Vi mener vi modsat vores rektorer, at det er positivt at undersøge alternative optagelsesformer. Vi vil dog gå endnu længere end blot at se på karakterer i enkelte fag, som man i dag gør det, når man søger ind på kvote 2 i Aarhus. Problemet med den optagelsesmodel, vi har i dag, er, at den ikke i tilstrækkelig grad ser på os studerende som hele mennesker. Eksempelvis medtages hverken vores faglige engagement, den enkeltes motivation for at søge studiepladsen eller muligheden for, at man har udviklet sig, siden man tog sin studentereksamen. Derfor er det nødvendigt at afprøve nye modeller i stedet for blot at rette en smule på den gamle.
Selvom det er fint med en koordineret tilmelding, er det centralt, at det til syvende og sidst er de lokale studienævn, der skal beslutte, hvilke kriterier og krav, der er meningsfulde for dem at stille til de kommende studerende. Studienævnene er udvalg på de enkelte fagområder, hvor der sidder valgte repræsentanter for de studerende og undervisere. De har blandt andet ansvaret for det faglige indhold og eksamener på uddannelserne. Derfor er det i disse fagnære miljøer, at man har størst viden om, hvilke kriterier det giver mening for de enkelte studier at optage ud fra.
I Brian Bech Nielsen og Berit Eikas indlæg argumenterer de for, at et karaktersnit er det mest retvisende, man kan gå ud fra, fordi den studerende gennem sin treårige gymnasietid har fået en helhedsvurdering, som bygger på mange lærere og censorers vurdering. Det vil dog stadig kun være et fåtal af undervisere, som følger den enkelte i hele gymnasietiden, og eksamener giver kun et øjebliksbillede af den enkeltes kunnen. Desuden tager karakterer ofte fokus fra reel læring. Vi anerkender, at det kan være svært at finde den gyldne løsning og få et perfekt optagelsessystem, men det betyder ikke, at vi ikke skal turde lægge fra land og forsøge at forandre det nuværende.
Det er bekymrende, når Brian Bech Nielsen og Berit Eika i deres debatindlæg kæder diskussionen om den gode måde at optage på sammen med frafald på baggrund af en rapport fra Dansk Evaluerings Institut fra 2016. Dermed gør de gennemførelse til det vigtigste succeskriterie for optaget til vores universiteter.
Det er yderst uheldigt og en uambitiøs overligger at sætte for vores uddannelsessystem. Det er helt fint også at kigge på frafald i forlængelse af optag, og her kan universiteterne med fordel gøre mere i forhold til vejledning, gennemsigtighed, optagelsessamtaler og introforløb.
Men vi er nødt til at kigge på en bredere palet af hensyn, herunder stress og trivsel blandt unge, og hvordan optagelsessystemet bidrager til det frem mod universiteterne og dermed sætter rammerne om kulturen på universiteterne. F. eks. er andelen af studerende, der til daglig næsten altid eller ofte oplever stærke stress-symptomer eksploderet til omkring hver femte på Aarhus Universitet, viser en studiemiljøundersøgelse fra 2017.
Der skal dog lyde en ros til Brian Bech Nielsen og Berit Eika for at deltage i debatten. Til sidst i deres debatindlæg rækker de en hånd frem og tilbyder at gå ind i arbejdet med at skabe en endnu bedre model.
Vi håber, at de vil gøre alvor af deres ord, men også være åbne for at lytte til deres egne studerende og rektorkolleger, når vi siger, at der ikke blot er brug for at justere på et par ting, men at skabe et helt nyt optagelsessystem.
Desuden er det positivt, at forslaget om en bedre model for optag er blevet modtaget godt politisk. I den forbindelse håber vi, at den nye uddannelses-og forskningsminister, Tommy Ahlers, vil gå ind i kampen for et bedre optagelsessystem. Denne gang er man forhåbentlig kommet ned fra det elfenbenstårn, man sad i under arbejdet i det såkaldte Udvalg for Bedre Universitetsuddannelse, og vil tage de studerende med om bordet: Hvis ikke vi lokale studenterråd, så i hvert fald vores landspolitiske talerør, Danske StuderendesFællesråd. Vi kan helt sikkert godt den dag. Vi mangler bare en invitation.