Spring til indhold
Hjem » Artikler » Hvem betaler robotbilernes færdselsuheld?

Hvem betaler robotbilernes færdselsuheld?

  • af

Tekst: Ditlev J. Elkær

Illustration: Peter Følsgaard

Computerstyrede biler bliver snart afprøvet på de danske veje. I løbet af foråret vil folketinget behandle ny lovgivning vedrørende denne type biler. Transportministeren Hans Chr. Schmidt har foreslået en ændring af færdselsloven, som er sendt i høring, så der kan gives tilladelse til forsøgsordninger med selvkørende biler på de danske veje enten med eller uden fører. ”Hele teknologien på det og andre transportområder udvikler sig så hurtigt, at det er svært at forestille sig. Det betyder, at der også er nogle begrænsninger, som vi skal være opmærksomme på, når vi arbejder med lovgivning på de områder,” udtaler Transportministeren til ministeriets hjemmeside. Den gældende færdselslov kræver, at enhver fører af et motorkøretøj har et kørekort, ligesom loven implicerer, at føreren er et menneske. Ansvars -og erstatningsreglerne forudsætter disse to principper. Derfor er det ikke muligt at teste selvkørende biler i dag inden for lovens rammer, eftersom bilerne mangler et menneske bag rattet.

Et væsentligt problem ved de selvkørende biler er, at det endnu står uklart, hvem der skal stilles ansvarlig for de skader, som bilen er involveret i. Forestil dig eksempelvis, at Andy kommer cyklende ned ad Silkeborgvej en morgen, hvor morgentrafikken er særlig slem. Han cykler voldsomt stærkt, for han skal nå til forelæsning ved Søauditorerne. Det er Andys yndlings forelæser, som denne morgen afholder årets vigtigste forelæsning. Andy skal over krydset ved Silkeborgvej og Ringgaden. Forrest i højresvingsbanen holder en testbil på niveau 3, fra Desla Motors A/S Danmark, som netop har foretaget et stop, fordi dens censorer har opfanget, at en cyklist kommer bagfra. Føreren inde i bilen forstår ikke det pludselige stop og overser advarselslampen, da Andy kommer farende i hans blinde vinkel, mens bilerne bagved dytter og gasser op. Føreren tager derfor kontrol med bilen og foretager et højresving, som Andy ikke kan nå at undvige, og han slynges voldsomt af cyklen. På mirakuløs vis er der ikke sket Andy noget (vi antager, at han havde hjelm på), men cyklen er smadret til ukendelighed. Hvem betaler for Andys cykel? Det objektive ansvar, som føreren er omfattet af, betyder, at denne har ansvaret for færdselsuheldet. Det er uomtvisteligt, at vedkommende har begået en tydelig kørefejl. Testbilen vil være omfattet af den lovpligtige ansvarsforsikring, som kompenserer for tabet af Andys cykel, så han kan købe en ny. Eksemplet skal illustrere, at testbilerne vil blive omfattet af lovpligtige forsikringer, men at et straffeansvar vil kunne idømmes en fører, hvis denne havde kontrol med bilen, da ulykken skete. Det vil dog være den, der har tilladelsen til forsøgsordningen, som vil blive pålagt ansvaret, hvorved det er ”computeren” som kommer til at bære skylden for uheldet.

Folketinget står overfor en del juridiske dilemmaer, når de i foråret skal diskutere en udvidelse af færdselsloven. Hvordan tackler vi sagen, når en computerstyret bil træffer en forprogrammeret beslutning, hvor en garanteret skade vil ske?Eksempelvis i en situation, hvor bilen skal dreje, men ikke har den optimale mulighed herfor, for til højre er en anden bil med en fører, hvis køretøj bliver smadret, hvis den automatiske bil drejer denne vej, men til venstre er en fodgænger, som bliver kørt over, hvis bilen gøre det modsatte. Det bliver formentlig producenten af den selvkørende bil, som kommer til at stå med erstatningsansvaret. Præcis ligesom, når ens bærbare går i sort på grund af en produktionsfejl. Det er dog ikke afklaret endnu. Det forventes, at loven vil træde i kraft den 1. juli 2017, hvis man får bred politisk opbakning. Lovforslaget med bemærkninger kan i sin helhed findes på Folketingets hjemmeside.

Faktaboks:
Transportministeriet inddeler automatiseringen i seks niveauer fra 0. til 5.
Niveau 0: Ingen automation. Bilen køres af et menneske med kørekort.
Niveau 1: Begrænset automation, kræver fører som faktisk kører.
Nivieau 2: Delvis automation, accelererer eller kører ligeud af sig selv, men kræver fører.
Niveau 3: En computer styrer bilen, men der sidder en person bag rattet, som kan overtage, når som helst.
Niveau 4: En computer styrer bilen i enhver tænkelig trafikal situation. En operatør skal dog kunne overtage styringen.
Niveau 5: På dette niveau er teknologien så udviklet, at bilen kan det samme, som var det et menneske, der styrede bilen. Dette niveau vil ikke blive afprøvet på danske veje, og der vil ikke kunne gives tilladelse til et sådant forsøg endnu.