TEKST Claus Linddahl Hansen
FOTOS Ceresbyen, C.F. Møller og Businessaarhus
Verdens mindste storby har vokseværk. Der bygges i stor stil. På flere punkter minder Aarhus mere om en byggeplads end noget andet. Kraner og vejarbejde præger byen. Men inden for få år afsluttes mange projekter, og det giver aarhusianerne, et nyt Aarhus. Delfinen giver dig her en guide til de vigtigste byprojekter
Der kommer altid en sporvogn…
I Aarhus vil det igen blive relevant at synge Dirch Passers og Ove Sprogøs klassiker ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til”. I hvert fald kan Midttrafik garantere det første.
Ikke siden 1971 har sporvogne præget det trafikale bybillede i Aarhus, men nu kommer de tilbage. I en ny og forbedret udgave. Det er en såkaldt letbane, Danmarks første, som i fremtiden skal transportere aarhusianere frem og tilbage.
Arbejdet på letbanen er i gang, og måske har du som trafikant oplevet de problemer, der er opstået på Randersvej i Aarhus N, hvor første etape af letbanen skal placeres. Vejarbejdet har skabt kø i myldretiden i arbejdet med at anlægge busbaner og plads til letbanen, som skal køre i midten af gaden. Busbanerne skal for øvrigt fjernes igen, når sporvognene kommer til at køre på letbanen.
Første etape af letbanen er en 12 kilometer lang strækning fra Aarhus C via Banegårdspladsen og Havnen til Lisbjerg i Aarhus N via Nørreport, Nørrebrogade og Randersvej. Strækningen bliver bygget i perioden 2013-2015, og året efter forventes det, at aarhusianere kan få et lift med banen. Første etape binder desuden Odderbanen og Grenåbanen sammen, så du kan rejse mellem de to byer uden at skifte.
Hvad er en letbane egentlig?
Letbanen er et elskeligt gadekryds mellem de traditionelle sporvogne, toge og lokalbaner, hvor de bedste egenskaber er bibeholdt, mens de skidte vaner er glemt. Letbanen er mere miljøvenlig, mindre larmende, mere komfortabel og effektiv end andre transportmidler. En ulempe er dog, at sporvognene vil påvirke den øvrige trafik som for eksempel bilerne. De moderne sporvogne er eldrevne samtidig med, at et dobbelt vognsæt har en kapacitet svarende til fire ledbusser. Det betyder, at forureningen fra den kollektive trafik bliver væsentlig nedbragt. (Det skulle jo helst ikke ende med, at cyklister også skal have lys på i dagtimerne). Derudover er sporvognene så fleksible, at de kan køre på normale togskinner.
Det får letbanen af betydning for dig
Selvom der går nogle år, før sporvogne igen kommer til at suse igennem Aarhus, er nyheden alligevel relevant for dig som studerende. Det tager jo tid at blive uddannet – især hvis du har et horn i siden på regeringen! Med sporvognene vil du ikke længere blive påvirket af myldretiden. For i modsætning til bybusserne kan sporvognene køre upåvirket af trafikken. Ingen forsinkelser. Sporvognene vil på de mest travle steder køre hvert femte minut, og det betyder mindre ventetid. Specielt yderområderne i Aarhus vil opleve hurtigere og nemmere transport til centrum. Og jo længere ude du bor, desto billigere husleje. Billetterne bliver de samme som til bybusserne og kan bruges i begge former for transport.
En del af en masterplan
Den overordnede masterplan har til formål at forbedre den kollektive trafik i Aarhus og Østjylland. Den kollektive trafik skal tilpasses til den udvikling, som Aarhus og områderne omkring byen er i. Flere mennesker, flere i arbejde og dermed flere, der skal transporteres. Planen er at binde de største østjyske byer sammen: Grenå, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Odder med Aarhus som det centrale knudepunkt. Der er desuden planer i gang om at anlægge flere spor til sporvognene i Aarhus, blandt andet til Brabrand og Favrskov.
Fra bryggeri til bydel
Ceres Bryggeriet bliver til CeresByen. Det store og stolte bryggeri, som lukkede i 2008, er ved at blive forvandlet til en ny bydel i Aarhus C. Ceres Bryggeriet var leveringsdygtige i humledrikken til de øl-begejstrede i 157 år, indtil bryggeriet blev overtaget af Royal Unibrew, som flyttede produktionen. Det efterlod Ceres-grunden tilbage uden formål. Efter et par år uden liv i de gamle bygninger, er der nu igen liv på den kæmpe grund. CeresByen kommer blandt andet til at indeholde erhverv, butikker og kulturinstitutioner. Dertil skal der bygges parkeringskælder til over 1000 biler og “parkeringsboliger” til over 1000 mennesker. Der vil både blive leje- og ejerlejligheder med to, tre og fire værelser til rådighed for de boligsøgende. Som en ekstra bonus vil den baghave, der har tilhørt Ceres, blive en offentlig park, som får dobbeltstørrelse af dens nuværende areal. 5.000 studerende vil i øvrigt blive de første til at nyde de nye omgivelser i CeresByen.
Nyt VIA Campus Aarhus C
I 2015 bliver uddannelser fra VIA University College således flyttet til det nye VIA Campus Aarhus C i CeresByen. Det er blandt andre lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, som skal have til huse i de nye bygninger, der i øjeblikket er under opførelse. Aarhus Universitet overtager blandt andet læreruddannelsens bygninger på Trøjborgvej, hvor planen er at bygge et nyt højhus. Ud over de 5.000 studerende, der er plads til på det nye uddannelsesområde, skal også 400 medarbejdere tilknyttes den nye campus. De mange mennesker skal færdes i mange og høje bygninger. VIA Campus skal bestå af fem imponerende bygninger, som hver skal være fire til syv etager høje. Byggeriet er indtil videre det eneste, der er under opførelse i ølbyen, men flere boliger skal efter planen pryde grunden i fremtiden.
En ny fabrik i den gamle
Allerede nu er flere forskellige projekter flyttet ind i de gamle Ceres-bygninger, som stadig står. En række iværksættere er flyttet dertil, muligvis fordi de blev tilbudt fri husleje til gengæld for at skabe liv i de tomme lokaler. Det er iværksætterne fra Startup City, der er flyttet ind, og VIA’s eget studentervæksthus Videa skal også befolke bygningerne. Samtidig skal der indlogeres en ny og anderledes fabrik i de gamle rammer – en fabrik, hvis hovedproduktion består af godt humør, ømme lægmuskler og tåhylere. Det er konceptkæden Fodboldfabrikken, der allerede i slutningen af marts forventer at åbne kunststofbaner til de fodboldglade i Ceres-bygningerne. Det er indendørs fodbold på kunstgræsbaner, som lejes på timebasis. Der bygges fire baner til 5-mands fodbold, hvor du kun skal sørge for spillerne, da Fodboldfabrikken leverer bolde, trøjer og handsker. Leje af en bane kommer til at koste mellem 300-600 kroner afhængigt af tidspunktet. Udover banerne bygges der også et klubhus, hvor fodboldstemningen på banen bliver matchet af livefodbold på fladskærme, bordfodbold og kolde øl. Tilsyneladende kan man ikke holde øllerne helt ude af Ølbyen.
Aarhus Ø, siger du?
Hvad der førhen hed De Bynære Havnearealer skiftede i slutningen af januar 2013 navn til Aarhus Ø. Området består primært af boliger som Grundfos Kollegiet, Isbjerget og Lighthouse, men den nye bydel skal også være samlested for flere arbejdspladser. Der bliver plads til cirka 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser. Hele området omkring havnen er en stor byggeplads, men heldigvis er der udsigt til en række spændende tiltag, som bliver ventetiden værd.
Navitas og Dokk1
Udover boliger og erhvervsbygninger kommer også studerende til at søge mod havnen ved Kystvejen. Det er den stjerneformede bygning Navitas, der skal huse de mange studerende. De uddannelser, der flytter ind, er maskinmesteruddannelsen, Ingeniørhøjskolens diplomuddannelser i bygning, bygningsdesign og maskiningeniør samt Ingeniørhøjskolens civilingeniøruddannelser i mekanik og byggeri. Ud over de mange byggeglade studerende skal Navitas være en forskerpark drevet af INCUBA Science Park. Formålet er at stille ressourcer til rådighed for virksomheder og iværksættere, som er forsknings- og vidensbaseret. I alt kommer 2.300 mennesker til at have deres daglige gang i den energivenlige stjernebygning, som skal have 1.200 kvadratmeter solceller på taget. Desuden skal der være en café i bygningen, som er åben for alle, og som efter sigende får en af de bedste udsigter i Aarhus. Det forventes, at de studerende kan flytte ind i sommeren 2014.
Ikke langt fra Navitas er et andet byggeri i gang. Ved Europaplads skal Dokk1 opføres. Når Dokk1 står færdigt i 2014-2015 har Aarhus fået sig et nyt hovedbibliotek og borgerservice. Dokk1 kommer også til at indeholde et parkeringsanlæg, erhvervslejemål og en café. Selve navnet til det nye multimediehus blev udvalgt ud fra 1250 forslag, som byens borgere kom med. I sidste ende var det en dommerkomite, som traf valget om navnet til endnu én af havnens nye beboere. Blandt en masse maritime navne såsom Medie Makrellen, Konkylien og SØ-pølsen var der også nogle mere originale navneforslag som Se & Hør & Tænk – et navneforslag et vist ugeblad sikkert ville bifalde. Et andet spændende forslag, som vi på redaktionen syntes rigtig godt om, var Delfinen.
