Glem ALT om stripbarer, dyre drinks, røde lamper og erotik. Poledancing er hård træning.
af Helene Tappe
foto Anne Bay Davidsen
En sexet og sensuel ung kvinde roterer rytmisk sin smukke, glinsende krop omkring den skinnende stripperstang. Fræk musik, en oftest halvgammel eller alt for ung, men altid meget tilfreds og glad, mand, sidder med et fjoget smil, en kold drink og et stort bundt pengesedler i hånden – parate til at blive stukket ned i kvindens alt for lille trusse, når hun kælent udfolder sin krop for ham. Scenariet, som mange kender fra Hollywood-filmene, er en af de mest udbredte fordomme, når man taler om fænomenet ”Poledancing”.
Danseformen forbindes traditionelt med striptease, der sædvanligvis har hjemme på enten et diskotek, en stripbar eller i de private gemakker. I den seneste tid har danseformen dog trukket sig ud af de traditionelle miljøer og fundet sig tilrette i fitnesscentrene.
Ingen svedige mænd
Fænomenet ”Polefitness” har langsomt, men sikkert, gjort sit indtog i den danske fitnesskultur. Også i Århus står mange piger, primært i alderen 18-35 år, hellere end gerne i kø ved brandmandsstangen for at lære at mestre det nye fitness-hit med stil. Tilslutningen til træningsformen er i skrivende stund større end nogensinde. Hvad er det egentlig, der gør, at mange piger finder det tiltrækkende at smyge sig om den såkaldte ”pole” i fitnesscentret – eller rettere sagt: Hvad har polefitness at byde på, som den traditionelle aerobictræning eller andre af Charlotte Bircow ”Baller af stål”-træningsformer ikke har?
Jeg bevægede mig på Delfinens vegne ud på meget usikker grund forleden, da jeg helt uanende og meget nysgerrig troppede op ved dansestudiet ”DanceAction” i Århus midtby for at afprøve den nye trend. Den pæne pige i mig frygtede alt, hvad der bare indgyder en snært af Moulin Rouge-stemning, men overraskende nok var der hverken røde lamper eller svedige mænd i miles omkreds. Tværtimod var der tale om en decideret fitness-workout, hvor den hårde træning og tilegnelse af korrekt teknik var i fokus.
Den pæne pige
”Der findes mange fordomme omkring polefitness. Mange af dem, som hører om træningsformen første gang, tænker, at det er frækt, og at det er noget pigerne gør for at gå hjem og bruge det på kæresten i soveværelset. Men sådan forholder det sig slet ikke. Pigerne kommer her udelukkende for motionen og den hårde træning, der retter sig mod nogle af de vigtigste punkter for os kvinder: Bedstemorarmene, ballerne og benene”, fortæller polefitness-instruktør Marie Mikkelsen. Hun har i høj grad mærket den stigende tilslutning på polefitness-holdene og mener, at den voldsomme interesse skyldes det faktum, at det i dag er blevet ”lovligt” at træne på den ”frække” måde.
”Polefitness er bare mere blæret. Træningen giver kvinderne et kæmpe selvtillidsboost. Man bliver helt høj, når man kommer op på stangen. Vi gør desuden meget ud af, at pigerne ser feminine, pæne og yndefulde ud, når de bevæger sig omkring stangen – og så hjælper det meget at have en afslappet, humoristisk tilgang, for det er både super hårdt og super sjovt at gå til polefitness”, siger Marie.
Efter en tur på stangen må jeg også bøje mig. Jeg har aldrig prøvet noget så hårdt – og det siger jeg vel at mærke med over 16 års ballettræning i bagagen. Selvfølgelig kræver det, at man overskrider sine personlige grænser, men da jeg først overgav mig og bare kastede mig ud i det, var det virkelig, virkelig sjovt. Så meget for den pæne pige.
