Eller historien om dengang danske politikere legede russisk roulette med dansk vandmiljø.
Det er meget sjældent, at jeg græder over noget, der har med politik at gøre. Men det var tilfældet, den triste dag i februar, da den omdiskuterede landbrugspakke blev vedtaget i Folketinget. Jeg baserede min sorg på de artikler, jeg havde læst omkring de nye vedtagelsers negative betydning for det danske miljø. Mange erindrer formentligt primært det politiske drama med et mistillidsvotum i hovedrollen og en aggressiv tango mellem de evige frenemies Venstre og de Konservative. Da månedens tema faldt på ”udenfor”, følte jeg et behov for at undersøge sagen lidt nærmere. Så hermed kommer Delfinens ”hvem-hvad-hvor”- aka. Landbrugspakken for dummies.
Tekst: Trine Møller
Foto: Flickr
Tilbage i august 2015 nævnte daværende miljø-og fødevareminister Eva Kjer Hansen fra Venstre, at regeringen var igang med at udforme to pakker, en landbrugspakke og en naturpakke. Førstnævnte ville komme til nytår, og efterfølgende ville den anden komme. Eva Kjer Hansen udtalte i Politiken, at landmændene skulle have mulighed for at gøde optimalt. Ligeledes sagde hun, at hvis dette betød mere kvælstof ud i miljøet, så skulle dette håndteres med specifikke virkemidler som minivådområder, græsarealer og randzoner, som virker. Denne landbrugspakke fik ikke synderlig megen opmærksomhed, hverken i medierne eller i det politiske landskab, udover fra Enhedslisten, som stillede en lang række af spørgsmål. Men i midten af februar, da den endelige afstemning om vedtagelsen af pakken nærmere sig, skete der noget. En række af de forskere som havde leveret tallene, som pakken er baseret på meldte sig i medierne med det budskab, at deres tal var blevet misbrugt. Forskerne kunne ikke længere kende deres egne tal. Samtidig kom det frem, at Eva Kjer Hansen havde forsøgt at haste lovgivningen igennem. Der var nemlig lagt op til, at tredjebehandlingen af forslaget skulle gennemføres før høringssvarene lå klar. Resultatet af denne misere blev en magtkamp mellem de Konservative og Venstre. Pakken blev, trods Eva Kjer Hansens vildledning af Folketinget med ukorrekte tal, vedtaget d. 25 februar af et borgerligt flertal bestående af Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Under forhandlingerne roste Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre Eva Kjer Hansen for det grundige arbejde, mens rød blok og de konservative kritiserede hende. Denne kritik mundede ud i et mistillidsvotum mod hende fremsat af en samlet rød blok. Ligeledes meddelte de Konservative, at de ville stemme for at vælte hende, hvis ikke hun selv gik af. Lars Løkke Rasmussen forsvarede sin minister hele vejen igennem og truede med at udskrive folketingsvalg, hvis hun blev væltet. Dog valgte Eva Kjer Hansen til sidst selv at trække sig. Tidligere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen blev ny miljø- og fødevareminister. Herefter gik det hele lige så stille lidt i glemmebogen, og medierne beskæftigede sig mindre med det. Det hele kom til at handle om Eva Kjer Hansens talløgne og afgang, men hvad gik den dér pakke egentlig ud på? Hvilke konsekvenser har den for fremtiden? Og hvad er der sket siden?
Meget mere gylle
Ifølge Eva Kjer Hansen vil Landbrugspakken lægge et grundlag for en fornyet vækst indenfor landbruget, ligesom den vil være et grønt plus for miljøet. Hun kalder det ”et farvel til gammeldags regulering og en indførsel af en helt ny type moderne regulering i landbruget, som ikke tidligere er set i Danmark”. Et af de vigtige elementer er ændringen af gødskningsloven, som meget oplagt omhandler landbrugets anvendelse af gødning. Landbruget får med ændringen lov til at øge mængden af kvælstof på markerne. Den gældende restriktion, som betyder, at landmændene skal gøde 20 % mindre, end det egentlig er optimalt for planter og produktion, ophæves. Restriktionen er lavet for at beskytte vandmiljø og grundvand. De 20 % bliver nu lempet til 7% i år, og fra næste år må der gødes optimalt. Dette underbygges af, at det hidtidige krav om randzoner helt droppes. Sammen med Landbrugspakken lå en række forslag til, hvordan man kunne kompensere for denne øgede mængde kvælstof og således skåne vandmiljøet. Disse forslag skulle udvikles og efterfølgende sættes i gang. Det var disse tiltag, der skulle fungere som det grønne plus for miljøet, og som bestod i en målrettet individuel regulering af landmændenes gødningsniveau og en række kollektive frivillige bidrag fra landmændenes side, som f.eks. skovrejsning og etablering af vådområder. Men det er ikke blevet beskrevet, hvordan tingene i praksis skal fungere. Og ingen af disse kompenserende tiltag blev heller vedtaget. Det gjorde alene retten til øget forbrug af gødning og afskaffelse af randzonerne. Regeringen sagde herefter, at disse kompenserende tiltag ville blive en del af en tillægsaftale.
Landbrugspakkens konsekvenser
En pakke, der på en og samme tid gavner landbruget ved at give øget mulighed for udledning af kvælstof og samtidig udgør et grønt plus for miljøet, forekommer lidt som en selvmodsigelse. Kvælstof og godt miljø rimer ikke på hinanden. Regeringens argumentation for denne dobbeltvirkning var, at der hermed blev givet øget mulighed for gødning, men at hertil så skulle komme kompenserende tiltag. Problemet er bare, at Landbrugspakken blev vedtaget, før de kompenserende naturtiltag var faldet på plads.
Hvad er så konsekvensen for miljøet med den øgede kvælstofsudledning, der vil komme allerede i år? Der er forskellige holdninger til dette, men lad os se bort fra politikerne og kigge på, hvad eksperterne siger. En uge før vedtagelsen kritiserede forskere, organisationer og kommuner grundlaget for pakken for at være for tyndt i en af de lovpligtige høringer, der finder sted i forbindelse med lovforslag. Professor Kaj Sand-Jensen, lektor Jens Borum og lektor Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut skriver i deres høringssvar, at ”landbrugspakken vil få negative miljøeffekter”. De uddyber det således: ” Det er vores klare opfattelse, at landbrugspakken vil øge udledningerne af såvel kvælstof som fosfor i perioden fra 2016 til 2021. Den øgede udledning vil have negative konsekvenser for især vandmiljøet, men også for sårbare naturtyper på land”. Dertil tilføjer de, at den af forskerne beregnede »merbelastning af grundvand, søer, fjorde og kystnære farvande med kvælstof i hele perioden 2016-2021 (…) vil forringe miljøtilstanden og bringe den endnu længere væk fra målene om god økologisk tilstand, som Danmark har forpligtet sig til via Vandrammedirektivet«. At Landbrugspakken vil være en stor belastning for miljøet underbygges flere steder. Ifølgen Ingeniøren vil pakken medvirke til, at de danske farvande de næste år vil modtage op mod 40 procent mere kvælstof, end de kan tåle. Det virker umiddelbart også logisk for menigmand, at øget brug af kvælstof vil føre til øget udledning af kvælstof i vores vandmiljø, og blandt forskerne er der bred enighed om den negative effekt af Landbrugspakken for miljøet. Endvidere mener Danmarks Naturfredningsforening, at lovpakken overskrider en række EU-direktiver på miljøområdet, og foreningen har derfor bedt EU om at kigge på dette. Ifølge mødereferater var EU-kommisionen allerede skeptisk overfor pakken, inden den blev vedtaget. Kommissionen er ikke sikker på, om pakken overholder EU’s vandrammedirektiv. De skriver blandt andet: “Kommissionen påpeger, at det er utrygt, at Danmark arbejder på lempelser, før den kompenserende indsats er udviklet.”
Landbrugspakken får også økonomiske konsekvenser for borgerne. For vandforbrugerne skal betale landmændene kompensation, hvis de skal undlade at gøde alt det, som lovpakken giver dem lov til. De skal altså af med en hel del penge, hvis de vil beskytte deres drikkevand. Aarhus kommune er kommet frem til, at det vil komme til at koste vandforbrugerne i kommunen ml.27,5 og 95 millioner kroner. Tallene dækker over, hvad en engangserstatning til landmændene for at gøde mindre i 25 år vil koste.
Tillægsaftalen der forsvandt
Som nævnt tidligere blev Landbrugspakken præsenteret sammen med en tillægsaftale som med en række tiltag skulle kompensere for den øgede udledning af kvælstof. Tiltag som bestod af individuel regulering af niveauet af gødning hos den enkelte landmand og frivillige naturtiltag. Én ting er, hvorvidt disse ting kan rette op på skaderne, noget andet er, at tillægsaftalen forsvandt. Da de konservative stemte for Lanbrugspakken var det med kravet om en tillægsaftale, som fastlagde nogle kvælstofsregulerende tiltag. I begyndelsen af marts udtalte Esben Lunde Larsen, at der ikke bliver nogen tillægsaftale. I stedet må de Konservatives ønsker forhandles under naturpakken, som bliver forhandlet i april. Men her slutter dansen mellem de to partier ikke. Sidst i marts stillede Søren Pape et ultimatum, som består i, at regeringen indenfor en tidsfrist på to uger skal give en garanti for, at de Konservative kan få politiske indrømmelser, som vil betyde lavere udledning af kvælstof i de kommende år. Ellers vil partiet indgå en aftale med rød blok udenom regeringen. Esben Lunde Larsen henviser til forhandlingerne om den kommende naturpakke, hvorunder de Konservative så kan komme med deres ønsker, og giver ellers ingen garantier.
Politik og miljø
I 2009 indførte Venstre med Anders Fogh Rasmussen som statsminister planen Grøn Vækst, og Venstre sprang ud som et grønt parti. En del af planen bestod i øget oprettelse af vådområder og øgede restriktioner for udledningen af kvælstof. Dette gør Venstre nu fuldstændig op med under Lars Løkke Rasmussen, hvor miljøet bliver nedprioriteret. Denne nedprioritering gjorde sig ligeledes gældende under Helle Thorning Schmidt, som indgik flere forlig med VK om nedsat indsats på miljøområdet. Så det er ikke en ny tendens. Hvad fremtiden bringer, må tiden vise. Herfra et håb om en meget grønnere én af slagsen.
