke og voldsomme. Han ser de to tendenser i vores samfund, som ifølge analytikere fører til civilisationers fald. En meget stor forskel på rig og fattig og et overforbrug af jordens ressourcer.”Tingene vil helt sikkert kollapse, hvis ikke vi finder en helt ny måde at gøre tingene på. En helt ny økonomi. Vi må ikke spilde nogen ressourcer. Hverken jordens eller de menneskelige.”
Håbet spirer lysegrønt
Uffe ser to reaktioner på de voldsomme problematikker, verden står overfor. På den ene side er der dem, der vender indad. Dem der vender sig mod sig selv. Den ekstreme nationalisme med fascistiske tendenser, som han også ser i Danmark, hvor os og dem-retorikken hersker. På den anden side står en masse mennesker, som ønsker nye løsninger, nye måder at gøre tingene på. Partier der stiller spørgsmålstegn og radikalt ønsker at ændre tingene ses mange steder. Der er Piratpartiet på Island, Podemos i Sverige, Alternativets søsterpartier i Norge og Sverige og Bernie Sanders I USA. Sidstnævnte har Uffe Elbæk for nylig været ovre at snakke med. ”Der er de her to kræfter mod hinanden. Lidt ligesom i Star Wars med the dark force og the light force. Vi skal vælge hvilken vej, vi ønsker at gå. Det kan gå rigtig galt, men det kan også gå rigtig godt.”
Så der er håb?
”Ja! Der er masser af håb. Der er masser af gode kræfter. Vi ser initiativer som Venligboerne og folk der har taget imod flygtninge på Hovedbanegården. Og som jeg skrev i mit åbne brev til Lars Løkke, ser vi græsrodsbevægelser, og folk der tager initiativ til løsninger, når politikerne ikke kan finde ud af det. ”
Vi slutter af med at tage nogle billeder, mens vi snakker lidt om det forestående oprør. Uffe spørger, hvad unge mennesker som os egentligt snakker om i dag? Vi indskyder, at der trods alt er kræfter i ungdommen, som tager kampen mod pænhedskulturen og den voldsomme individualisme op. Han siger, at han godt ved det. Han ser træt ud.
Du er ikke færdig endnu?
Han griner lidt:” Nej. Nu skal jeg først lige have lidt aftensmad og så skal jeg afholde en workshop fra 19-22”, smiler han træt.