Tekst: Maria Breddam Slæggerup Foto: Ane Schjødt Kock
Fredag eftermiddag var Studenterhusets café for en kort stund hensat til de glade 70’ere, da lektor i Historie, Bertel Nygaard, med udgangspunkt i et foredrag om Marx spillede weekenden ind med arbejdersange
Som en del af den for nyligt overståede 1800-talsfestival lagde Studenterhusets café i fem dage lokale til Filosofibar, hvor man kunne blive klogere på henholdsvis Kant, Hegel, Kierkegaard, Nietzsche og Marx. Sidstnævnte lukkede festen med Bertel Nygaard som både foredragsholder og koncertmusikant fredag eftermiddag.
Allerede en halv time inden foredragets start var caféen godt fyldt op, og der måtte improviseres med gulvpladser, ekstra stole og et tilstødende lokale med højtaler for at alle de fremmødte kunne høre med på Bertel Nygaards tanker om Marx.
I foredraget kom han blandt andet ind på Marx’ brud med tidligere filosoffer som kom til udtryk i hans ønske om handling bag filosofien. Også Marx’ relevans for nutidens samfund og nutidens mennesker blev taget under behandling. Heldigvis ikke alt for kompliceret forklaret for den uøvede filosofiske læser.
Fredagsbar med arbejdersange
I anden halvdel af arrangementet kom der for alvor gang i både publikum og scene, da Bertel Nygaard, ledsaget af Anders Gade Jensen, satte lyd på caféen og spillede arbejdersange fra forskellige årtier. Da foredraget var en del af 1800-talsfestivallen var en mængde originale arbejdersange fra 1800-tallet repræsenteret, men også mere velkendte sange fra 1960’erne og 1970’erne blev inddraget.
Med brug af banjo, guitar, harmonika og et ukendt instrument benævnt ”et amerikansk arbejderinstrument” fik Bertel Nygaard og Anders Gade Jensen det fremmødte publikum med på retrobølgen, hvad der i en enkelt sangs tilfælde ledte til regulær fællessang.
Under koncerten introduceredes numrene på forskellig finurlig vis. De færreste havde nok regnet med, at Bertel Nygaards beskrivelse ”det mest julede band jeg kender” ledte op til Røde Mor og sangen ”Grillbaren”. Ved Trilles ”Sang til Britt” argumenteredes for, at den næsten kunne have været fra 1800-tallet, da den beskriver arbejdet på en Tuborgfabrik og konkurrenten Carlsberg blev grundlagt i 1847. Også Arne Würglers halvfjerdsertoner blev der plads til og selv som 1990’er-barn følte man sig 40 år bagud i tid.
Et arrangement der kan gentages
Mens der under foredraget blev lyttet koncentreret, var stemningen under koncerten mere løssluppen; nogle gik i baren, mens andre nynnede med på numrene. De fleste glemte vel sagtens, at foråret viste sig fra sin lidt mere grå side, når stemningen indendørs var ganske modsat. Koncerten blev sluttet af med en polsk sang, som dog ikke får lov at komme på tryk, da den udelukkende omtaltes som ”Sang med W” på grund af dens umulige stavemåde.
Under hele koncerten var der en god og intim stemning med publikum og scene. Alt i alt må det siges at være en god måde starte weekenden på og et interessant afbræk fra fredagsfesters mere moderne musikrepertoire.
