Efterårsferien ligger netop bag, os og med den har mange studerende sikkert bøjet sig forover, hvilet hænderne på knæene og trukket vejret i lange, dybe åndedrag. Engang i september omvæltede nye omgivelser den hverdag, som de nye studerende før kendte til. Siden har de befundet sig i en orkan af indtryk, nye omgivelser, nye ansigter, nye bekendtskaber og mange af dem. Alt er nyt. Og det kan være svært at finde tid til det hele, tid til at finde venner. En undersøgelse, der udkom i slutningen af 2018 viser, at halvdelen af førsteårsstuderende ofte eller en gang i mellem føler sig isoleret fra andre.
”Jeg gik selv med en masse forvirringer, spørgsmål, frustrationer og følte, jeg gjorde alting forkert, og alle andre gjorde det meget bedre end mig. Og det er vigtigt at få sat ord på de tanker,” siger Trine Parsberg Madsen, som nu studerer antropologi på 5. semester og fik ideen til podcasten Studieforvirringen.
Det er ikke kun førsteårsstuderende, som oplever ensomhed. Hver ottende studerende kan kategoriseres som ensomme. Det vil sige, at der på et studie som jura sidder 50 ensomme studerende per årgang. Derudover føler 45% af de studerende ofte eller en gang, at de savner nogen at være sammen med.
Studenterpræst Jens Munk fortæller ”Hvis jeg har en samtale med nogen, som har en ensomhed, handler det først om at italesætte den her ensomhed og turde lade den være der. Når du først begynder at blive ensom eller kommer i sorg, gør du egentlig det modsatte af, hvad du burde gøre, nemlig isolerer dig. Du mister overskuddet til at række ud efter nogen. Det bliver som en spiral. Du bliver mere ensom, kobler mere af og trækker dig endnu mere væk.”
Som studerende møder du ind på studiet, lytter til forelæseren eller snakker om en opgave i grupper og tager hjem. Alt der i mellem er op til den enkelte studerende. Det flyder med tilbud som fredagsbarer, fester og caféliv, men det kan være svært at være en del af de mange store, festlige arrangementer, hvor energiniveauet nærmer sig eksplosionspunktet, hvis man allerede føler sig usikker. En undersøgelse fra Dansk Magisterforening peger også i den retning. Et mindsket antal forelæsninger rammer specielt tilflytterne hårdt. I de få timer, hvor de befinder sig på studiet, taler de måske ikke om andet end opgaver eller undervisning, og det udfordrer mulighederne for at danne en meningsfuld relation.
Studenterpræst Jens Munk inddrager selveste Camus og taler om, at der findes to former for fællesskab ”Der er det, hvor du slutter dig sammen, fordi du vil underholde dig, feste, og det er der ikke noget i vejen med, og så er der den, hvor du har oplevet den grundlæggende ensomhed i at være menneske, og du på den baggrund beslutter at lave noget, der kæmper mod at falde ned i den her ensomhed. Det, synes jeg, er så smukt. Når man opnår de her dybe fællesskaber, begynder man at bygge noget mening op, der fungerer som et værn mod ensomheden.”
“I virkeligheden kan vi ikke eliminere ensomhed. Den er et livsvilkår.”
Universitetet er ikke kun overvældende stort ved første øjekast. Det er stort. Det vrimler med mennesker. Nogle mennesker fungerer bedst i større forsamlinger, mens andre stråler og åbner op i mindre grupper. Syddansk Universitet rev antallet af studerende, der føler sig ensomme, ned fra 17 % til 11 % på to år. Det formåede de ved at inddele flere studerende i studiegrupper. Studiegrupper opfordrer de studerende til at række ud efter hinanden, sparre med hinanden, dele viden og oplevelser, hvilket forstærker følelsen af samhørighed, mens man langsomt begynder at forbinde omsorg og en social mening med sit studie. Alt det, som de studerende lærer, kæder de sammen med det her fællesskab. Det motiverer dem og forhindrer, at de føler sig alene og dropper ud.
”I virkeligheden kan vi ikke eliminere ensomhed. Den er et livsvilkår. Uanset hvad du gør, kan du aldrig fjerne den eller løse den. Ensomheden er der. I stedet for at se den som en fjende, noget man skal kæmpe imod eller skaffe sig af med, burde man omfavne den og sige, at den er et livsvilkår, og alle mennesker har den. Hvorfor ikke være solidariske om at bære det livsvilkår i stedet for at se det som en sygdom, det enkelte menneske har?” udtaler studenterpræst Jens Munk
Vi ser flere og flere påtale ufuldstændigheder på sociale medier, og det hjælper med at ændre opfattelsen af de usynlige udfordringer, som mange kæmper med. Det kan være ensomhed, stress og angst. Den åbne dialog fjerner stigmatiseringen. Og nemlig samtalen er vigtig for at bryde ud af den nedadgående spiral og åbne sig op og række ud efter folk igen. Podcasten Studieforvirringen handler om at begynde på et nyt studie og at dele sine oplevelser på godt og ondt. Den dykker ned i den ærlige oplevelse. De studerende kan bruge det som et medium til at få snakket med sine studiekammerater om de sværere ting og de sjove ting og give dem en følelse af, at de ikke står alene.
”Jeg synes, man skal lytte med, fordi det kan være et afbræk i hverdagen og skabe refleksion omkring sig selv og det at være studerende. Studielivet og ens privatliv er på en måde blandet sammen, så vi kommer også ind på emner, der ikke nødvendigvis har noget med studiet at gøre,” opfordrer Trine Parsberg Madsen.
Du kan høre podcasten “Studieforvirringen” på Spotify eller i Apples podcastapp.
Har du brug for nogle at snakke med om ensomhed eller andre udfordringer kan du få fat i studenterpræsterne eller AU Helpline.
