Med det populære program Dokumania på DR2, Cannes-succesen Armadillo og en af Europas største dokumentarfilmfestivaler, CPH:DOX, er dokumentargenren for alvor blevet biografmateriale i Danmark. For fem år siden var det utænkeligt for de fleste at tage i biografen for at se en dokumentar – det er det ikke længere. Når 00’ernes finanskrise bliver gennemgået, er der mere end god grund til at gå tidens trend i møde. Inside Job er den hidtil mest dybdegående dokumentar om finanskrisens ophav og den grundlæggende økonomiske problematik, der stadig lurer.
Af Anders Skeel
Inside Job er en rigtig snakke-dokumentar. Der er nogle nævneværdige billeder af Islands natur og af New Yorks Manhattan, men ellers er der ikke meget kræs for øjnene. Det er tydeligt, at det er menneskene og samtaleindholdet, det drejer sig om. Der bliver, i løbet af de cirka to timer dokumentaren varer, snakket, diskuteret, antaget, formuleret, postuleret, bortforklaret, talt efter munden og løjet en frygtelig masse om, hvad der er sket under finanskrisen.
Med udgangspunkt i Islands økonomi, der vendte på en tallerken på få år, tager filmen afsæt i krisens historiske begyndelsespunkt i 80’erne. Dereguleringen af banksektoren bliver katalysatoren for de næste mange års kammerateri, lobbyisme, gambling og forsikringsfusk. Den manglende kontrol med bankerne og lånerne giver frit spil for børsmæglernes og bankmændenes primitive drifter, og indlader dem på at spille min-er-større-end-din-spillet, hvor få ender med 6 private jets og mange med ingenting.
I Inside Job bliver de interviewede udspurgt og undersøgt i et mere nøgternt lys end i mange andre af disse film, om end den subjektive faktor ikke er umærkbar. Kombineret med den omfattende række af magtfulde nøglepersoner og folk, der besidder stor viden om den økonomiske verden, fremstår argumenterne umiddelbart stærkere og mere klart end i tidligere dokumentarer om emnet. Et af de mere originale elementer i Inside Job er den stærke insinuering af, at visse universitetsprofessorer i økonomi har fiflet med videnskabelige undersøgelser til fordel for interessegrupper, der kan bruge forskernes ekspertudtalelse til legitimere deres gøren og laden. Det er et herligt videnskabsetisk sidestykke for alle studerende.
I en tidligere og også velkendt dokumentar om samme tema, Capitalism: A Love Story (2009), brugte Michael Moore mindre tale og mere følelse. Der var mere kanal 4 over det og mere følelsesmæssig nærhed i neddykningen i enkelte cases, hvor personer ved første givne økonomiske fordelagtighed blev røvrendt af de firmaer, de havde dedikeret deres liv til. Det havde sin underholdningsværdi og gennemslagskraft, men Inside Job lader hellere en tidligere guvernør, en skatteminister eller en professor gøre rede for sine synspunkter til gavn for det brede udsyn og den dybere indsigt.
Mange biografgængere har det for vane at diskutere en film over en kop kaffe efter biografturen, men i tilfældet Inside Job kan det anbefales at indtage den opkvikkende drik inden. To timer er lang tid i selskab med høje herrer og kompetente fruer omkring et emne, de fleste af os må indrømme, vi ikke har den indsigtsfulde forståelse af, og det kan uden forberedelse være svært at holde koncentrationen om det ellers vigtige og vedkommende emne.
