Spring til indhold
Hjem » Artikler » Hvad sker der på AU?

Hvad sker der på AU?

AARHUS UNIVERSITET TILBYDER 7.399 EN STUDIEPLADS

Det frie optag er stort set et overstået kapitel på Aarhus Universitet, og den store stigning i antallet af meget kvalificerede ansøgere betyder, at grænsekvotienten for langt de fleste studier er højere end i 2015.

29.07.2016 | Newsroom.au.dk

Alt i alt kan Aarhus Universitet i år tilbyde 7.399 ansøgere en studieplads. Det er en stigning på 1,1% i forhold til sidste år. Det er særligt ingeniør-, sprog- og businessuddannelserne, der oplever fremgang på Aarhus Universitet, hvorimod der naturligvis er en tilbagegang på de dimensionerede uddannelser.

Novo Nordisk og Aarhus Universitet indgår samarbejde om talenter i verdensklasse

Novo Nordisk og Aarhus Universitet, Science and Technology, har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke forskning og udvikling af proteinteknologi.

01.07.2016 | Newsroom.au.dk

I det nye samarbejde vil i alt ni ph.d.-studerende blive tilbudt et treårigt stipendium til forskning. Forskningen vil foregå både i de stærke teknologiske forskningsmiljøer på Science and Technology på Aarhus Universitet og i Novo Nordisks forsknings- og udviklingsafdeling i Måløv. Programmet ’Aarhus Novo Nordisk Science and Talent Network vil køre i fem år.

Naturen er ude af balance

Der er kommet rod i fødekæden, og det udfordrer efter alt at dømme en række arter i fremtiden. Et stort internationalt studie, med deltagelse fra Aarhus Universitet, viser, at klimaforandringer er ved at rykke fødekæden midt over.

29.06.2016 | Newsroom.au.dk

Fødekædens lag er ved at hive sig selv i stykker, da klimaets forandringer er i fuld gang med at vende ‘op og ned’ på naturens orden og bringe den ud af balance. Det er den tankevækkende konklusion på et af de største og mest omfattende studier, der er udført til dato, om emnet.

Undersøgelsen sætter arters individuelle sæson-dynamik op på en hidtil uset tidslinje for at forstå hvilke arter der er mest følsomme overfor klimaændringer. Dermed kan man også se, om der er forskel i klimarespons mellem arter i de forskellige led i fødekæden.

Resultaterne viser, at de fleste sæsonbårne begivenheder – hvornår blomster springer ud eller hvornår fugle bygger rede – er mere følsomme overfor temperaturændringer end f.eks. ændringer i mængden af nedbør. For fødekæden betyder det, at sæsonbårne relationer i midten af fødekæden – mellem rovdyr, som insektædende fugle og rovfisk og deres byttedyr – vil blive rykket fra hinanden over tid, fordi rovdyrene ikke ændrer deres sæsondynamik så hurtigt som deres byttedyr.

Dette vil kunne have konsekvenser, når de urgamle relationer mellem arterne forstyrres, og i sidste ende betyde noget for arternes overlevelse.