Århus’ første Alley Cat-løb er skudt i gang. Delfinens udsendte hopper i en taxa for at følge med men må se sig slået, da de bliver overhalet af en cykelentusiast uden bremser på vej ned ad Ringgaden.
af Svend Lokjær
foto Anne Bay Davidsen
For de tre arrangører, alle tre unge mænd i tyverne, er afviklingen af Alley Cat’en i Århus en lang arbejdsproces, der endelig bærer frugt.
”Der har længe været et miljø i København, hvor der indtil videre er afholdt otte Alley Cat-løb, men her i Århus har vi savnet at få noget decideret afviklet,” fortæller én af arrangørerne, Esben Leschly Blegvad.
Han forklarer, at han har mødt flere, som har været utrygge ved at køre på fixie-cykler i Århus på grund af de mange bakker. Det har ikke har holdt dem tilbage. Målet er fremover, at der skal afvikles et løb hvert halve år i Århus.
”Der er selvfølgelig den risiko ved det, at politiet i Århus også bliver mere opmærksomme på os,” påpeger Esben, ”men det må vi så tage med.”
I København er der et langt større fokus på fixie-cyklerne og navnligt det faktum, at de er ulovlige. Esben fortæller, at de københavnske ryttere jævnligt får bøder for at køre på de modificerede cykler. Den samme opmærksomhed risikerer entusiasterne også fra ordensmagten i Jylland. Esben mener, at det er et nødvendigt onde. For ham er det vigtige at udbrede kendskabet til sporten.
Sjællænderne lider, bykortet snyder
Delfinens udsendte følte sig ikke just i form til at være aktive deltagere i løbet, men da vi tyve minutter efter starten når én af løbets syv poster, Skovvangsvej i Århus Nord, får vi et godt indtryk af løbets natur, og hvor stor en forskel det gør at komme fra byen. Første rytter vi ser er en sveddryppende københavner i Budstikken-uniform, som kommer hamrende op til posten.
”Lorteby, mand! Ved ikke hvad der skete, jeg havnede lige pludselig inde midt i byen,” brokker han sig, mens han får stemplet sit spoke card.
Han har tydeligvis haft problemer med bykortet. En af de to fyre, som deler stempler ud, spørger ham, om det er hårdt at køre i Århus.
”Tjaah, det er i hvert fald lidt stejlere, ikke!?!”, konstaterer han, mens han hiver efter vejret, og sveden vælter ned ad ansigtet på ham.
Næste stop er Strandbaren på Bernhardt Jensens Boulevard. Her kommer bykortet til kort. Det er ikke spritnyt, og den nyetablerede vej på havnen har voldt flere ryttere problemer, fordi den ikke findes på kortet.
”Fuck det. Prismet. Jeg tager Prismet,” stønner han, og hamrer videre til posten på Silkeborgvej.
Regler til for at blive bøjet
Selv om det kun er tyve minutter siden, løbet blev sat i gang, får vi at vide at mange er ved at være igennem posterne. Derfor racer vi i taxa ud af Ringgaden for at nå målet på Cykelbanen, inden alle ryttere er i mål. På vej ned mod krydset ved Søren Frichs Vej bliver vi overhalet af en af rytterne. Selv om vores bil kører frisk til, suser han hurtigt fra os og demonstrerer, at den røde farve i en lyskurv åbenbart ikke altid betyder ”stop”. Inden vi når over krydset, er han allerede ude af syne efter at have besteget bakken op til Ringgade-broen i et tempo, de færreste vil kunne matche. Vi gør et hurtigt stop ved posten på Harald Jensens Plads, hvor vi kan forstå, at rytterne også i dette lyskryds har haft et liberalt forhold til færdselsreglerne. Og det har allerede skabt opmærksomhed.
”Hvad er det for noget løb, der foregår?”, spørger en forbipasserende århusianer.
Han er ikke den første, der har spurgt ind til de spandex-klædte fartdjævle på de minimalistiske racere. Alt tyder på, at fixie-entusiasterne har fået den opmærksomhed, de gerne ville have.
Ude på cykelbanen er stort set alle ryttere i mål, da vi ankommer tre kvarter efter startskuddet. Nogle er skuffede over deres tid, andre bare skuffede over, at det allerede er slut. En enkelt skal have armen forbundet efter at have forsøgt at køre på den regnvåde cykelbane. Det kostede et slemt sår på albuen. De fleste sidder og nyder en velfortjent øl, mens cykelsnakken og nørderiet kører på fulde omdrejninger igen. Fem kvarter efter starten kommer den sidste rytter i mål. Pigen på den gamle damecykel. Hun hilses af jubelråb og godt humør. Hos fixie-entusiasterne er der respekt til alle, der støtter op om deres sport.
