I løbet af det sidste årti har der blandt både forskere og i befolkningen været en fornyet interesse for det terapeutiske potentiale ved psykedeliske stoffer, ofte omtalt som ’den psykedeliske renæssance’. Det er især inden for psykoterapien, at det vinder frem, men også blandt unge er interessen stigende. Vi har valgt at opsøge en af dem, der delvist har valgt at sætte alkohol til side til fordel for LSD.
Mød Ida (dæknavn, redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet), en 26-årig kvindelig studerende på AU, der har valgt at erstatte alkohol med LSD til fester.
Ida er ikke den typisk forudsigelige ”fuck the system” hippie, der stræber efter oplysning gennem psykedeliske stoffer, mens hun svæver i et hav af kalejdoskopiske farver. Nej, hun er en temmelig jordnær, ung studerende, der har sat sig for at udforske en alternativ festscene, der bl.a. giver hende mulighed for at frigøre sig selv fra de skadelige virkninger af alkohol.
Født ind i en konservativ familie, hvor mor som læge snarere svingede et stetoskop fremfor et fredsbanner, har Ida aldrig overvejet at eksperimentere med stoffer, slet ikke LSD. Det var meget enkelt: stoffer var en no-go-zone. Hendes første bekendtskab med marihuana i 2.G endte i en regnbue af opkast, smukt – men ikke videre fascinerende.
For Ida var overgangen fra alkohol til LSD ikke en bevidst udskiftning, snarere en gradvis forandring; psykedeliske stoffer tilbød en ny oplevelse, som alkohol ikke længere gjorde. Ida forklarer: “Alkohol er blevet ekstremt forudsigeligt – man ved præcis, hvad der sker i løbet af en alkoholrus. Det er ikke særlig spændende, og man åbner sig ikke op mod verden på samme måde, som jeg oplever man gør med psykedelika.”
Alligevel advarer Ida mod et ”full-blown psykedelisk trip” på en bytur, som ”[…] ville være fuldstændig sindssygt.” Det er ikke som at drikke et par øl for meget, som lige skal ud igen, før man kan begive sig ud på floor. En overdosis kan føre til katastrofale hændelser som f.eks. at glemme, at tyngdekraften eksisterer. Der er desværre flere tragiske tilfælde, hvor mennesker under påvirkning af psykedeliske stoffer er hoppet ud fra 5. sal, fordi de ’lige skulle se, hvad der lå nede på vejen’. Derfor er Ida varsom og indtager LSD i små doser, kaldet ”minidosering”, som giver en minimal risiko for at trippe. På den måde oplever Ida at blive ”mere åben og glad, alting er mere bright, farver bliver tydeligere, og ens oplevelse bliver forstærket.”
Ida er på ingen måde ubekendt med de mørkere bagsider ved psykedeliske stoffer og tager derfor sine forholdsregler. For det første skal man først prøve LSD et sted, hvor man er tryg, sammen med venner man er tryg ved, og mens man er i en sund sindstilstand. Den anden grundregel er: less is more. At tage en smule for lidt er bedre end en smule for meget.
Da jeg spørger ind til, hvad det helt præcist er ved LSD, som hun finder tiltalende i en festsammenhæng, lægger Ida især vægt på de forstærkede sanser og den øgede bevidsthed om verden omkring hende. Det er som at iklæde verden en luftig sommerkjole i en masse flotte farver, der lyser omgivelserne lidt op. Det er dog ikke i alle sammenhænge, at LSD giver lige god mening. Til fredagsbaren er alkohol f.eks. en så integreret del af aktiviteterne, at man ikke får det fulde udbytte uden at drikke et par øl over et spil beer pong. Til gengæld er LSD klart at foretrække på en dansetur i byen eller en technofest, siger Ida.
Det skal kraftigt understreges, at psykedeliske stoffer ikke er en frugtsaft; det er et kraftfuldt stof, der kræver gode forholdsregler og en disciplineret tilgang. Så før du overvejer at følge i Idas, Jimi Hendrix’ eller Steve Jobs’ fodspor, så uddan dig selv, træd forsigtigt og vær sikker i det, du gør. Eller lad helt være – det er aldrig uden risiko.
I universitetets drukkultur kan det være en labyrint at finde alternativer til alkohol. Tal fra Stofmisbrugsdatabasen (2020) viser, at flere unge forsøger sig med LSD og lignende stoffer. Desværre viser tallene også, at et stigende antal unge henvender sig med afhængighedsproblemer relateret til selvsamme stoffer. LSD er ikke i sig selv vanedannende, men man opbygger en tolerance ved gentagen brug. Det medfører for nogle behov for større og større doser, og på grund af stoffets ofte uforudsigelige natur, kan store doser pludselig give meget ubehagelige bagslag (jf. ovenfor), som kan kræve behandling – i sjældne tilfælde livsvarigt.
Denne artikel er ikke nogen anbefaling til at eksperimentere med psykedeliske stoffer. Den skal snarere ses som en udforskning af et eksisterende fænomen set gennem øjnene af en, der har førstehånds erfaringer med det. LSD er et ulovligt stof at købe og besidde og bør derfor heller ikke benyttes af ikke-fagpersoner.
