For kun et år siden sad duoen Hurts hjemme i Manchester med deres bistandscheck og drømmen om en musikkarriere. I dag turnerer de i hele Europa, men vejen til de store scener har kostet venskaber.
af Julia Sakskjær Nielsen
foto Anne Bay Davidsen
”Hver dag er surrealistisk på sin helt egen måde”, fortæller pianisten Adam Anderson, mens han eftertænksomt retter på silkekanten på sin. Han er den ene del af Hurts, der også tæller forsangeren Theo Hutchcraft.
I løbet af det sidste år har duoens karriere taget fart, og i dag færdes Hurts i en helt anden verden end for bare et år siden. For tiden bor de i en luksuriøs tourbus indrettet med røde lædersæder og fladskærme. Hver dag byder på koncerter i flere forskellige lande.
”Vi tager det hele med et gran salt”, indrømmer Adam smilende. ”Vi lader ikke tingene løbe af med os, for vi husker, hvordan vi levede tidligere”.
Bruddet med Daggers
Inden Hurts opstod, spillede både Adam og Theo i bandet Daggers sammen med tre gode venner. Beslutningen om at sige farvel til de andre var en af de sværeste for Adam.
”Det var kun Theo og jeg, der skrev sangene, så det fungerede ikke i længden. Da vi havde skrevet sangen Unspoken, vidste vi, at bandet var nødt til at stoppe. Unspoken kom til at symbolisere afslutningen på Daggers og starten på Hurts”, fortæller Adam Anderson.
Faktisk bliver han lidt trist ved tanken. Duoens bedste venner var med i Daggers, og hverken Theo eller Adam har talt med nogen af dem, siden bandet gik i opløsning.
”Det stinker! Musikken føltes som et job for Theo og jeg. Det var ikke bare noget, vi gjorde i fritiden. Vi ville have en karriere ud af det. Og det var desværre det, der adskilte bandet”, siger Adam.
Læs anmeldelse af Hurts’ koncert på VoxHall
Blod på hænderne
Da drømmen om en pladekontrakt endelig gik i opfyldelse, isolerede Hurts sig totalt i de ni måneder, det tog dem at lave albummet. I den periode hørte de overhovedet ikke andet musik for bedre at kunne finde ind til deres egen lyd. Processen var sværere for drengene, end de havde forventet.
”Vi arbejdede i et mørkt, underjordisk dansestudio i Manchester. Theo og jeg sad bare og så på hinanden, mens vi ventede på, at en af os skulle få en genial idé,” fortæller Adam Anderson.
Efter seks måneder indså drengene, at de behøvede et break. De rejste til Sverige for at genopdage den ukomfortable følelse, der tidligere havde inspireret dem til deres bedste sange.
”Vi fik lov at låne en gammel radiostation med omkring 50 lydtætte rum, der alle stod tomme. Der var den samme stemning som i filmen ’Ondskabens hotel’”, siger Adam Anderson.
Med kold svensk vinter og minus 15 grader udenfor, forsøgte Hurts at glemme den selvbevidsthed, pladekontrakten havde ført med sig.
”En dag havde jeg siddet ved mit klaver i omkring 5 timer, mens Theo var i et andet rum. Mine knoer var begyndt at bløde ret slemt på grund af kulden, og blodet løb ned af mine hænder, mens jeg spillede klaver og var ved at blive sindssyg. Jeg husker tydeligt, at det var i det øjeblik, jeg fandt på klavermelodien til Water, og det hele kom til live,” fortæller Adam.
Da der var kommet hul på inspirationen, skrev Theo og Adam sangen og optog den på under en halv time.
”Versionen på albummet er faktisk originalversionen oppe fra Sverige. Den er der ikke nogen, der har fået lov til at røre ved. Den sang viser, at det var al smerten værd at opleve det øjeblik af inspiration”, siger Adam.
Hittede i Danmark ved en fejl
Faktisk var det slet ikke meningen, at Hurts karriere skulle starte allerede i foråret 2010. Nogle danskere fik fat på en ulovlig udgave af Wonderful Life. Sangen, der siden skulle gå hen og blive Hurts store gennembrudshit. Før Hurts nåede at se sig om, florerede sangen i talrige udgaver i Danmark. I stedet for at holde på deres ret, valgte Hurts at udgive sangen i Danmark som første land. Det viste sig at være et smart træk. Singlen røg direkte ind som nummer tre på Airplay Charten.
”Vi sad på et fly på vej til Grækenland, da vi fandt ud af, at singlen var blevet offentliggjort i Danmark. Så måtte vi jo fejre, at vi havde fået et gennembrud i et land,” smiler Adam Anderson ved tanken om den første succes.
Hurts’ karriere er gået så stærkt, at det kan være svært at følge med. Fremtiden for bandet er umulig at forudsige, men heldigvis tager de det meget afslappet.
”Først var det et chok, men nu er der bare sket så mange fantastiske ting, at du ikke ved, hvad der kommer til at ske fra dag til dag. Vi griner bare af det og prøver på at lade være med at tænke for meget over det. Så jeg tror, vi er mentalt godt forberedte på, hvad der end kommer til at ske”
Læs koncert af anmeldelse af Hurts’ koncert på VoxHall