Gellerup har længe haft ry som et dårligt sted at bo. Imidlertid er der mange tiltag, der både forbedrer og forandrer området.
FOTOS OG TEKST Thomas Schumann
I efterhånden mange år har vi hørt dårligt om den aarhusianske bydel Gellerup. Medierne har været fyldt med historier om kriminalitet og sociale problemer i området, hvilket nok har gjort det endnu sværere for studerende at få sig selv til at flytte derud. Især historier som den om Kurt Windich, en brasiliansk studerende, der på sin fødselsdag fik stjålet alt inventar fra sin lejlighed, er med til at forstærke billedet af Gellerup som et utrygt sted at flytte til.
Ghettoen i Gellerup
Der er da også noget om snakken. Gellerupparken har gennem de seneste år figureret på den såkaldte ‘ghettoliste’, der klassificerer de danske ghettoer ud fra følgende tre kriterier: 2,7 % af beboerne over 18 skal være kriminelle, 40 % af beboerene i alderen 18-64 år skal stå uden for uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal overstige 50 %. Er to af disse tre kriterier opfyldt, kan området kaldes en ghetto, eller mere politisk korrekt: ”et særligt udsat område”.
På trods af, at betegnelsen ’ghetto’ har fået mange studerende til at holde sig væk fra Gellerup, er der for studerende flere gode grunde til at bosætte sig i området. På Hejredalskollegiet, der ligger i Gellerup, udgør huslejen sølle 2.081 kroner, og transporten ind til Universitetet tager ikke mere end 20-30 minutter med bus – cirka den samme tid som det også tager at cykle derind. Alligevel vil de fleste studerende trods kollegiets lave ventetid i boligkøen ikke bo derude.
René Skau Björnsson, der er tidligere formand for Hejredalskollegiet, sagde sidste år til Skræppebladet, at ”det er til at rive sig i håret over, at folk ikke vil bo herude, når der er mangel på ungdomsboliger i Aarhus”. Især den store fraflytning fra kollegiet er med til at skabe en ond spiral, idet kollegiet mister penge, som ellers kunne gøre det mere attraktivt.
Camilla flyttede til Gellerup
Camilla Nielsen, der studerer på Aarhus Universitet, flyttede til Gellerupparken for lidt over en måned siden. Hun bor i en lille lejlighed til 3.000 kr. om måneden i en grå boligblok ikke så langt fra Bazar Vest.
Også hendes tanker kredsede om Gellerups dårlige ry, før hun flyttede dertil: ”Da jeg fandt ud af, at jeg skulle bo i Gellerup, og jeg var ude at se lejligheden, kunne jeg godt se, at området er rimelig fattigt. Men jeg blev egentlig meget positivt overrasket, første gang jeg var herude og bese lejligheden. Simpelthen fordi jeg kunne høre, at ungerne talte dansk med hinanden. Det blev jeg utrolig positivt overrasket over og syntes egentlig også, at der var en utrolig god stemning herude,” fortæller Camilla.
Hvad har du haft af negative oplevelser, mens du har boet i Gellerup?
”For eksempel oplevede jeg i går, at min nabo kom herind og var ked af det, fordi der var nogen, der stod og chikanerede hende – kaldte hende en luder og ringede på hendes dør. Jeg er også blevet spurgt, om jeg ville købe noget ecstasy, men jeg gik bare videre”.
Hvordan har din omgangskreds reageret på, at du skulle bo i Gellerup?
”Min far er ikke glad for det, skal jeg hilse og sige. Min far vil ikke sende mig hjem med en bus, hvis jeg er hjemme hos ham om aftenen. Så giver han mig en taxa i stedet. Jeg har også fået mange negative kommentarer fra folk, der er skeptiske overfor området i det hele taget.
Hvad har været dine positive oplevelser ved at bo i Gellerup?
”Da jeg flyttede ind, var de utrolig hjælpsomme her i opgangen. De kom ned og så, hvem der skulle flytte ind og hjalp med at bære mine ting op. Det var jeg positivt overrasket over. Jeg har også lige været syg, hvor de kom med noget mad til mig. Det har været rigtig hyggeligt. Beboerne herude er ofte lidt længere fremme i skoene i forhold til, hvad danskere normalt er. Danskerne hilser ikke på hinanden, hvis de bor i en ganske normal opgang. Her er det sådan, at man lige skal vide, hvem de andre er”, fortæller Camilla og smiler.
Skulle godkendes af kommunen
Camilla fortæller desuden, at der stilles krav til at bo i Gellerup: ”Jeg skulle faktisk godkendes af kommunen for at komme herud at bo, fordi de ikke vil have kontanthjælpsmodtagere. Det er jo den store plan, at de gerne vil have flere unge og ressourcestærke mennesker herud. Og det ville jeg egentlig gerne være en del af. Det er sådan i dag, at hvis du er på kontant – eller starthjælp, så kan du ikke få noget herude.
Hvad skal der ske herude for at gøre stedet bedre?
”Der skal startes en eller anden form for revolution. Jeg var nummer 30, da jeg fik et brev om, at jeg kunne bo herude. Der var altså 29, der sagde nej til at bo her. Så jeg tror, det er noget med at få noget mere diversitet i området. Nogle flere danskere eller nordmænd, eller hvad ved jeg. Nogle, som kan bidrage med ressourcer til Gellerupparken.
Vil du anbefale studerende at flytte til Gellerup?
”Det vil jeg helt sikkert. Der er både positive og negative aspekter ved området, men sådan er det jo alle steder. En mønt har altid to sider. Her får du din egen lejlighed, og det er billigt. Der findes desuden utrolig mange venlige mennesker herude. Hvis vi bor flere studerende herude, så bliver det altså også bedre.”
Gellerup er lige så sikkert som resten af Aarhus
Gellerup vurderes faktisk slet ikke som et så usikkert område, som de fleste går og tror. Aarhus Stiftstidende bragte i 2009 en artikel om, hvordan forsikringer i Gellerup enten koster det samme som i resten af Aarhus – eller endda er billigere. I artiklen udtalte kommunikationschef for Alka, at ”risikoen for at få indbrud er større i 8000 C, end den er i Gellerup”.
Det går fremad
Også kriminaliteten er faldet i området. Sidste år kunne Aarhus Stiftstidende berette om et fald på hele 34 % som følge af effektivt socialt arbejde. I stedet for at tilkalde politiet hver gang der er unge mennesker, der har virket truende, har boligsociale medarbejdere taget kontakt til de unge. Det har hjulpet, hvilket også kan ses på udgifterne til udbedrelse af hærværk.
Et hegn til 600.000 kr. rundt om Hejredalskollegiet har også haft en positiv effekt. Her er kriminaliteten faldet med 80 %, og de førhen høje udgifter til reparationer er også faldet – til fordel for de studerende.
Gellerup for studerende
Hele Gellerup står over for en større omvæltning. Helhedsplanen, der skal bryde Gellerupparkens klassificering som ghetto, har også de studerende med i tankerne. Brabrand Boligforening overvejer et nyt ungdomscampus, der skal give plads til 1000 studerende i Gellerup. Man mener, at dette vil have en positiv effekt på området i forhold til blandt andet caféer og arbejdspladser.
Der er ingen tvivl om, at Aarhus Kommune gerne vil invitere unge studerende til at bosætte sig i Gellerup. Og Gellerup har da også en masse kvaliteter at byde på, hvis blot man tør udfordre sine fordomme om området.
