Postmennesker, transmennesker, kosmetik og krydderier.
Der er rigeligt med humoristisk viden på menuen, da 30-40 deltagere i eftermiddag finder vej ind i hjertet af Dokk1s betongrå bygning. Fra pladserne i den intime, lille sal kan deltagerne betragte og lytte til eftermiddagens oplægsholder Suresh Rattan, som hurtigt får ansigterne til at smile.
“Hvorfor vil I være udødelige,” spørger Rattan indledende på engelsk med sin kendetegnende indiske accent, “når livet er så messy allerede?”
Suresh Rattan har specialiseret sig i menneskers ældning og er til dagligt lektor på Aarhus Universitet på Institut for Molekylærbiologi og Genetik. På få timer præsenterer han intet mindre end formlen til det evige liv.
Man kan ikke leve uden at dø
Formlen er E = GMC², og ikke langt inde i første halvdel af arrangementet slår den 63-årige lektor fast, at han ved, at alle deltagere i lokalet kommer til at dø – alt i mens han peger med en finger ud mod de lyttende. Det får et par stykker til at grine. Mere stille bliver der efter, at han fortæller med lidt lavere stemme, at alle dem, som deltagerne elsker, også vil dø.
“Jeg ved heldigvis også, at alle dem I hader, vil dø,” griner Suresh Rattan, og får hele salen til at gøre det samme, hvorefter han går videre til at fortælle mere om menneskets ældning og formlen til udødelighed.
Vi kan gøre meget for at blive udødelige, fortæller han. Det ligger ikke langt ude i fremtiden, at vi kan kontrollere vores gener, og re-designe vores kroppe. Miljøet, som omgiver vores gener og vores kroppe, er dog en anden sag, fortæller han.
Konklusionen bliver, at så længe at vi lever, så kommer vi også til at dø. Forklaringen er forholdvis simpel. Vi kan i teorien sagtens skabe perfekte gener og perfekte miljøer, men før eller siden, er der noget, der vil gå galt, chancen, forklarer Suresh Rattan:
“…Man vil desværre altid dø én dag før udødeligheden.”
Efter en times tid går alle deltagere inklusivt Suresh Rattan ud i gangen foran salen, hvor der er anrettet friske ingefærsshots til alle. De kolde shots varmer hurtigt munden op, og deltagerne taler i mindre grupper om forfriskningen, ældning og meget andet.
Efter pausen tilbage i salen, erklærer oplægsholderen, at han er glad for, at så mange er kommet med tilbage til salen:
“Det er altid en undervisers største frygt at alle går i pausen.”
Tips og tricks til et godt helbred
Selv mener Suresh Rattan, at det er et åndssvagt spørgsmål, når journalister spørger de helt gamle mennesker, hvad deres hemmelighed er. Han nævner dog alligevel nogle af de faktorer, som kan spille en rolle, når det drejer sig om at nedsætte hastigheden på menneskers ældning.
Generel hygiejne, særligt tandbørstning, er det første, lektoren nævner som et vigtigt skridt på vejen mod en forlænget levetid. Dernæst kommer et varieret indtag af krydderier og en varieret motion, som begge virker umiddelbart stressende for kroppen, men er med til at udvikle et godt helbred.
Sidst men ikke mindst kommer gode sociale relationer, som også er vigtige. Selv kosmetik, fortæller Suresh Rattan grinende, kan have en forlængende effekt på vores levetid.
“Det skyldes, at nogen bliver gladere for dem selv ved brugen af kosmetik, og så smiler mere til verden,” smiler han demonstrerende og får salen til at klukke.
Suresh Rattan pointerer dog, at sundhed er et psykologisk koncept, og det vigtigste for ham i alderdommen er, at han kan nå at komme på toilettet i tide.
Livskvalitet i fokus
Suresh Rattans oplæg er et af de sidste oplæg ved dette års Hearts and Minds-festival, der er løbet af stablen denne weekend.
Projektleder for festivalen, Johanne Greibe Andersen, fortæller at idéen med festivalen overordnet er give inspiration til det gode liv.
Der er en helt særlig grund til, at de hos Folkeuniversitetet i Aarhus valgte at dette års tema skulle være “Livskvalitet”, fortæller projektlederen:
“Der er et paradoks i, at danskerne bliver kåret til at være verdens lykkeligste folkefærd, mens der samtidig er så mange danskere, der tager lykkepiller. Vi vil gerne skabe debat omkring begrebet livskvalitet, fordi livskvalitet jo netop kan være så mange forskellige ting. Og det er forskelligt fra menneske til menneske.”
Det er endnu usikkert, om der kommer en ny Hearts & Minds-festival næste år.
“Den bevilling, vi har lige nu, løber til og med i år, men vi er i dialog om at kunne fortsætte samarbejdet og vidensfestivalen fremadrettet. Nordea-fonden har støttet Hearts & Minds siden 2015,” fortæller Johanne Greibe Andersen afsluttende.
Da Suresh Rattan er færdig med sit oplæg, og de sidste spørgsmål til ham er blevet besvaret, klapper deltagerne de sidste klap i hænderne for denne gang. Stille og roligt bevæger de ud fra salen og ud foran caféen i Dokk1. Flere sætter sig med en kop kaffe og bliver en del af Dokk1s lette søndagssummen, inden turen igen går hjemad.
