TEKST Magnus Scherman
ARTIKEL
For flere af de nye studerende er første semester også det sidste. På trods af talrige initiativer forbliver frafaldstallene stort set de samme. Hos Dansk Industri ses der et stort potentiale i forbedringer af frafaldet.
Et nyt studieår er godt i gang, men for flere af de nye studerende kan det snart være slut igen, hvis ikke det allerede er det. Mange bliver nemlig så overrasket over, hvad deres studium egentlig er, at de dropper ud efter få måneder eller endda uger. En af dem er den nu tidligere jurastuderende Kasper Rasmussen.
”Jeg droppede ud, fordi jeg syntes, at det var ualmindeligt tidligt, at vi skulle sidde og læse flere tusinde sider om noget, der for mig virkede intetsigende. Samtidig blev jeg tilbudt et job hos Just-Eat. Hos dem kunne jeg se, at mit arbejde gav konkrete resultater med det samme, hvorimod hvis man yder nog-et på Jura, får man måske 10-tal i en opgave, og det er bare ikke motiverende på samme måde,” siger 23-årige Kasper Rasmussen, der forlod AU i 2008, og i dag er ansvarlig for online marketing-delen af fashion-websitet Miinto.dk.
Kasper Rasmussen er ikke alene om at fravælge en universitetsuddannelse, inden første år er gennemført. Frafaldstallene fra de danske universiteter viser nemlig, at halvdelen af alle frafald på bacheloruddannelsen sker på første år.
De seneste år er i alt 30 procent af de studerende på AU droppet ud uden en afsluttet bachelor, heraf omkring 15 procent inden de første to semestre er gennemførte, viser tal fra Universiteternes Statistiske Beredskab. Det skal dog med, at statistikkerne definerer frafald ved, at man blot forlader sit studium. Altså bliver man også registreret som frafaldet, hvis man eksempelvis dropper sit Medicin-studium til fordel Tysk, på trods af at man højst sandsynligt vil ende med en færdiggjort bachelor. Frafaldsprocenten på AU, som har været stabil de seneste år, er på linje med det, landets øvrige universitet oplever. Men ifølge dekan for Arts og medlem af universitetsledelsen Mette Thunø fortæller frafaldstallene ikke hele historien.
Høj dansk gennemførelsesprocent
”Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at de danske studerende har en af verdens højeste gennemførelsesprocenter. 84 procent af dem, der begynder på en videregående uddannelse, gør deres uddannelse færdig. Det tal fortæller os, at det i langt de fleste tilfælde er mere rigtigt at tale om omvalg i stedet for frafald. Og det vigtigste er nu engang, at de studerende finder den rigtige uddannelse for dem og gennemfører den – uanset om det så kræver et omvalg undervejs,” siger hun.
For Kasper Rasmussen var der dog ikke tale om et omvalg, men et fravalg, og det skyldtes især universitetets frem-gangsmåde og tempo: ”Jeg vil sige, at universitetet uddanner folk til blive ansat i jobs. Du bliver ikke forresttænkende i dit felt ved at læse på universitetet. Hvis du er ambitiøs og energisk, har du ikke tålmodighed til at sidde på skolebænken i fem år, og læse det, som der bliver sagt, at du skal læse. Så tager man selv initiativet. Det kan godt være, man ikke ved, hvad man laver i starten, men hvis man har den rigtige attitude, så lærer man det. Og pointen er, at du lærer meget mere end ved at sidde på en skolebænk.”
Yngre kræver mere vejledning
En af de største udfordringer for uddannelsesinstitutionerne er ifølge Mette Thunø det stigende tidspres, de unge er under:
”Ansøgerne er de seneste år blevet yngre, fordi samfundet har større forventninger til, at de unge starter tidligt på en uddannelse. Det betyder så også, at vi får nogle nye udfordringer for studievejledningen, for det bliver mere og mere nødvendigt, at de unge mennesker får systematisk og kvalificeret vejledning allerede på ungdomsuddannelserne. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre sig det klart, at uddannelserne på universiteterne ikke bare er en fortsættelse af gymnasieskolen, men er og skal være på et højere niveau. Derfor gør vi også meget ud af på Aarhus Universitet at informere de kommende studerende om de krav, som en universitetsuddannelse stiller til dem,” siger Mette Thunø og uddyber:
”Vi har bl.a. gjort vejledningen mere fleksibel, og i år har vi fx indført muligheden for at chatte med vejlederne om aftenen. Universitetsledelsen har netop fordelt 8-10 mio. kr. til forskellige projekter, der er etableret ud fra de svar og ønsker, som de studerende angav i forbindelse med den store studiemiljøundersøgelse, AU gennemførte tidligere i år.”
Frafald skal ikke altid undgås
På Roskilde Universitet (RUC) er der stor fokus på den løbende vejledning. Her arbejder man på at udvikle et såkaldt kvalificeret frafald, fortæller gennemførelsesvejleder Helle Lausen.
“De studerende skal ikke fastholdes for enhver pris, da et frafald jo sagtens blot kan være udtryk for et omvalg – fx til en anden uddannelse – men vi vil gerne gøre vores til, at frafaldet sker på et ordent-ligt grundlag og dermed kvalificeret,” siger hun og forsætter:
”Vi har i et par år styrket den konkrete informationsrådgivning på bl.a. web og i trykte medier, hvor vi fortæller om de hjælpemuligheder og services, der er på universitetet, og hvem man kan spørge om hvad. Her er der bl.a. gjort opmærksom på Studenterrådgivningen, Studenterpræsten, de decentrale studenterstudievejledere og den centrale Studie- og Karrierevejledning. Det er ofte gennem disse enheder, at studerende kan henvende sig og blive afklarede om deres studieovervejelser og eventuelt frafald. Desuden har vi lige foretaget en frafaldsundersøgelse, som der skal tages initiativer på baggrund af, blandt andet endnu bedre information til de helt nye studerende. I det regi er der mest tale om en forebyggende vejledning ud fra tanken, at god studiestart er lig god gennemførelse,” siger Helle Lausen.
Dansk Industri er bekymret
I december 2010 udgav erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) en 34-siders pjece med titlen Fremtiden kalder – uddanner vi nok? Pjecens overordnede konklusion er, at Danmark kommer til at mangle højtuddannede i fremtiden, og frafaldet fra de danske universiteter er én af flere grunde til den udvikling.
DI mener, at universiteterne bør satse på at sænke frafaldet på uddannelser med fem procentpoint. Sker dette, vil Danmark ifølge DI producere omkring 12.000 ekstra kandidater i 2030. DI understreger i pjecen, at der bliver størst mangel på tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske kandidater i fremtiden. Ifølge organisationen er en af metoderne til at opnå et lavere frafald mere kontakt mellem de studerende og undervisere samt initiativer som for eksempel gennemførelsesvejledning.
Men det kræver flere midler til universiteterne, mener Mette Thunø fra AU: ”Alle vores uddannelser er underfinansierede. Hvis vi skal kunne bruge mere tid på de studerende, så er det helt afgørende, at vi får et taxameterløft, særligt på de uddannelser hvor vi ud¬danner mange studerende. Økonomien er med andre ord en meget afgørende faktor for, at vi kan fastholde de studerende på universitetsuddannelserne,” siger hun.
Kortere mellem uni og arbejdsmarked
Chefkonsulent for uddannelse og forskning ved DI Sarah Gade Hansen mener også, at en mindre afstand mellem de unges studium og arbejdsmarkedet kan være gavnlig for uddannelsesinstitutionerne:
”Det kan være en god idé at arbejde med relevante cases, fordi det øger de studerendes forståelse for, hvilken funktion deres arbejde har i samfundet. Vi kan se, at studerende med kontakt til arbejdsmarkedet har nemmere ved at finde job efter universitetet,” siger hun.
Den filosofi er den tidligere jurastuderende Kasper Rasmussen helt enig i. For ham er arbejdsmarkedets udfordringer afgørende:
”Grunden til, at jeg er her i stedet for at sidde og læse på universitetet, er uden tvivl, at man får nogle udfordringer på arbejdsmarkedet, som man ikke gør som studerende. Det er motiverende at have superfede kolleger og have et mål, som man ikke har på samme måde på universitetet. Så det handler om at blive udfordret professionelt, få ansvar, udføre opgaver og se resultaterne i sidste ende,” siger han.
