Tekst: Helle Breth Klausen
Siden de tidlige folkeskoledage har mit vækkeur ringet på et djævelsk tidligt tidspunkt. I hvert fald set gennem mine søvndrukne øjne. Jeg husker de mange mørke og kolde morgener som tortur; det onde vækkeurs utrættelige ringen drev min tunge krop ud af den varme seng og væk fra drømmeland.
Den dag i dag er dette scenario heldigvis kun sjældent aktuelt. Efter jeg er begyndt på universitetet, har vækkeuret, for det meste, stået helt stille, hvor det før i tiden var på over-snooze-arbejde. Det betyder, at min søvnrytme nu er under administration af mit indre ur – og ikke dikteret af gentagne mekaniske BIP-BIP-BIP-BIP.
Jeg skal ikke kunne udtale mig om samtlige universitetsuddannelser, da der utvivlsomt er stor forskel på studierne, også hvad angår skemalægning og mødetider. I mit tilfælde har det dog bare fungeret således, at jeg på første år havde størstedelen af mine undervisningstimer om eftermiddagen, og altså ikke fra klokken kvart over 07, 08 eller 09 fra morgenstunden. Og netop dette har passet mig fortrinligt! Mon ikke det skyldes, at jeg er B-menneske, som i ZzzzZ-klokken-9-om-morgenen-og-12-normalsider-skrevet-omkring-midnat? Rent statistisk er det sandsynligt, at jeg er B-menneske, eftersom 15-25 % af befolkningen siges at være B-mennesker og (kun!) 10-15 % A-mennesker. Resten af befolkningen befinder sig et sted midt imellem.
Men der er noget interessant ved begreberne om A og B. For det meste associeres bogstavet ”A” med en god karakter og den førstkommende plan (Plan A). Men der er vel en grund til, at der som oftest er en plan B? Det må vel betyde, at der er tvivl om succesraten af plan A? Det er samme tendens, hvis man eksempelvis tager ordsproget ”Har man først sagt A..” – ja, så må man også sige B. Det jeg prøver at sige, er, at der ikke er noget at være træt(!) af, hvis man er B-menneske. Og den løftede pegefinger der formaner om, at man skal huske at stå tidligt op for at få noget ud af dagen, kunne man jo vende på hovedet, eller tilføje omvendt fortegn: Hvorfor ikke få noget ud af aftenen og natten i stedet? Det er korrekt, at soltimerne ofte lader vente på sig i Vinter-Danmark, men her skal rettes en tak mod den gode Thomas Edison og den teknologi, der er fulgt efter. For det er jo ikke længere umuligt at få noget fra hånden, selvom solen er en mistænksom blanding af et A-
og B-menneske om vinteren.
Jeg er åbenbart ikke den eneste, eller den første, der har reflekteret over det at være B-menneske. Faktisk findes der, for dem der ikke er klar over det, et samfundsalternativ, ”B-samfundet”, som har til formål at tilgodese hvert enkelt individs døgnrytme for på den måde at skabe fleksibilitet og arbejdsspredning på arbejdsmarkedet og i samfundet. Hvorvidt det faktisk er muligt at gennemføre et sådan alternativ, undlader jeg at tage stilling til. Selvom jeg personligt er mere i B-alance, når jeg følger min egen B-døgnrytme, så drømmer(!) A-, C, D og E-mennesker jo nok om nogle lidt andre døgnindretninger
