STUDERENDES EVALUERINGER LØFTER UDDANNELSESKVALITETEN
Newsroom.au.dk 25.02.16
Hvordan kan vi anvende undervisningsevalueringer bedst muligt i arbejdet med at sikre høj uddannelseskvalitet? Et fælles AU-system skal bidrage til, at vi får et endnu større udbytte af evalueringerne.
Tilbagemeldinger fra de studerende er med til at løfte uddannelseskvaliteten, fordi de synliggør de studerendes perspektiv og skaber løbende debat om undervisningsmetoder og –indhold. For at få størst muligt udbytte af de betydningsfulde evalueringer er det afgørende, at der sker en opfølgning i studienævn og en dialog mellem undervisere og studerende. Til at understøtte dette er et fælles, digitalt system til undervisningsevalueringer på Aarhus Universitet blevet udviklet. Systemet, som er integreret med Blackboard, skal understøtte en løbende og systematisk håndtering af de studerendes evalueringer af undervisningen. Og med overgangen til institutionsakkreditering er netop behovet for løbende og systematisk kvalitetsarbejde blevet aktualiseret.
”På det overordnede AU-niveau har vi sat en ramme omkring evalueringerne, som bl.a. sætter nogle minimumsstandarder for, hvor ofte et undervisningsforløb skal evalueres. I forbindelse med institutionsakkrediteringen skal vi nemlig kunne gøre rede for, hvordan vi løbende bruger evalueringerne til at udvikle undervisningen på tværs af hele organisationen. Derfor er det vigtigt, at vi har et system, der imødekommer både de lokale og de overordnede behov og ressourcer,” fortæller prorektor Berit Eika om systemet, der er ved at blive rullet ud på Aarhus Universitet.
MERE GRØN GAS PÅ VEJ
AU Nyheder 23.02.2016
I de kommende år skal Aarhus Universitet bidrage med ny viden om, hvordan vi sikrer en bedre integration af gas i Danmarks energiforsyning til gavn for klimaet. Innovationsfonden investerer 18,6 millioner i projektet.
Forskere skal i de kommende år skaffe ny viden om, hvordan man integrerer gas i det danske energisystem. På billedet ses Lars Ditlev Mørck Ottosen, lektor, Institut for Ingeniørvidenskab (Foto: Lars Kruse)
Gas er et effektivt og fleksibelt brændstof, der kan bruges som energikilde inden for flere områder og i større grad, end det er tilfældet i dag. Gevinsterne ved at gøre dette er store.
Uanset hvilken type gas, der er tale om, udleder gas nemlig betydeligt mindre kuldioxid end andre fossile brændstoffer.
“Allerede i dag er gas et miljøvenligt og fleksibelt alternativ til kul og diesel. De vedvarende gastyper kan eksempelvis være baseret på organisk materiale fra landbrug eller på overskudsstrøm fra vindmøller. Vi har lovende teknologier til produktion af brændstof baseret på gas, og vi har allerede et velfungerende gasnet, så potentialet for at nedbringe drivhusgasudledningen er stort,” siger Lars Ditlev Mørck Ottosen, lektor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Unviersitet.
Det kræver dog, at gas kan integreres bedre i energisystemet, og at det bliver rentabelt at bruge. Derfor vil forskerne i projektet FutureGas over de næste fire år at analysere, hvordan man bedst kan producere gas baseret på vedvarende energi, hvordan man effektivt kan integrere gas i det samlede energisystem, og hvordan man på en økonomisk fordelagtig måde kan distribuere og bruge gas til at opnå drivhusgasreduktioner her og nu.
NY KANDIDATUDDANNELSE SÆTTER FOKUS PÅ INTERKULTURELLE KOMPETENCER
AU Nyheder 08.02.2016
Faculty of Arts, Aarhus Universitet udbyder fra sommeren 2016 en kandidatuddannelse i interkulturelle studier med fem sproglige specialiseringer på Institut for Kommunikation og Kultur.
På listen over Aarhus Universitets uddannelser finder man i 2016 en ny kandidatuddannelse med fokus på kommunikation imellem kulturer. De studerende vil beskæftige sig med globale problemstillinger i et internationalt og erhvervsorienteret miljø.
Man kan vælge forskellige varianter af uddannelsen i interkulturelle studier, herunder en rent engelsksproget specialisering med fokus på internationale og globale problemstillinger. Derudover kan man vælge mellem følgende fire specialiseringer: Fransk, spansk, tysk og Latinamerika. Her er fokus på de nævnte sprog- og kulturområder, og dele af undervisningen foregår på det relevante fremmedsprog.
NY AKKREDITERING SKAL GIVE AU MERE ANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITET
AU Nyheder 02.02.2016
Om kort tid starter en ny fase i den proces, der gerne skal føre til, at AU opnår den eftertragtede institutionsakkreditering. Men hvorfor er akkrediteringen vigtig, og hvad sker der i de kommende måneder?
AU skal institutionsakkrediteres, og derfor arbejder universitetet i øjeblikket på en selvevaluering.
Fra agrobiologi til økonomi: Aarhus Universitets uddannelser spænder vidt.
Mindst én ting har de to dog til fælles: De har begge været igennem en omfattende akkrediteringsproces i regi af Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Den tilbagevendende akkreditering af de enkelte uddannelser kan dog snart være fortid, hvis Aarhus Universitet opnår en positiv institutionsakkreditering, når afgørelsen falder i 2017.
Det skulle gerne på sigt give universitetet større frihed og mindre bureaukrati på uddannelsesområdet, siger prorektor Berit Eika, der står i spidsen for arbejdet med institutionsakkreditering på AU.
Kvalitetssystemet er et skelet
”Tanken bag den nye akkrediteringslov er, at man i højere grad overlader ansvaret for kvalitetssikring til den enkelte institution. Det giver eksempelvis større frihed til selv at justere og tone de enkelte uddannelser uden at skulle søge godkendelse eksternt hver gang”, fortæller Berit Eika, som dog ikke lægger skjul på, at der stadig ligger en stor dokumentationsopgave i den nye form for akkreditering:
”Samlet set skulle der gerne blive mindre papirarbejde, end der har været hidtil, og uddannelsesministeren har åbnet op for, at der samtidig kan blive lempet på nogle af de andre kontrolsystemer, vi er underlagt. Rent praktisk bliver processerne mere smidige, fordi kvalitetssikringen i højere grad bliver et internt anliggende, som vi selv tilrettelægger. Men de faglige krav til uddannelserne bliver ikke sænket, blot fordi vi selv får mere ansvar. Og samfundet og politikerne har krav på gennemsigtighed, så vi vil fortsat skulle dokumentere vores kvalitetsarbejde i væsentligt omfang”.
Selvom det er AU’s kvalitetssikringssystem, der skal til eksamen, så understreger Berit Eika, at det trods alt ikke er systemet i sig selv, der er det vigtigste:
”I sådan en proces er det let at blive opslugt af dokumentation og systematik, så det er vigtigt at bevare perspektivet. Man kan se kvalitetssystemet som et skelet, der er med til at strukturere vores blik på problemer og potentialer. Det er et vigtigt grundlag at have. Men det er studerende, medarbejdere og ledere, som er livsblodet. Det er dem, der giver uddannelserne liv, nerve og perspektiv. Det er deres kreativitet og benhårde arbejde, der skaber kvaliteten. Det er det, vores kvalitetssystem skal understøtte”.
