Spring til indhold
Hjem » Artikler » Vi har prøvet: En stoisk uge med frihed og disciplin

Vi har prøvet: En stoisk uge med frihed og disciplin

Illustration: Sofie Bredal Andersen

Et moderne eksperiment i stoisk livsførelse

Illustration: Sofie Bredal Andersen
Tekst: Camilla Svenblad og Erik Fyhring

Den antikke græske livsfilosofi stoicisme er på kommerciel fremmarch. Svend Brinkmann vælter sig i facebookfløde fra sin voksende fanskare, og lederkurser og selvhjælpsbøger i stoisk filosofi hitter som aldrig før. De gamle stoikere vægtede fornuften, disciplinen og vanens magt højt og havde altid menneskets forestående død i betragtning. Dette kan lyde lettere ubehageligt, men med denne artikel vil vi kaste os ud i at påvise, hvordan denne ældgamle tankegang faktisk kan være brugbar for dig.

Vi tager udgangspunkt i bogen ”Det hele handler ikke om dig – antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening” af Niels Overgaard. Overgaard giver råd til, hvordan man kan leve stoisk fra dag til dag. I blot en uge forsøgte tre af os på redaktionen at leve efter nogle af principperne, for at teste hvad stoicismen kan lære os. Dette skriv er derfor en form for performativ anmeldelse af stoisk livsstil. Selvom en uge ikke er meget, har det givet os nogle overvejelser og indsigter i, hvordan stoicisme kan være en hjælp for alle os, der godt kunne bruge et par holdepunkter i livet. Vi har lagt vægt på nogle få elementer af den stoiske livsfilosofi i denne artikel.

Disciplin kan gøre dig fri

Kun de disciplinerede er frie i dette liv. Hvis du er udisciplineret, er du en slave af dit humør og din lidenskab, mener stoikerne. En central del af det stoiske værdisæt indebærer opfattelsen, at disciplin kan gøre dig fri. Disciplinen kan aktivt indøves og bruges til at oparbejde viljestyrke, så man har nemmere ved at overkomme modstand i sit liv. Sådan kan man opnå, hvad man ønsker. Når vi mennesker får det for behageligt, lammer det os, mener stoikerne. Og afslapning med afslapning på, bringer ikke lykke – men koma! Lyder det genkendeligt fra corona-karantænen?

I den forgangne uge har vi her på redaktionen rettet os efter de her tre råd: 

Stå konsekvent tidligt op

Tag et iskoldt bad om morgenen

Fix dagens mest trælse gøremål først

Det er en pointe hos stoikerne, at det er sundt at gøre noget man egentlig ikke har lyst til, for at træne disciplinen. At holde sig beskæftiget, er som en nøgle til at undgå afslapningskoma, der ellers nemt kan indfinde sig. Især her i coronatiden. Det er så nemt at stå halvsent op og sumpe dagen væk i Netflix, porno og gaming. Måske med en snert af dårlig samvittighed over ikke at få mere ud af dagen. Her kan stoicismen komme dig til undsætning. Disciplinen hjælper dig til at opøve gode vaner, og vanerne var helt centrale for stoikerne.

Som filosoffen Will Durant siger;

Vi er, hvad vi gør igen og igen.

Durant


Og derfor er det vigtigt at bygge gode vaner. Chefredaktør frøken Lise øvede blandt andet sin disciplin ved timelange walk’n’talks i isnende koldt vejr. Selvom tæerne var ved at fryse af, fortsatte hun med beslutsomhed i vintermørket. Kulden skulle bestemt ikke sætte en stopper for den daglige gå- eller løbetur. 

Om at spise frøer

Overgaard opfordrer til, at vi starter dagen med at gøre de ting, vi har mindst lyst til. Vi skal bare sluge frøen. Forestil dig, at du skal spise en frø hver eneste dag, og at der ikke er nogen vej udenom. Så er det bedste måske bare at få det overstået med det samme, for ellers kommer det til at rumstere i dit baghoved hele dagen og præge dit humør negativt (med mindre man nyder et frølår selvfølgelig). Frøen er selvfølgelig en metafor for alle de sure pligter og opgaver.

For den ene skribent (mig, Camilla) forløb dette stoiske tip forrygende. Jeg lavede to-do lister hver morgen med ting, der skulle ordnes, som jeg i ugevis har fejet ind under gulvtæppet. De første par dages lister var fyldt med trivielle gøremål som rengøring af bestikskuffen og sortering af firs forskellige slags sorte sokker. Pludselig havde to dage været mere produktive end store dele af corona-karantænen. Og det føltes godt at få udrettet noget, også selvom tingene i sig selv ikke var særligt sjove at udføre.

Det føltes befriende ikke længere at skulle se på de små krummer i bestikskuffen og have dårlig samvittighed over, at de lå der og stirrede tilbage. Eller at skulle bøvle med at finde en identisk sok blandt hundrede vagt forskellige slags sokker i mit sokkeorgie af en sokkeskuffe. Efter et par dage faldt produktiviteten dog, da der simpelthen ikke var en ting tilbage i lejligheden, jeg ikke havde organiseret – og så faldt jeg atter i komahullet af Netflix, porno og gaming.

Forestil dig det værste

Negativ visualisering er centralt hos stoikerne. Det lyder paradoksalt. I stoicismen er det en god ting forestille sig det værste, der kan ske, før man gør noget. Det er blandt andet fordi det gør dig gladere, når de frygtede ting ikke sker. Det kan give dig mod til at face det dårlige, der sker; og det kan gøre dig gladere for det, du faktisk har.

Den anden skribent (mig, Erik) har prøvet at bruge negativ visualisering, før jeg skulle ud på mit lagerarbejde. Jeg har forestillet mig, at tingene ikke ville virke, at tiden ville gå alt for langsomt, og at jeg derfor ville udvikle den mest indebrændte irritation. Derudover ville alle omkring mig brokke sig hele tiden.
Modsat, viste det sig utroligt nok, at det ikke blev så slemt overhovedet. For eksempel var det ikke alt, der ikke virkede, men kun nogle ting, og det var også kun nogle , der brokkede sig, og ikke alle. Jeg har selv en dårlig vane med at brokke mig på arbejdet, og det har jeg stoppet mig selv i flere gange i i ugens løb.

Det hjælper faktisk på humøret at visualisere negativt – hvem skulle have troet det?! Ifølge stoikerne hviler vores egen lykke grundlæggende på vores indstilling til livet, som derfor også definerer den måde, vi kommer til at håndtere tingene på. Så nu har jeg faktisk fået et mere positivt perspektiv på mit arbejde, fordi jeg har indset at det kunne være værre.

Døden er din ven

Vi skal alle dø. Det er nok det eneste, vi med sikkerhed ved, men mange af os tænker nok ikke over det på daglig basis – men det gør stoikerne. For dem var erkendelsen af døden essentiel, fordi den sætter livet i perspektiv og gør os opmærksomme på, at livet en dag slutter. Derfor må man bruge sin tid fornuftigt. Du har kun x antal dage tilbage at leve i – måske 22.673 dage, måske en enkelt. Ingen ved det. Og derfor skal du tænke over, om du bruger din tid, som du allerhelst vil.

Jeg, Camilla, afprøvede den lettere morbide øvelse, at forestille mig min egen død, hver morgen.
Øvelsen går ud på, at man skal kigge på sine hænder, mens man forestiller sig livet, der langsomt forlader dem, og hvordan de så vil se ud, når man er død – temmelig bistert! Det var faktisk ikke nemt. Det krævede en stor mængde fokus at skulle se for sig, hvordan hænderne langsomt skifter farve fra moderat hvide (min radiator var gået i stykker) til kridhvide og døde. Nok træner man sit fokus, men for mig var øvelsen ubehagelig. Jeg blev simpelthen trist.

Det er selvfølgelig pointen hos stoikerne, at man skal føle denne tristhed, acceptere den og herefter konkludere, at hænderne en dag vil være døde, men at man så herfra vil være bedre i stand til at tage beslutninger i sit liv i forhold til, hvad man virkelig helst vil bruge sin tid på, idet man ved, den er begrænset. Alle beslutninger, du tager i løbet af dagen, er dyrebare for dit liv. Fordi du har begrænset tid at leve i, er du nødt til at være selektiv med, hvad du bruger din tid på.

Se derfor nærmere døden som din ven end din fjende. Bevidstheden om døden vil hjælpe dig med at cut the crap i dit liv.

Mange af os bruger vores tid ukritisk ved at stene diverse sociale medier og internetafkroge. Overgaard mener, at hvis man vil leve bevidst, skal man være meget varsom med alt, der tager ens opmærksomhed og stjæler ens tid. For når vi bruger tiden uden at tage stilling, kommer vi lettere til at spilde den. Og vi vil derfor have mindre tid til at leve det liv, vi rent faktisk ønsker. Som Seneca beskriver:

Det er ikke, at vi har kort tid af leve i, men at vi spilder meget af den. Livet er langt nok, og det er blevet og givet i generøse mængder, så vi kan opnå de største ting, hvis vi investerer det hele godt. Men når livet spildes gennem blød og ubekymret livsstil, og når det er brugt uden nogen værdig stræben, kommer døden til sidst, og vi indser, at det liv, vi ikke bemærkedes undervejs, er passeret forbi

Seneca

Hvorfor tørster det moderne menneske efter stoisk juice?

Grundlæggende kan det virke som om, at stoicisme bare handler om at have en virkelig hård morgen – tidligt op, tage et koldt bad, gøre det, du mindst har lyst til først, og så lige forestille dig din egen død – så er dagen ligesom i gang! Men der er faktisk en mening med galskaben.

Hvis du inkorporerer den stoiske tankegang i dit liv, kan det være en rettesnor, som kan hjælpe dig til at tage mere bevidste valg og gøre dig mere viljestærk og modstandsdygtig. Mange af os tørster måske efter den stoiske juice, fordi den med dens vitaminindsprøjtning af fornuft, disciplin og afmålt pessimisme faktisk kan bringe en positiv forskel for vores energi og humør. Hvis vi er mere bevidste om, hvad vi bruger vores tid og energi på, og hvis vi nedjusterer vores forventninger og indstilling, er der kun positive ting at hente. Vi, artiklens skribenter Erik og Camilla, vil med opøvet stoisk ro og disciplin tage disse principper med videre og bruge dem aktivt (før vi dør).

Tags: