Der er efterårsferie på SciTech. Ferie. Et forunderligt ord, der hidtil har været forbundet med regnfulde somre, der er de udkørte naturvidenskabelige studerendes eneste chance for at lade op til de reeksamener og det nye år, der kommer alt for tidligt, samt tre-fire døgn omkring 24. december, hvor man forsøger febrilsk ikke at tænke på idealgas loven – som regel uden det store held. Men noget har ændret sig.
Indtil nu har fakultetet Science and Technology kørt med en såkaldt kvarterstruktur, hvor syv ugers undervisning ad gangen kulminerer i eksamen fire gange om året; i januar og juni, som andre steder, samt i oktober og til påske. Eventuelle reeksamener (der er udbredte og almindelige) ville falde i den næstkommende eksamensperiode, på nær sommereksamener der har reeksamen til august.
På den ene side har det betydet, at det stof man har skullet til eksamen i, som regel har været rimeligt frisk, eftersom det hørte til sjældenhederne at et kursus har strakt sig over et helt semester. På den anden side skal man hverken være matematiker eller ingeniør for at regne ud, at med fire eksamensperioder om året kan man ikke lave ret meget andet.
Længere kurser med færre eksamener
Fra og med dette semester er der kommet en semesterordning, der ligner strukturen på resten af universitetet: to semestre à 14 ugers undervisning og en undervisningsfri uge i midten. Eksamener og reeksamener bagefter. Argumentet var mindre stress, idet eksamensplaner og skemaer skulle komme tidligere, det vender vi tilbage til, der kommer færre eksamener, og de studerende kan holde ferie. Hvilket bringer os tilbage til udgangspunktet: Efterårsferie.
Under normale forhold ville mine kammerater og jeg få grå hår over tre eksamener på godt 14 dage, men hvad gør en stakkels fysikstuderende, der er ved at stifte bekendtskab med begrebet ”fritid”? Tilsyneladende tager folk hjem til familien, sidder på biblioteket og indhenter det forsømte eller sover længe og nøjes med dårlig samvittighed. Helt ærligt er det rart at kunne komme ned i gear og ikke behøve have det dårligt over at blive hjemme med ondt i halsen. Omvendt er det også lidt for nemt ikke at lave kvantemekanik.
Semesterstrukturen i aktion
Lad os tage et skridt tilbage og kigge lidt på den nye struktur: planen blev vedtaget i foråret, og den nye semesterordning har nu stået på i to måneder. På den måde er det lige tidligt nok at sige en hel masse. En ting, vi kan sige noget om, er skemaer: de tog lige så lang tid som de plejer. Dertil kommer, at en del kurser endnu ikke eller først lige er kommet i kursuskataloget, og at mange er blevet sløjfet helt. Børnesygdomme, javist, men ikke desto mindre noget rod.
En anden ting, vi kan sige noget begavet om, er pudsigt nok eksamensplaner: det har ikke været en given ting, at man kendte sin eksamensplan to uger inden eksamensperioden gik i gang. På forunderlig vis var vi en del, der fik mærkbart tidligere eksamensplaner i juni, end vi plejer – hvad der vel at mærke var under kvartersordningen. Pudsigt sted, SciTech.
Så kort og godt er semesterstrukturen ved at bide sig fast i det naturvidenskabelige hjørne, hvor vi stadig ikke er helt trygge ved fænomenet ”ferie”, men vi glæder os til at prøve det igen til jul, hvor vi gruer for at skulle op i et halvt års pensum på en gang. Foruden at vi venter i spænding på de mange ubekendte, der stadig ligger i fremtiden
