Klokken er 10 om formiddagen, og jeg har sat mig ned i kantinen på Det Kongelige Bibliotek. Her skal jeg møde Mikael Brorson, der stiller op til universitetets bestyrelse for Konservative Studerende. Mikael kommer til tiden, klædt i en velsiddende blazer i klassisk design. Ingen tvivl – Mikael er en ægte konservativ. Vi henter begge en kop kaffe, og interviewet kan gå i gang.
Hvis I skulle komme ind i unibestyrelsen, hvad er så det første I vil arbejde på?
-Noget af det vigtigste for os i KS er at få indført karakterkrav på alle uddannelser. Det vil vi gøre for at løfte det faglige niveau. Der er de seneste år sket en eksplosion i antallet af studerende, hvilket har betydet at det faglige niveau er faldet.
Er der sket et målbart fald i fagligt niveau på universitetet?
-Det må være ret indlysende, at når du så drastisk øger mængden af studerende, så får du også en bredere spændvidde i niveau – og det går ud over de dygtigste studerende.
På mange af jeres valgplakater har i slogans der hedder; Nej til identitetspolitik og Nej til kønskvoter. Hvis vi starter med identitetspolitikken, så har man jo hørt om en del sager fra Københavns Universitet, men er der nogle konkrete situationer fra Aarhus?
-Jeg har hørt om flere situationer, og også været vidne til flere. Jeg har for eksempel oplevet et fag, der beskæftigede sig med filosofihistorien. Her blev det gjort til et problem, at der ikke var nok kvinder på pensum. Det har jo sine naturlige grunde, i og med at der i filosofihistorien bare var flere mænd, og at der derfor optræder flere mænd i pensum. Så der ligger altså helt faglige overvejelser til grund for valget af pensum, og ikke noget ønske om at diskriminere kvinder.
-Jeg mener af samme grund, at identitetspolitikken er en af de største trusler mod vores forskningsfrihed, og for så vidt også ytringsfrihed. Det er helt afgørende at vi sikrer, at identitetspolitikken ikke får et ben til jorden på AU. Så det er også en præventiv mærkesag.
Men kan der ikke være ganske faglige grunde til at have flere kvinder på pensum?
–Jo – sagtens. Der kan være helt fine faglige grunde til. At ville undersøge eksempelvis filosofihistorien ud fra et kønsligt perspektiv. Men det må være op til den enkelte underviser. Det må og skal være faglige overvejelser, der ligger til grund – aldrig identitetspolitiske.
En anden af jeres mærkesager er Nej til kønskvoter. Er der nogle steder på AU, hvor kønskvoter er blevet indført?
-Ikke så vidt jeg ved, nej. Til gengæld har vores rektor udtalt, at hvis der ikke bliver rettet op på den skævhed i køn, der er når man ansætter forskere, så var han villig til at indføre kønskvoter. Vi går ind for ligestilling – og derfor skal man naturligvis ikke stilles ringere på baggrund af sit køn til en jobsamtale.
Og det sidste politiske; Hvad mener I om de seneste lempelser af fremdriftsreformen, der er kommet igennem studenterpolitisk? Havde I gjort det samme?
-Jeg er heller ikke fan af fremdriftsreformen. Den gør universitetet til en pølsefabrik, der ensretter studerende og presser dem igennem en uddannelse, uden egentlig tid til faglig fordybelse. Men jeg kan godt forstå, at når der skal gå så mange på universitetet, så bliver de nødt til at komme igennem hurtigt. Så hvis vi fik færre til at gå på universitetet, ville det også rent faktisk være muligt, måske endda at fjerne fremdriftsreformen helt. Jeg havde gjort det samme som der er gjort, men det går hånd i hånd med at man sænker antallet af studerende.
Konservative Studerende er unægteligt underdogs til det kommende valg. For to år siden blev der tilmed indført et nyt valgsystem til universitetets bestyrelse, der betyder at man frem for at vælge to studerende ind på en gang, nu vælger én ad gangen. Der var en del utilfredshed med det dengang – mon der stadig er det i dag?
–For det første er jeg bekymret for den demokratiske repræsentation – studenterrådet har det med ofte at få mange stemmer på særligt Arts. Så for det andet bliver det svært, at få studerende ind fra andre fakulteter. Derudover er det, fra et politisk perspektiv, et problem at det nærmest er umuligt for andre end Studenterrådet at komme ind. Så er det altså kun majoriteten der får lov at blive hørt.
Der var jo også en høring i sin tid – den svarede hverken Konservative Studerende eller Frit Forum på. Hvordan kan det være?
Vi er jo ikke en organisation, der har den samme størrelse og den samme mængde kræfter, som Studenterrådet har. Vi har kun frivillige kræfter. Vi prioriterer derfor primært politiske og sociale arrangementer. Så falder en sådan type høring nemt under radaren. Til gengæld er vi og Frit Forum, i fuld gang med at få ændret de regler, så vi kommer tilbage til det gamle.
Kan man nogle gange komme til at føle at det ikke er umagen værd, når man er så stor underdog i forhold til Studenterrådet?
Det synes jeg ikke. Men man kan selvfølgelig godt føle sig en smule modløs til tider. Studenterrådet får også meget mere støtte end vi og Frit Forum får. Så kan man godt føle at det er op ad bakke. Men nej, vi giver ikke op – vi kæmper videre.
