Vi lever lige nu i en tid, hvor ensomhed blandt unge bliver et mere og mere udbredt fænomen. Selvom der er mange potentielle løsninger på dette problem, er en af de måske mest effektive, at flytte sammen med en flok mennesker, med samme værdier som en selv. I denne artikel tager en af Delfinens journalister ud, for at undersøge, hvordan det kan se ud (spoiler-alert: Det er hygge).
Mellem Vestre Kirkegård og den nedslidte bygning der engang hed Frydenlund Centret, ligger et gammelt gråt hus med grovpudsede mure. Under et åbent skur ved husets gavl står en kuglegrill, en halv snes cykler, et par kasser med tomme øl, og en sovepose der hænger til tørre fra skurets loft. Skønt huset udefra måske ser en smule træt ud, kan man dog ikke sige det samme om dets beboere.
En varme, der både kan mærkes på krop og sjæl, suser ud ad døren, da Emma åbner, og byder mig velkommen med et smil. Den 26-årige psykologistuderende står med et hjemmemalet keramikkrus hånden, og begynder at vise mig rundt.
”Vi bor syv personer her. Èt kærestepar. 250 kvadratmeter, så der er god plads” siger hun, og åbner dørene til de forskellige rum.
Underetagen rummer et lille køkken som ”de aldrig bruger”, et bryggers, og nogle værelser. Der er lavt til loftet, og der virker en smule rodet, selvom alting egentlig ser ud til at stå på sin plads.
”Værelserne er jo meget varierende i størrelse, og folk bruger dem vidt forskelligt,” siger hun, og åbner op til et stort værelse med få møbler og en enkelt plante i vindueskarmen. ”Nogle lever lidt mere spartansk. Det her er Niels’ værelse,” siger hun og griner lidt.
Væggen, der går op langs trappen, er prydet med kunstfærdige plakater i ramme, og kombineret med det afdæmpede lys, giver det huset den fornemmelse af personlighed, som kun gamle huse har.
”Nu kommer vi op i husets hjerte. Det er her vi alle sammen hænger ud. Altid,” fortæller Emma da vi går op ad trappen og pludselig står i et smalt og aflangt køkken med et lille hvidt bord, omkranset af klassiske kantinestole og en træbænk.
”Vi spiser sammen alle hverdage, og om søndagen,” siger hun og tilføjer: ”det er uforpligtende, men alligevel forpligtende fordi man jo har lyst til at være en del af fællesskabet.”
Og der går ikke længe, så stimler ”fællesskabet” ind i køkkenet fra stuen ved siden af, for at sige hej.
”Vi accepterer ikke en lukket dør”
Mange mennesker har oplevet ensomhedens stikkende fornemmelse, på et eller andet tidspunkt i deres liv. En rapport fra DEFACTUM viste i 2020, at omkring 12 procent af unge mellem 16-29 føler sig ensomme. I en årgang på 60 elever, er det altså i gennemsnit over syv af dem, der er ramt.
Men hvorfor føler så mange unge sig ensomme? Ungdomspsykologen Maja Vain Gilbert udtalte i foråret 2023 til dagbladet Information, at en af grundene nok skyldes børns individualistiske opdragelse:
”Børnene skal helst tidligt bo på egne værelser, så de kan få privatliv. De skal også helst have deres eget legetøj, så de kan opleve, at noget er deres, og vi lærer dem, at de skal stå stærkt på egne følelser og vilje over for fællesskabet. Kommer en relation i vejen for en drøm, bør det være relationen og ikke drømmen, der aflives,” sagde hun dengang.
Vi lærer, at hvis vi skal have det godt, så må vi lukke døren.
Men dén går ikke i kollektivet med de syv kollektivister, der kender hinanden rigtig godt fra deres tid sammen på Egmont Højskolen; en skole syd for Aarhus hvor unge med handikap og deres hjælpere bor side om side, mens de læser forskellige fag.
”Vi er så familiære med hinanden, at det er ligesom at have en ’second family’,” fortæller Julie, der indtil nu har lavet makrelmadder oppe ved komfuret. ”Her den anden dag havde jeg låst døren, og du (Emma, red.) bankede på og råbte ’LÅS OP, lad mig lige komme ind’ fordi du kunne mærke jeg lige var lidt… eeehh,” siger den 25-årige landbrugsstuderende, og griner af historien sammen med bofællerne.
Men hvordan er det så? Er I altid ’på’, når I er hjemme?
”Vi tager en lukket dør for en lukket dør. Men vi kan også mærke når nogen ikke har det så godt,” fortæller Julie. ”Der trumfer du så (Emma igen, red.), at jeg vælger at lukke mig inde… så der er nogen, der insisterer på en; det tror jeg, man har brug for.”
Pludselig kommer en svedende fyr i løbetøj hoppende op ad trappen. ”Lasse. Hej med dig,” siger han, og virker ikke til at undre sig over den fremmedes tilstedeværelse. Han er vant til at have folk rendende.
En smart måde at bo på – for den sociale
Der er mange fordele, hvis man vælger at bo i bofællesskab eller kollektiv. At have et nært socialt fællesskab, hvor man deler ansvaret for hinanden, maden, rengøringen og oplevelserne, kan, for det første, have positive effekter på ens mentale sundhed. Derudover får man ofte meget plads for pengene, og flere fester end hvad der sikkert er godt for ens lever.
Måske er det derfor, at 12 procent af unge mellem 18-29 ifølge en Gallup undersøgelse fra 2021 svarer, at de godt kunne tænke sig at bo i en konstellation, som kollektivisterne fra Egmont Højskolen.
Men det er alligevel ikke for alle.
”Dem der bor i kollektiv, er nok gode socialt,” siger den 26-årige medicinstuderende Ida, og vender sit kaffekrus lidt i hånden. ”Vi har alle sammen brug for at trække os lidt på skift, men det er lidt en forudsætning, at man er socialt anlagt tror jeg. Ellers er det hverken vildt rart for dem man bor med, eller for en selv,” uddyber hun.
Niels på 27, der til daglig studerer Cognitive Science, stemmer i: ”Jeg tror det handler meget om de forventninger man har til hinanden,” siger han.
”Og,” fortsætter Emma, ”hvis man vil bo i kollektiv, er det vigtigste helt klart, at man finder nogle man værdimæssigt passer sammen med, mere end at man finder et hus med de lækreste faciliteter. Altså, det her er et lortehus – og det må du gerne citere mig for,” siger hun, og de andre bryder sammen af grin.
Musikken fra stuen ved siden af køkkenet bliver lidt højere, og de to sidste kollektivister, som har været i gang med at pynte op til aftenens fødselsdagsfest, er ved at være færdige. Det er Julies fødselsdag. Gulvet knirker beklagende, da jeg bevæger mig ud, og jeg tænker på de mange mennesker, der senere skal danse og hoppe på det. Gad vide om det holder?
Jo, det skal nok holde.
