At læse før jeg går i seng er noget, jeg er begyndt at sætte pris på. \
Vinde over en for høj skærmtid med en bog, må jeg da ku’ formå. \
Men lange kapitler giver trætte øjne, og at falde i søvn midtvejs er antiklimatisk. \
Så jeg valgte at blive digt-læser, hvor pragmatisk. \
Nu er jeg fortryllet, forsvundet, måske endda forelsket i den poesi, andre producerer.\
Tænk engang, hvad krøllede hjerner derude kan konstruerer. \
Har du selv endnu ikke tænkt “Nu gør jeg mig tanker om poesi”? \
Så lad mig dele min begejstring med dig, og fortælle dig om sinds-fyrværkeri \
Poesi er subjektivt, op til fortolkning og fremmaner rige følelser og sindsstemninger. Ordenes udtryk appellerer til sanserne. Det behøver ikke være komplekst, akademisk eller skrevet af en anerkendt digtere som Tove Ditlevsen, Benny Andersen og Inger Christensen.
Nu tænker du måske, gab, hvor er det her røvkedeligt at læse om, fuck poesi. Men poesi behøver ikke være skrevet før 1980 eller af en, der har sat træskoene. Vi har vores tids helt egne poeter, der alle er særdeles levende: Kendrick Lamar, Caspar Eric, Artigeardit, Amalie Smith, Frank Ocean, du vælger selv. Alle formår de med deres helt egne originaliteter at sætte ord på livet og hverdagen. Som ung studerende har følgende citat af Artigeardit sat sig godt fast i min erindring, siden jeg hørte det første gang på hans nummer Advokat:
”(…) Og én ting, jeg har opdaget
Er, at drinksene de ikk’ er kold’ for evigt
Man vil altid ha’ noget, som man skal se til”
Jeg ved ikke hvordan Artigeardit på ét splitsekund og med så få ord fik mig til at sætte dagligdagen i perspektiv – måske fordi det er så rigtigt, at drinksene ikke vil være kolde for evigt, og det handler om at huske, at man lever, og at det hele ikke behøver gå så stærkt. At have mange ting at se til kan man altid få, stress kan jeg opsøge, når jeg bliver (mere) voksen, og sove kan jeg gøre, når jeg bliver gammel. Ikke at underkende, at jeg skal tage ansvar for min uddannelse, men jeg lever efter en filosofi, der hedder, at “en god aften fortryder man aldrig”. Og lige meget hvad nogen kunne finde på at sige til de tanker, så har alle generationerne før mig oplevet at gå igennem præcis de samme forvirringer, fabrikerede facader og ufatteligt uforståelige følelser. Alle har engang været smukke unge mennesker i søgen efter forløsning fra andre folks forventninger. Det bekræfter Benny Andersen, der i 1972 skrev, hvad der fungerer som pendant til verset af Artigeardit, der efterlader mig med samme forløsning indeni:
”(…) Tandpine. Søvnløshed. Mavebesvær
Men livet er stadig en brandert værd
Man må holde humøret vådt
Jeg er fuld og jeg har det godt”
Nogle digter med en melodi i baggrunden, mens andre printer poesien på papir. Jeg er fascineret af, hvordan mennesker tager sprog ind på utallige måder, igennem sangtekster, reklamer, helt banale dagligdags samtaler, måske endda en sjælden gang imellem fra en studiebøger. I hverdagens stress og jag glemmer jeg, hvor stor en effekt ord har. Hvor smukke de kan være, hvor ondt de kan gøre, eller hvor frustrerende de kan være at finde frem. At læse eller høre en formulering, som en anden har gravet frem fra sit virvar af forestillinger, følelser og tanke-fumlerier, kan give mig fornemmelsen af, at alt falder på plads. Paradoksalt nok at skabe forståelse fra andres færdigredigerede frustrationer.
Poesien findes overalt – jeg er begyndt at lægge mærke til dens tilstedeværelse og sætte pris på den. Så nu kan selv de enkleste ord og finurlige vendinger gør mig ganske glad indvendig. Hverdagspoesi kan man kalde det: at opdage poesien i sin hverdag, hver dag, velbehag i dag, og alle dage, mandag til søndag. Det forundrer mig, at ord alene evner at sætte en i stemning: feststemning, melankolsk stemning, piske en stemning op, god stemning, og at de samme ord gør noget forskelligt ved dig og mig.
Intet sprog formår at godtgøre og nuancere følelsernes mægtighed hos os unge mennesker, men nu vil jeg forsøge mig ligesom Benny og Ardit har gjort før mig.
“Husk på ungdommens elegante umiddelbarhed og lad os nyde den i fulde drag
Lad os drikke den øl, danse den dans og gå ud med det brag
Voksenlivets ubarmhjertighed løber vi om hjørner med
I hinandens selskab finder vi blussende kinder og vinder over livets drilske spil”
Måske du også vil forsøge dig?
Idéer til din bogreol
