“Så er den gris barberet”. Sådan lød det fredag d. 7. november, da Teatret Svalegangen åbnede dørene op for præmieren på Kaspar Colling Nielsens debutstykke opført af Von Baden-teatergruppen. ‘Umælende Kræ’ er baseret på Colling Nielsens roman ‘Den Danske Borgerkrig 2018-2024’, og stykket skildrer en grotesk og humoristisk fortælling om en familie, der skal overtage slægtsgården. Men gården gemmer på ubehagelige sandheder om, hvad der sker, når dyr og mænd blander blod. Delfinens redaktører tog turen i teatret – og fik forskellige oplevelser ud af det.
TEKST Jacob Krag Linde & Kristoffer Dahl Sørensen
Kristoffer: Med brøl, skrig, stønnen og spytten fra en gammel mand med rollator og cottencoat kom ‘Umælende Kræ’ alt andet end klichéfyldt fra start. ‘Hvad foregår der’, var reaktionen der ramte mig i de første minutter af showet, og denne forundrende og uforudsigelige følelse havde jeg i resten af forestillingens ca. 70 minutter svært ved at kaste af mig.
Jacob: Ja, jeg er helt enig. Jeg var egentlig også temmelig forvirret i meget af stykket, men på den fede måde. Jeg tog mig selv i gentagende gange at sidde og storsmile over skuespillernes nutellatykke ironi. Det var hylemorsomt!
Kristoffer: Bestemt. Jeg grinede også i flæng. Et af mine højdepunkter i teaterstykket var den energiske og højlydte sexscene, der opstod efter griseavler John (Anders Brink Madsen) tilbød sin hustru Lone (Henrik Vestergaard) et stykke velsmagende, hjemmeavlet flæskesteg.
Jacob: Haha, ja – og flæskestegen fik vel at mærke sin delikate smag fra de gourmet-agtige stresshormorner, der åbenbart blev udløst i grisen, da den myrdes af en rasende griseavler med et baseballbat. Det var en klokkeklar kritik af den danske svineindustri, som ufortrødent i sin notoriske profitjagt mishandler millioner af grise hvert år.
Kristoffer: Ah, det synes jeg nu er en overfortolkning, Jacob. Jeg fornemmede ikke en løftet pegefinger til Danish Crown eller Landbrug og Fødevarer. Til gengæld synes jeg mere, teaterfortolkningen af Kaspar Colling Nielsens roman var en påmindelse til os selv. En påmindelse om, hvor kort afstanden er mellem mennesker og dyr.
Jacob: Arh, det ved nu ikke, Kristoffer. Hvis du absolut skal blande mennesker ind i det her, så synes jeg snarere, kritikken var rettet mod de samfundsstrukturer, der omgiver mennesket. Griseavleren – og ikke mindst hans supermanipulerende kone – korrumperes af ‘mere-vil-have-mere’-kapitalismen, og det var egentlig gjort på en ret kreativ og vellykket måde.
Kristoffer: Det er rigtigt, at John får håbefulde saldo-spekulationer, da advokaten Kenneth (Frederik Nørgaard) fortæller ham, at han kan tjene et millionbeløb, hvis familien i et halvt år vælger at bosætte sig på slægtsgården og derefter sælger den. Denne ‘pursuit of happiness’-tanke bliver muligvis kritiseret, i det handlingen forløber, som den gør. Men jeg vil stadig holde fast i min pointe, som jeg også mener, er fortællingens budskab: Når vi mennesker bliver presset, møder modstand og kommer ud i ekstremer, så handler vi instinktivt, dyrisk og ja, endda svinsk. Vi er dybest set nogle svin – det tror jeg er Collings kommentar til os.
Jacob: Jamen, det kan godt være, du har fat i noget der. Men dog overser du én vigtig ting, og det er, at mennesket ikke er skabt sådan, det er tværtimod blevet sådan som resultat af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Se bare på landbrugsparrets datter, Mia. Det er igennem hendes unge og uspolerede øjne, at det går op for både karaktererne og publikum, at den groteske grissepraksis, de har sat i stand, er lige til at lukke op og skide i. Måske griner vi ad det, men det er i sandhed en tragedie.
‘Umælende Kræ’ opføres til og med d. 29/11 på Teatret Svalegangen.
Billetpriser starter ved 95 kr.
